Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

torsdag den 13. februar 2020

Noget om komplimenter .....

Det er skønt at give og modtage komplimenter ..... ingen tvivl om det. Og komplimenter gives vel for at glæde og anerkende andre - og de gives i bedste mening. Desværre får vi nogen gange sagt tingene på en måde, der mere disser end anerkender og opløfter. Jeg havde ikke tænkt så nøje over det førend, jeg kom til at tale med en veninde om det. Hun havde netop modtaget en kompliment, men i stedet for glæde, blev hun faktisk lidt ærgerlig over den, eller rettere måden, den blev "serveret på". Min veninde er en skøn kvinde, der hviler i sig selv, sin alder og sin krop - big time ! Hendes betænksomme kæreste fik givet denne kompliment ...." ved det lyder mærkeligt, men når jeg ser de helt unge piger, hvor alting strutter på den helt rigtige måde, tænder det mig ikke ....." Øøøøhhhhh så det, du prøver at sige er, at du helt stridende mod enhver naturlov - ja nærmest mirakuløst - tænder på min veninde, omend hun hverken er "helt ung eller strutter på den helt rigtige måde"...... Kunne du have forsøgt dig med følgende: "Skat - jeg er rundtosset vild med dig - du er bare helt perfekt" ???? Jeg ved godt, at det var det, min venindes kæreste forsøge at kommunikere, det var bare ikke helt det, han fik sagt.

Eller den her: "Waaauw hvor ser du godt ud - EFTER DU HAR TABT DIG" .....underforstået - det var sgu knapt så heldigt, da du var lidt mere chubby ???? - første del af sætningen havde været rigeligt!

Eller: "hvor er det flot med din nye øjenskygge - meget bedre end den, du plejer at bruge" - her havde første del af sætningen også været tilstrækkeligt - nu sidder jeg bare tilbage med en følelse af at have været lidt kikset på øjenskyggefronten de sidste par år .....

Når vi giver komplimenter, vil det helt bestemt være hensigtsmæssigt at være lidt mere præcise - og ikke bencemarke.  "Hvor ser du godt ud" - punktum ! - "Jeg er vild med dig" - punktum ! "Hvor du stråler i dag" - punktum ! etc. etc.

Måske vi i virkeligheden ikke er så gode til det der med komplimenter - hverken til at give eller modtage - vi lever trods alt i Jantelovens Danmark, hvor vi ikke skal komme alt for godt i gang - og  derfor tror jeg, at mange komplimenter bliver serveret med et aber dabei (sikkert utilsigtet) - lad være med det ! Så hellere the American way ..... jeg elsker at være i NYC, hvor komplimenterne sidder løst også hos helt alminelige mennesker, jeg møder på gaden. "Oh you look sooooooo fabulous darling", "I loooooove your style" ..... der er ikke noget "but" eller aber dabei her ...... og jeg har lært at rette ryggen og sige THANK YOU - og ikke stå med røde kinder og kigge ned i jorden.  Faktisk går jeg derfra med følelsen af, - ja de har sgu ret - jeg ER da fabulous og har style! :-)  Det er korte og præcise komplimenter - og det gør både modtager og afgiver glade i låget.

Skal vi ikke øve os ??? både i at give flere komplimenter OG i at få serveret dem, så de er opløftende og anerkendende ??? det er jo ligesom det, der er hele pointen i at give dem.

Kærligst Sussie




mandag den 3. februar 2020

Goddag og farvel til Døden ......



Jeg er på ingen måde bange for Døden - men jeg er ærgerlig over den ! Alle ved, at de før eller siden skal dø; men det er en mærkelig skræmmende tanke - specielt for dem af os, der ikke har en urokkelig overbevisning om, at der venter noget bedre "på den anden side".  Jeg er ikke troende i traditionel forstand og har ingen tro på eller forhåbning om, at der venter et andet slags liv efter Døden. Derfor er tanken om Døden ret øv, for at sige det mildt. Det definitive farvel og tak til alt det, jeg holder af, alle dem jeg elsker, det liv, jeg værdsætter så højt med alt, hvad det indebærer af glæder, sorger, lykke, ulykke, fantastiske oplevelser, stille hverdag you name it. Så jeg bokser lidt med Manden med leen og har egentligt altid gjort det. Der går faktisk ikke en dag, uden jeg sender den herre en tanke - og  jeg har gjort det siden min tidligste ungdom. DET GIDER JEG IKKE MERE! -(omend bevidstheden om Døden uomtvisteligt sætter Livet i pespektiv - "memento mori") . Så at sende ens endeligt en tanke i ny og næ er nok meget sundt, men for mig fylder det for meget. Jeg bliver nærmest stresset over, alt det jeg så gerne vil nå at opleve og udforske samtidig med, at tiden flyver hurtigere og hurtigere afsted. Det gør mig trist, at tænke på, at en dag er det hele slut, for jeg ELSKER LIVET.

Forleden læste jeg et godt råd til at slutte fred med Døden - nemlig at sige goddag til den. (Jeg har nu sagt goddag tidligere i mit liv - sådan rent bogstaveligt - og tak til holdet af dygtige læger, der fik mit hjerte igang igen; men det er en anden historie).

Nu har jeg besluttet mig for en gang for alle at sige goddag OG farvel til Døden. Rådet jeg læste var blandt andet at skrive testamente. Få styr på det juridiske og det praktiske.
Udover testatamente var rådet at skrive sine ønsker ned omkring begravelse.  Hvordan vil jeg herfra: begraves, brændes. Skal jeg ligge på de ukendtes, have en gravsten og med hvilken tekst, have min aske spredt etc.et. Skal der drikkes champagne i stedet for gravøl  (det tror jeg nok, der skal - og i rigelige mængder !), hvilke sange skal der synges ..... detaljer er der nok af.
At skrive en slags afskedsbrev eller farvel-og-tak-for-denne-gang-måske-vi-mødes-igen-brev var en anden idé.

Når Døden er kommet på plads så at sige - kan man nemlig sige farvel til den. Pakke den sammen, lægge den ned i en skuffe sammen med alle de praktiske detaljer og ønsker - og så glemme ALT om den - og bare koncentrere sig om at LEVE ! For mig virker det ! - En lettelse at parkere Manden med leen - vende ryggen til ham - der er taget stilling, jeg behøver ikke tænke yderligere over det. At dagen, der bliver min sidste, før eller siden oprinder, kan jeg ikke lave om på. Jeg håber (og tror), at jeg bliver helt utrolig gammel - selvfølgelig still going strong både hvad angår krop og sind -;)- men en eller anden dag håber jeg, at jeg trods alt er så "mæt af dage" og så træt, at det vil føles helt okay at checke ud.

Husk at leve !

Kærligst Sussie

PS: Jeg satser på MINDST 100 lys .......:-)