Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

tirsdag den 22. maj 2018

Sort,hvidt, guld, sølv og et spash af pink ......... man bliver så glad


En gang i mellem falder den berømte appelsin ned i nogens turban  - forleden faldt den ned i min .... sammen med en håndfuld venner var jeg så heldig at være inviteret til private event hos Tenka og Noa Gammelgård i deres skønne atelier. Et konsekvent sort/hvidt univers med et spash af pink toppet med guld og sølv hist og pist. Wauw - det var en helt vidundelig æstetisk, inspirerende og hjertevarm oplevelse. Tenka er en skøn story teller og vi fik indblik i hendes tanker og overvejelser omkring de smukke malerier. Pludseligt er et maleri ikke bare farver på et lærred ! Tenka og Noas entusiasme omkring deres kunst brænder big time igennem. Hele deres univers er perfekt på den mest uperfekte måde. Her leves, arbejdes og en følelse af at "her må man være - bare slå her jer ned" rammer en med det samme. Der er malingpletter på gulvet - (og på Tenkas sko), der er skitser, færdige billeder, næsten færdige billeder, keramik, smykker og tasker - og jeg elsker ALT ! Små fine tableauer, opstillinger og udstillinger men på den mest nonchelante måde - selv et besøg på deres toilet var en æstetisk oplevelse, og jeg fik helt lyst til at blive siddende lidt længere end nødvendigt.

Jeg bliver altid så glad, når jeg møder mennesker, der brænder for det de laver, som har en autencitet og ægte begejstring - det smitter altså af. Jeg ved, et par stykker af os hang lidt med mulen over livets til tider irriterende trivialiteter inden besøget hos Tenka og Noa - vi gik derfra med æstetik på hornhinden og opløftet i sjælen (og ja, det lød højtravende, men sandt er det).

Tenka 



Noa 

jeg er vild med de her mobiler 

Noas skønne stråtasker - jeg vil gerne eje den her



Noa kreerer udover malerier, tryk, mobiler, tasker også perlesmykker to die for - fås i flere forskellige størrelser.

Selv om de to kvinders univers er sort, hvidt og pink og helt igennem feminint - fornemmer man også en mega power, tro på sig selv og ro.
Mit Dankort er en anelse tyndslidt, alligevel blev jeg nødt til at have et lille tryk med hjem - Noas fine guldtryk hænger nu i mit køkken.  Er det ikke bare skønt ?

Noa Gammelgaard i selskab med Knud Odde 

Jeg har efterhånden en (meget) lille kunstsamling - og jeg elsker den. Jeg bliver simpelthen i godt humør af at kigge på mine billeder - og hver eneste betyder noget særligt for mig.
Hvis du ikke synes din økonomi tillader kunstkøb, kan jeg ikke gøre nok reklame for Kunstbiblioteket. Her kan du leje et kunstværk for små penge - og skulle du forelske dig håbløst i det, kan du købe det rentefrit over 10 mdr.  En virkelig god måde at få kunst ind i sit hjem på.

Kunst gør mig glad, det inspirerer og det mest fantastiske er, at vi hver især får noget forskelligt ud af at kigge på det samme billede. Det er da magisk.

En skønsom blanding af alt muligt 

Tenka Gammelgaard 

Gave fra veninde 

Jeg elsker det - kan ikke forklare hvorfor, da maleriet faktisk er en anelse "tamt" - men det giver MIG noget 
Hjørdis Haack 

Gave fra veninde


og sidst men ikke mindst en ægte "Guldager" ;-) 
Vores skønne eftermiddag i Tenka og Noas vidunderlige univers blev rundet af med bobler, østers og tatar i Zelestes dejlige gårdhave, hvor vi nød eftermiddagens sidste solstråler. Whats not to like ??

Du kan læse mere her:
Tenka Gammelgaard : tenka.dk
Noa Gammelgaard: www.noagammelgaard.dk
Kunstbiblioteket: kunstbiblioteket.dk

TAK ! 
Sussie 

Tilføj en kommentar