Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

torsdag den 10. september 2020

Det var den sommer .......

 ...og den blev ikke helt som planlagt - men den blev nu vidunderlig alligevel på sin helt egen måde. 

Min sommer var: 

hygge med skønne venner og familie, road-trip med den langskæggede til "Nørrepladderballe og omegn", men som viste sig at gemme på fantastiske oplevelser både hvad angår natur, kunst, kultur og gastronomi. Lolland har langt mere at byde på end fordomme om roemarker og knallerter med mælkekassen bag på. https://www.visitlolland-falster.dk/

Magiske sommeraftener med gode snakke, grin og måske også en lille tåre ind i mellem, god mad i godt selskab, praktisk arbejde i det lille gule (og hvor er det bare fedt, når den slags er overstået), cool kunstoplevelser,  rigtig mange drinks med veninderne og en lille retreat på Gisselfeldt (en tilbagevendende klassiker - der er SÅ skønt),  Sylvester-week-end, tid til refleksion, en dejlig grisefest på den sidste rigtige sommeraften, taknemmelighed over at være omgivet af så mange fantastiske mennesker, at få lov at være mor og mormor & svigermor og ind i mellem bare mig selv - freden og roen på de stille dage, hvor tiden går helt af sig selv - og det eneste jeg skal er at være til her og nu. Jeg plejer at fare rundt i verden - og indrømmet - jeg savner det ! men en sommer i stille flow hjemme i Danmark er nu ikke at foragte. 

Til alle jer, der gjorde min sommer helt vidunderlig - tak for jer - tak for jeres gæstfrihed og jeres venskab.


Lolland - havde mere at byde på end man lige går og tror. Psssst - vil du spise godt i Nakskov, så check ind hos http://restaurantgonzalezfeilberg.dk/


Faxe Kalkbrud - helt fantatiske farver #uden filter - spis frokost på Vandrehjemmet, der ligger lige ved siden af - det dur ! 



Hyggelige Bed&Breakfast - vi fandt nogle stykker - så dejlige omgivelser - og at vågne til hjemmebagte boller, kaffe, øko-æg og home made marmelade - whats not to like



Veninde-dage på Gisselfeldt - elsker det sted ! - Der sker INTET og det er helt perfekt. https://www.paradehuset.dk/gartnerens-logi/  Hos Stig og Greg kommer man helt ned i gear og ind i en vidunderlig eventyr verden - og så serverer Stig den smukkeste morgenmad. 





Richard Winthers hus i Vindeby - Lolland - et cool sted med masser af vild kunst - overalt i bogstaveligste forstand. 



Her er kunst overalt, på døre,vinduer, vægge, lofter .....



En vild kunstner ! https://rdo-huset.dk/


Chalotteborg - en klassiker - omend jeg ikke altid forstår video-installationskunst ...... Apollo-bar er cool - hurra for Frederik Bille Brahe


Tal R på Glyptoteket .... spændende udstilling - og Glyptoteket er altid en god oplevelse. 


En Bodega efter mit hjerte .....



Champagne high class bodega og et mere old school sted - diversitet er godt .... Jernbanecafeeen bag Hovedbanegården er virkelig et spøjst sted. 






Sylvester og Alfred - kan man andet end blive i godt humør ?  Skønne unger 


Langt om længe .....




Endelig blev badeværelset færdigt - det holdt hårdt - !!!! 


Gulvet blev hvidt igen ..... F**k et arbejde 



....og køkkenet lidt mere lyserødt - 




Grisefest i en tipi - på den sidste sommeraften - tak til dejlige venner for skønt selskab


Elsker at dække bord .....



En dejlig overraskelse - besøg hos Cartier på 1. feriedag :-)


Nu venter efteråret - min yndlingstid på året .... Jeg skulle på nuværende tidspunkt have været i LA - og til november NYC - ingen af delene bliver til noget - så jeg må finde på noget hygge - håber I vil joine mig.

Kærligst Sussie 

torsdag den 26. marts 2020

Tanker i en Corona-krisetid .....

Så blev der vendt op og ned på alting ! Jeg vågner hver dag og har det som om, jeg er med i en katastrofefilm "made in Hollywood". Et postapokalyptisk, surrealistisk scenarie. Og ingen af os kan gøre ret meget ved det - vi er så at sige strandet - Livet er vendt på hovedet - og vi må navigere i det, så godt vi kan.

En mangelvare, vi under normale omstændigheder sukker efter og anser som den største luksus, har vi pludselig fået i rigelig mængde. Tid ! De allerfleste af os har fået meget mere tid til rådighed, end vi plejer. Tid, som vi vel at mærke IKKE bare kan bruge, som vi vil - fordi vi er underlagt en masse begrænsninger. Så nu har vi masser af tid - og ved ikke helt, hvordan vi skal forholde os til begrebet "tid tilovers".

Den megen tid kan selvfølgelig give grobund for bekymring, katastrofetanker, ængstelse for, hvad fremtiden mon bringer etc. - og det er vel i bund og grund en meget naturlig reaktion, når vores trygge rammer nærmest over night ikke er så trygge mere. MEN .... det at have tid nok eller ligefrem i overskud kan også bruges konstruktivt.

Jeg bruger dagligt - og det gjorde jeg i.ø. også FØR , jeg blev grounded, tid på at meditere på "taknemmelighed".  Taknemmelighed over alt, det jeg har, har haft og måske kommer til at have. I de her dage sættes min taknemmelighed virkeligt i pespektiv. Jeg har skrevet om det før - det med, at vi først forstår, hvor meget vi har at være taknemmelige over, når vi er ved at miste det eller - endnu værre - har mistet det! - At kunne være sammen med sin familie og venner - at kunne mødes, kramme, kysse dem, man elsker. At kunne bevæge sig frit uden at frygte en lurende usynlig fjende. At kunne rejse. At have et job. At være sund og rask -  bare at være i live.  Det er så let at fare rundt i hamsterhjulet og glemme at værdsætte! Måske det vil være en god idé at få indført en ny vane - nu vi har tiden til det - på daglig basis at sætte sig ned, lukke sine øjne og være TAKNEMMELIG!

Skab ro, tænd et lys og reflekter 


RYD OP - fysisk og mentalt:

Tid i overskud  kan med fordel bruges til at rydde op og ud - såvel helt bogstaveligt men også psykisk. Og som regel følges de to ting ad.

Jeg holder ganske simpelthen af at skabe orden - og når jeg nulrer rundt og skaber orden i skuffer og skabe - så er det som om, der rent mentalt også falder en masse brikker på plads. Når jeg tvinger mig selv til (jeg er jo en samler om en hals)  at tage stilling til, om jeg virkelig behøver/glædes ved dit og dat, ja så kommer tankerne også omkring de relationer, jeg har. Er de gode for mig ? Glædes jeg ved dem ? Er de givende ? - både for dem og mig ? - Jeg bestræber mig på at holde fokus. Fokus på udelukkende at omgive mig med ting, jeg finder smukke, sjove, skæve, humoristiske - det samme gælder mine menneskelige relationer.

Skab orden .... 


GLÆD DIG OVER DET DER HAR VÆRET -  OG SOM MÅSKE KOMMER.

Jeg ELSKER at rejse - og lige nu kan jeg ikke ! - Paris med skøn veninde blev aflyst og øv - jeg havde glæde mig et helt år. Til at gense mit elskede Paris og til at bo på det skønneste lille hotel. Til bare at nyde livet - nulre rundt, spise skøn mad, drikke drinks, se på kunst og gå på mit yndlingsloppetorv.  Jeg er sikker på, jeg igen kommer ud at rejse - også til Paris.  Nu bruger jeg noget tid på at kigge på mine rejseminder - på keramikken fra loppetorvene, maskerne fra Venedig, de kitchede Eiffeltårne, de smukke håndtasker, den lækre parfume. Og så glædes jeg over alt det vidunderlige, der HAR været - samtidig med at jeg tillader mig at drømme om alt det skønne, der forhåbentligt KOMMER.  - og igen fyldes jeg med taknemmelighed.

Minder fra alverdens storbyer - loppefund - Stockholm, NYC; Paris, Budapest, Kiev, Danmark, Lissabon, Berlin, London, San Francisco 


Skønt minde fra Venedig 

At Verden brænder - menneskelige tragedier, sygdom og død, økonomisk krise, sætter mange ting i relief ! Vi spørger sikkert os selv i den her mærkelige tid, hvad er vigtigt og hvad er ligegyldigt? Og når man står ansigt til ansigt med en skræmmende virkelighed og måske også sin egen dødelighed, er der mange ting, der virker uendeligt ligegyldige. (Jeg har jo selv mødt Manden med Leen). Jeg synes,det er sundt at reflektere, tage ting og sager op til revision, overordnet at fokusere på alt det, som virkelig betyder noget. MEN når det er sagt, er det i min optik også umådeligt vigtigt, at blive ved med at drømme - at længes - også mod alt det overflødige, "flødeskummet på tilværelsen", at blive ved med at søge det smukke, det unødvendige - sådan tror jeg, vi holder os i live - måske endda lidt mere end blot i live. Man kan holde sig i live på rugbrød - men et lille glas champagne må der til - også!

Jeg håber det allerbedste for jer alle sammen - håber I holder humøret oppe, passer på jer selv og hinanden - bruger bare lidt af jeres tid til andet end Netflix :-) og sammen med mig glæder jer til at Verden åbner igen. Skal vi forsøge at gøre den lidt mere vidunderlig ?!

Torsdagstanker

Sussie

mandag den 9. marts 2020

På tur til barndommens land - I'm blown away ......

Jeg er født på Stevns - og boede dér - helt ude hvor kragerne vender, indtil jeg var ca. 19 år gammel - så kunne jeg ikke få luft længere og måtte "flygte" til den Gyldne Stad a.k.a. København. For mig var Stevns kun pløjemarker, traktorer, Kansas arbejdstøj en masse, kakkelborde og røvbaldegardiner. I går var jeg på søndagstur til barndommens land - helt ud på det yderste Stevns, ad krogede små veje og det meste af tiden i rumpen på en traktor og ja, der var stadig pløjemarker og røvbaldegardiner, og jeg snappede stadig lidt efter vejret;  MEN der var også så meget andet - som mine 19-årige øjne slet ikke havde kunnet se endsige formå at værdsætte: smuk og voldsom natur, brusende hav, imponerende herregårde, nuttede minatureslotte nærmest helt Disneysk, skønne gamle huse med fine haver, idylliske landsbykirker, velholdte små byhuse og det hele toppet med fasaner, rovfugle og Bambi med venner.

Mit mål for udflugten var "The Normans" - B&B og restaurant - og jeg er BLOWN AWAY.
I den lille landsby Tåstrup ligger dette skønne, skønne sted. En gammel gård med lader og længer - nu forvandlet til et helt fantastisk Bed and Breakfast med tilhørende restaurant (og en kok med en fortid på bl.a. Noma og Relæ https://thenorrmans.com/restaurangen-44113838).  Jeg er vild med ALT ved det sted. Den kombinerede reception/restaurant/orangeri, indrettet eklektisk og super cozy - mad og vin i særklasse, en ægte, hjertelig og opmærksom betjening - det vidunderlige hovedhus - hvor farver og mønstrer blandes med sikker hånd til en wow-oplevelse af de helt store for mine hornhinder. Her vil jeg gerne overnatte - og helst i himmelsengen. Det er helt utroligt, som det er lykkedes Anna og Lars at blande gammelt og nyt, "grimt" og smukt, farver og former til et stilfuldt, smukt og ikke mindst hyggeligt sammensurium. Her er ro ! og man kommer helt ned i gear.

Den indendørs petanguebane med tilhørende bar indrettet i en gammel lade ... jeg er vild med det!
Overdækket terrasse med stenovn - hippistyle på den cool måde - der bliver vidunderligt en sommeraften.
Der er udsigt til mark og eng, urtehave og væksthus, et fantastisk valnøddetræ (selvfølgelig med smukke lanterner i de gamle krogede grene), nysgerrige islandske heste og en enkelt hvid bambirumpe i horisonten - det er næsten magisk.
Jeg kan ikke vente med at booke en overnatning - gerne to - på "The Normans". Jeg kørte fra stedet mæt af veltillavet frokost og et glas (to) vidunderlig vin - med smukke billeder for mit indre blik, farver, former, mønstre, naturen og det hele serveret med en ligefrem, ægte imødekommenhed. Tak for det.

Nyd billederne - de yder dog slet ikke stedet den retfærdighed, det fortjener - så kør selv derned og check det ud - du kan evt. taget toget, det går (næsten til døren)..... trinbrættet hedder Varpelev ;-) og der er mulighed for at blive afhentet. https://thenorrmans.com/praktiskt/praktisk-information-41241583

Du kan læse mere her om stedet https://thenorrmans.com/.



Er vild med de farver ......



Loungeområde i restauranten .....




Man sidder ved langbordet i restauranten ..... (der findes dog også borde til to ;-)



Interiør fra hovedhuset......




Her vil jeg gerne sove ..... snart !



Indendørs petaquebane med tilhørende bar .....




Hippiestyle - på den cool måde - overdækket terrasse med stenovn til pizza'er ....



 Psssst: Skulle man blive så inspireret af det skønne interiør - er der heldigvis råd for det .... et gammelt høloft er omdannet til butik - her er alt fra nips over fantastiske lamper til sofaer, borde og stole ......



 Jeg kan ikke vente med at komme afsted - kan du ????

Kærligst Sussie

Pssst: Hold øje med Anna og Lars - de har flere skønne projekter under opsejling.

Mere psssst: Nu du er der - så læs lidt mere om Stevns og hele området - der ER meget mere end pløjemarker dernede. https://www.sydkystdanmark.dk/


fredag den 28. februar 2020

Emma Gad - hulubulu hvor er du henne ? I hvert fald ikke på TInder .......

GÆSTEBLOGGER:
Min kære veninde har igen gæsteblogget - denne gang om takt og tone eller mangel på samme på de sociale medier. Det er lige ud af posen; men en debat, jeg synes er vigtig, da jeg genkender problematikken fra en hel del af mine singleveninder, der vover sig ud i datingmarkedet.
Det kommer her:


Emma Gad – hullubulu hvor er du henne ????

-        I hvert fald ikke på Tinder….

Jeg har igen været så heldig at få lov at skrive et gæsteindlæg på denne fine blog, hvor Sussie normalt skriver med både glimt i øjet, stor alvor, indføling og klogskab. Jeg ved ikke, om det følgende indeholder noget af dette, men jeg har brug for at lette mit hjerte lidt omkring min oplevelse med datingverdenen. Jeg blev single for lidt under 1 år siden (for Gud ved hvilken gang i mit 40-årige liv), og jeg besluttede mig for at begive mig ud i det forjættede land – Tinder. Har aldrig prøvet det før, og oprettede en profil mest af alt af nysgerrighed og lidt for sjov – og egentligt ikke i forventningen om ”den store kærlighed”.  Det blev en noget blandet fornøjelse, og med meget langt mellem snapsene.

Jeg startede ud med at have et ret bredt aldersspænd på min søgning og gjorde mig hurtigt følgende observationer: (og ja jeg generaliserer ….)

25-30-årige mænd er søde, høflige og ordentlige. De overholder aftaler og er gode til at svare hurtigt tilbage, når man skriver sammen. Problemet er så, at de har en forventning om, at jeg som kvinde i 40’erne naturligvis må være en Joan Ørting/cougar-agtig sex-guru for den yngre pornogeneration. Vi er ikke mange sætninger henne i korrespondancen, før der spørges ind til gagging, fisting, pegging og alle mulige og umulige, ting der slutter på -ing, og som jeg ikke kan huske i skrivende stund. En anelse anstrengende !

30-40-årige mænd er bange - bange for forhold, bange for børn, bange for intimitet. Derfor bliver det hurtigt noget med ”har du Snapchat”, underforstået: ”så jeg kan sende dig dickpics”. Jeg ser dette som en lynhurtig markering af, at de bestemt ikke er til andet end ”lidt hygge” og lad os kalde det ”gentagen random sex”, vel at mærke helst med en spændende og smuk kvinde, som er tilgængelig og står til rådighed i det sekund, deres pik har lyst. Der er radiotavshed i flere uger og de svarer kun tilbage asap, hvis de øjner en chance for at få et billede af et par bryster eller selv får lov at sende billeder af deres kønsdele i mere eller mindre begejstet position. SUK !

40+ mænd er dem, der har været gift og fået børn og nu er skilt og har genfundet ungkarlelivet. De er også bange, men måske ikke helt så bange som mændene i forrige alderskategori. De ved dog, at de ikke vil hverken giftes, have flere børn eller flytte sammen med nogen igen. I den kategori er jeg jo selv, dog uden at have pikken til fælles med dem. Og jeg ved ikke om det er denne ”genstand”, der er skyld i hele miseren !?;  når jeg sammenligner med fx nye kvindelige bekendtskaber, jeg møder, hvor man skriver lidt sammen på messenger eller en sms, så er der altså en kæmpe forskel på, hvordan man opfører sig.

Jeg talte lige med min kære veninde og ejer af denne blog, Fru Guldager, om hvordan vi altid lige skriver tak for i dag eller tak for denne weekend, når vi har været sammen – det er i min verden ikke engang noget jeg tænker over, men bare gør, fordi jeg gerne vil fortælle hende, hvor vigtig hun er for mig. Jeg datede for nylig en mand i 2 omgange. Jeg var lidt i tvivl om, der var et match at bygge videre på, men gav det endnu en chance.  Han virkede derimod  til at være fyr og flamme og skrev ofte og svarede hurtigt tilbage. I det hele taget var han meget ”på” og var allerede på vej i autocamper tværs over USA med mig ved sin side……… Men efter sidste date, hvor min mavefornemmelse blev bekræftet, at jeg for mit vedkommende ikke lige var der, ja så hørte jeg pludselig INTET. . Jeg skrev til ham 1 ½ dag senere, at eftersom der var pludselig radiotavshed, så var han nok enig i, at kemien ikke var der, men at jeg bare gerne ville sige tak for hans tid og god vind fremover. Den svarede han ikke på – som i slet ikke ! Jeg skrev igen, hvor dårlig stil det er ikke lige at sige pænt tak og farvel. Det blev han så fornærmet over!! Big time ! Jeg måtte da kunne forstå, at det handlede om, at han ikke liiiiige havde haft tid (hvilket han jo sjovt nok havde haft rigeligt af indtil da). Det minder mig om en historie en kvindelig bekendt engang fortalte i et rum fuld af kvinder, om at hun ikke havde kunnet forstå, at hun ikke havde hørt fra ham, hun havde set gennem et stykke tid og haft ”gentagen random sex” med, men da han så forklarede hende, at han havde tabt sin telefon i toilettet, og derfor ikke havde haft mulighed for at give lyd fra sig i sådan ca. 3 uger -  gav det hele pludselig mening. Alle kvinder i det rum tænkte BULLSHIT, der var dog kun en der turde sige det højt, og hun blev ikke så populær. Men for pokker altså, vi kvinder er sgu da også for dumme, hvis vi falder for den slags. Hvis man vil, kan man altid komme i kontakt med et andet menneske, især i vore moderne tider med Facebook, messenger m.m., som fx også kan tilgås via en computer, og tid er et spørgsmål om prioritering. Har du tid til at sende spændende videoer af diverse kropsdele – har du også tid til at sende en ”tak for nu – held og lykke fremover” sms ….

Det er ikke fordi, jeg er kæmpe fan af Emma Gad, men hun havde nu fat i noget. Almindelig pli og høflighed er en social konstruktion, der gør, at vi mennesker kan omgås hinanden på nogenlunde god fod. Det gør da verden (også datingverdenen) til et lidt rarere sted at være for alle, hvis vi opfører os pænt overfor hinanden og med i hvert fald en flig af respekt og ordentlig omgangstone.




Tinder er lukket pænt ned igen, og jeg er nok en smule desillusioneret. Jeg er hverken til dickpics eller mænd der er bange for intime relationer (læs: mere intime end gentagen random sex, når det lige passer ind i et ellers virkelig spændende ungkarleliv), og jeg føler ikke, Tinder har budt på så meget andet (udover de gange jeg er blevet svinet til for at sige fra overfor sexbesøg eller lange skriv om seksuelle ønsker, men det kunne fylde et helt nyt blogindlæg). Jeg føler mig heldig, at jeg er et socialt menneske, der altid har haft let ved at møde mennesker i den virkelige verden, hvor man fra start har en større chance for at mærke efter, hvad det er for et menneske, man sidder overfor, og om man i hvert fald som udgangspunkt deler holdningen om at opføre sig ordentligt og respektfuldt overfor hinanden, hvad end man ønsker en fremtidig relation eller ej.


Maren

torsdag den 13. februar 2020

Noget om komplimenter .....

Det er skønt at give og modtage komplimenter ..... ingen tvivl om det. Og komplimenter gives vel for at glæde og anerkende andre - og de gives i bedste mening. Desværre får vi nogen gange sagt tingene på en måde, der mere disser end anerkender og opløfter. Jeg havde ikke tænkt så nøje over det førend, jeg kom til at tale med en veninde om det. Hun havde netop modtaget en kompliment, men i stedet for glæde, blev hun faktisk lidt ærgerlig over den, eller rettere måden, den blev "serveret på". Min veninde er en skøn kvinde, der hviler i sig selv, sin alder og sin krop - big time ! Hendes betænksomme kæreste fik givet denne kompliment ...." ved det lyder mærkeligt, men når jeg ser de helt unge piger, hvor alting strutter på den helt rigtige måde, tænder det mig ikke ....." Øøøøhhhhh så det, du prøver at sige er, at du helt stridende mod enhver naturlov - ja nærmest mirakuløst - tænder på min veninde, omend hun hverken er "helt ung eller strutter på den helt rigtige måde"...... Kunne du have forsøgt dig med følgende: "Skat - jeg er rundtosset vild med dig - du er bare helt perfekt" ???? Jeg ved godt, at det var det, min venindes kæreste forsøge at kommunikere, det var bare ikke helt det, han fik sagt.

Eller den her: "Waaauw hvor ser du godt ud - EFTER DU HAR TABT DIG" .....underforstået - det var sgu knapt så heldigt, da du var lidt mere chubby ???? - første del af sætningen havde været rigeligt!

Eller: "hvor er det flot med din nye øjenskygge - meget bedre end den, du plejer at bruge" - her havde første del af sætningen også været tilstrækkeligt - nu sidder jeg bare tilbage med en følelse af at have været lidt kikset på øjenskyggefronten de sidste par år .....

Når vi giver komplimenter, vil det helt bestemt være hensigtsmæssigt at være lidt mere præcise - og ikke bencemarke.  "Hvor ser du godt ud" - punktum ! - "Jeg er vild med dig" - punktum ! "Hvor du stråler i dag" - punktum ! etc. etc.

Måske vi i virkeligheden ikke er så gode til det der med komplimenter - hverken til at give eller modtage - vi lever trods alt i Jantelovens Danmark, hvor vi ikke skal komme alt for godt i gang - og  derfor tror jeg, at mange komplimenter bliver serveret med et aber dabei (sikkert utilsigtet) - lad være med det ! Så hellere the American way ..... jeg elsker at være i NYC, hvor komplimenterne sidder løst også hos helt alminelige mennesker, jeg møder på gaden. "Oh you look sooooooo fabulous darling", "I loooooove your style" ..... der er ikke noget "but" eller aber dabei her ...... og jeg har lært at rette ryggen og sige THANK YOU - og ikke stå med røde kinder og kigge ned i jorden.  Faktisk går jeg derfra med følelsen af, - ja de har sgu ret - jeg ER da fabulous og har style! :-)  Det er korte og præcise komplimenter - og det gør både modtager og afgiver glade i låget.

Skal vi ikke øve os ??? både i at give flere komplimenter OG i at få serveret dem, så de er opløftende og anerkendende ??? det er jo ligesom det, der er hele pointen i at give dem.

Kærligst Sussie




mandag den 3. februar 2020

Goddag og farvel til Døden ......



Jeg er på ingen måde bange for Døden - men jeg er ærgerlig over den ! Alle ved, at de før eller siden skal dø; men det er en mærkelig skræmmende tanke - specielt for dem af os, der ikke har en urokkelig overbevisning om, at der venter noget bedre "på den anden side".  Jeg er ikke troende i traditionel forstand og har ingen tro på eller forhåbning om, at der venter et andet slags liv efter Døden. Derfor er tanken om Døden ret øv, for at sige det mildt. Det definitive farvel og tak til alt det, jeg holder af, alle dem jeg elsker, det liv, jeg værdsætter så højt med alt, hvad det indebærer af glæder, sorger, lykke, ulykke, fantastiske oplevelser, stille hverdag you name it. Så jeg bokser lidt med Manden med leen og har egentligt altid gjort det. Der går faktisk ikke en dag, uden jeg sender den herre en tanke - og  jeg har gjort det siden min tidligste ungdom. DET GIDER JEG IKKE MERE! -(omend bevidstheden om Døden uomtvisteligt sætter Livet i pespektiv - "memento mori") . Så at sende ens endeligt en tanke i ny og næ er nok meget sundt, men for mig fylder det for meget. Jeg bliver nærmest stresset over, alt det jeg så gerne vil nå at opleve og udforske samtidig med, at tiden flyver hurtigere og hurtigere afsted. Det gør mig trist, at tænke på, at en dag er det hele slut, for jeg ELSKER LIVET.

Forleden læste jeg et godt råd til at slutte fred med Døden - nemlig at sige goddag til den. (Jeg har nu sagt goddag tidligere i mit liv - sådan rent bogstaveligt - og tak til holdet af dygtige læger, der fik mit hjerte igang igen; men det er en anden historie).

Nu har jeg besluttet mig for en gang for alle at sige goddag OG farvel til Døden. Rådet jeg læste var blandt andet at skrive testamente. Få styr på det juridiske og det praktiske.
Udover testatamente var rådet at skrive sine ønsker ned omkring begravelse.  Hvordan vil jeg herfra: begraves, brændes. Skal jeg ligge på de ukendtes, have en gravsten og med hvilken tekst, have min aske spredt etc.et. Skal der drikkes champagne i stedet for gravøl  (det tror jeg nok, der skal - og i rigelige mængder !), hvilke sange skal der synges ..... detaljer er der nok af.
At skrive en slags afskedsbrev eller farvel-og-tak-for-denne-gang-måske-vi-mødes-igen-brev var en anden idé.

Når Døden er kommet på plads så at sige - kan man nemlig sige farvel til den. Pakke den sammen, lægge den ned i en skuffe sammen med alle de praktiske detaljer og ønsker - og så glemme ALT om den - og bare koncentrere sig om at LEVE ! For mig virker det ! - En lettelse at parkere Manden med leen - vende ryggen til ham - der er taget stilling, jeg behøver ikke tænke yderligere over det. At dagen, der bliver min sidste, før eller siden oprinder, kan jeg ikke lave om på. Jeg håber (og tror), at jeg bliver helt utrolig gammel - selvfølgelig still going strong både hvad angår krop og sind -;)- men en eller anden dag håber jeg, at jeg trods alt er så "mæt af dage" og så træt, at det vil føles helt okay at checke ud.

Husk at leve !

Kærligst Sussie

PS: Jeg satser på MINDST 100 lys .......:-)




onsdag den 1. januar 2020

Noget om at sige farvel og goddag ..... og lade resten være .. Godt Nytår

Det er længe siden, jeg har skrevet her på bloggen. Som om alle ordene og tankerne er forblevet i mit hoved og bare har rumsteret rundt og rundt i bedste centrifuge stil - for tanker og ord har der været nok af de seneste måneder, jeg har blot ikke evnet at få dem ud gennem fingrene.

Omkring Nytår er det ret udbredt at kigge både tilbage OG fremad. Af natur er jeg ikke den store "tilbageskuer" - jeg foretrækker som oftest at se fremad, hvilket måske - til dels - skyldes min evige optimisme, medfødte nysgerrighed og en indgroet modvilje mod og angst for at hænge fast i fortidens fortrædeligeheder, som jeg alligevel ikke kan ændre på.  Men indrømmet ER det jo skønt at se tilbage og dvæle ved de dejlige minder, de gode stunder, de lykkelige øjeblikke små som store, som tiden har budt på.
Når jeg ser min Instagram konto igennem og FB for den sags skyld bød 2019 på rigtig, rigtig mange vidunderlige stunder, stjerneøjeblikke, skønne stunder med familie og gode venner - og ikke mindst at få lov - igen - at opleve Livets mirakel, nemlig da lille, skønne Alfred kom farende ud til verden 5 uger før tid. Jeg er SÅ taknemmelig for, at min datter og svigersøn atter engang gav mig lov at få den kæmpe store oplevelse.

Jeg har rejst - til mit elskede Paris med ligeså elsket veninde - jeg har besøgt Tjernobyl - en fuldstændig surrealistisk oplevelse, endelig fået set Golden Gate Bridge og kørt i cablecar, været på roadtrip til skønne Mølle, set kunst og kultur i London, været på gorumetretreat hos Michael og Jens i Villa Uno i Umbrien med 3 skønne kvinder og finally NYC igen igen  og Tisvildeleje ikke at forglemme- whats not to like ?

Men 2019 var også året hvor jeg mistede .... både mit elskede flapøre men også to tætte veninder. Og lige her er det jeg skal øve mig i IKKE at hænge fast i det sørgelige, for dét kan jeg ikke ændre - men fokusere på alt det gode, sjove, skønne, der VAR. Alle de minder lægger jeg ned i en skuffe - det triste lader jeg være.
At miste Holly var hjerteskærende rædselsfuldt - alle dyrevenner ved hvad jeg taler om!  Så jeg vælger at lade tiden gå og huske alt det skønne ved hende, alle vores sjove timer sammen, vores daglige rutine med turen i skoven, at jeg gik og småsnakkede med hende, og sneg mig til at sove med hende (når den langskæggede var ude at rejse) og brugte hendes bløde flapører som sovemaske.

Jeg mistede også 2 tætte veninder - desværre en beslutning der var nødvendig for mig at tage. Jeg havde på intet tidspunkt set det komme; men alle mennesker har en grænse, der ikke tåler at blive overskredet . Her gik min. At trække stikket var -  som med tabet af Holly - OGSÅ -  hjerteskærende rædselsfuldt - men det kunne desværre ikke være anderledes. Så jeg vælger igen at lade tiden gå og huske på alt det skønne ved de to venskaber, alle de sjove timer sammen, alle de alvorlige ditto, når vi grinede og når vi græd, vores rejser, vores fortrolighed, følelsen af at have hinandens ryg .. og resten, det triste ...... lader jeg være.

På forunderlig vis går Livet videre - der vil altid været et savn, når man har mistet noget eller nogen man virkelig værdsatte; til gengæld skærper det ens sanser i forhold til at værdsætte og passe på det, man rent faktisk har. Jeg er et utroligt privilegeret menneske i forhold til at have skønne venner og veninder i mit liv - nogle har jeg kendt nærmest altid og andre kun ganske kort - nogen ser jeg tit andre sjældent - men I er der - og jeg er dybt taknemmelig for hver og en.

Hvad så med et nyt flapøre ? Det ville være løgn at sige, at jeg ikke savner mine hunde hver eneste dag, MEN som mit liv er skuret sammen lige p.t., vil det ikke være fair mod et nyt lille flapøre at lukke det ind i mit liv. Heldigvis er der mange skønne flapører i min sfære, som jeg til enhver tid kan låne og gramse lidt i.

Husk at gemme alt det skønne og vidunderlige ..... og lad resten være

Godt Nytår