Opgrader dit liv til luksus for en tier mere ..............

En lille guide til et liv med drypvis sublim luksus på en offentlig ansats løn .....

Jeg ELSKER luksus, alt hvad der er sublimt, over the top, lækker kvalitet, smukt, æstestisk, gennemført .... etc. etc. - den slags er desværre som regel ikke gratis !

Som offentligt ansat og gift med en ditto og uden en gavmild onkel, et pengetræ i haven eller held i Lotto er jeg tvunget til at tænke mig om, hvis jeg ind i mellem vil lukke lidt vaskeægte luksus ind i mit liv.

Forleden skulle jeg mødes med en veninde ved 12 tiden i København. Vi kunne have valgt at spise brunch på en standard strøg-cafe til 240 kr.  Så havde vi fået en standardoplevelse, incl. standardbetjening og standardkvalitet - og ikke at der er noget galt i det. Jeg bliver bare nogen gange lidt træt i masken af uengageret personale (læs unge mennesker, der ikke aner en dyt om, hvad de serverer og i.ø. ser ud til at kede sig ihjel) , overflydte lokaler, hvor man sidder alt for tæt, og toiletter der højst sandsynligt bugner med overfyldte affaldsspande.

Nu valgte vi luksusmodellen i stedet for ....

D'Angleterre - Restaurant Marchal.

Vi indtog vores frokost på D'Angleterres Michelin restaurant.
Her kostede vores frokostret 250,- kr og for en sølle tier mere fik vi:

Smukke, smukke omgivelser, en sublim betjening, opmærsom tjener, der vidste, hvad han talte om, og som fyldte vores vandglas op, hurtigere end vi kunne tømme dem. Tilpas luft mellem bordene til at vi kan føre en privat samtale.
Vidunderlig tatar - hakket og rørt ved bordet - jeg kan ikke få armene ned over det koncept.

Tataren hakkes ved bordet .... skønt koncept

Kalvetatar toppet med stenbiderrogn - en fantastisk kombi

Udover skøn mad fik vi opmærksomhed og en følelse af at være helt unikke og velkomne gæster - for en tier mere!

Selv på toilettet får man lidt æstetik med på vejen ....

Hvis din økonomiske formåen er beskeden, og du gerne - ligesom jeg - vil have lidt ægte luksus ind i dit liv, må du down size forstået på følgende måde: (en omskrivning af det gamle ordsprog "hellere lidt men godt").
Jeg bor hellere 2 nætter på et 5 stjernet hotel ned 5 nætter på et 2 stjernet
Hellere EN lækker taske end 5 halvlækre
Hellere et sublimt måltid og så havregrød dagen efter end på det jævne hver dag ....

 og så fremdeles - det er ikke så svært :-)

Personligt bliver jeg glad i låget, føler mig inspireret og mit velvære boostet af små drypvise luksusoplevelser, jeg lægger ind i mit i.ø. dejlige - gennemsnitlige - liv!

Bare giv den lidt gas ind i mellem.

Kærligst Sussie

Du flasher din uperfekte krop - SKAM DIG !

Jeg er en helt almindelig dansk størrelse 40, med gode lårbasser, blød mave, mormorarme og stor bagdel........ Jeg indrømmer blankt, jeg er en doven hund, når det kommer til træningscentre, frisk luft hver dag i skoven med flapøret er hvad det bliver til motionsmæssigt. Jeg vil i.ø hellere drikke champagne og spise lækker mad end svede i et fittnes center.

Forleden blev jeg (igen) noget paf ! Pludselig siger en veninde midt i en samtale, der i.ø.  handlede om noget helt andet end krop og vægt: "NU kommer du altså igang med noget shape wear" !!!! Først fattede jeg ikke, hvad hun talte om. Så gik det op for mig, at jeg havde flashet min mavedelle - og det går IKKE. Deller, hvor end de sidder, skal snøres ind, gemmes væk - og de er pinlige. Og ja, jeg blev flov - flov over min uperfekte krop og skammede mig, over jeg havde flashet den. Følelsen af at være forkert, uperfekt, en doven hund sneg sig ind over mig.  Jeg blev simpelthen ked af det; selvom jeg ved det er sagt i den bedste mening.

På vej hjem i bilen reflekterede jeg lidt over det med at flashe den uperfekte krop og at burde skamme sig. Samme morgen havde jeg selv kommenteret (negativt) på en kvinde, hvis figur tenderede Michelin-mandens, men som frejdigt spankulerede ind på cafeen, hvor jeg sad med en veninde, iført det strammeste out fit ever. Jeg udbryder "Hold da op, det havde jeg nok ikke gjort - det var dog voldsomt". Min kloge veninde svarerede mig: "Hvorfor ikke ???" - og ja hvorfor ikke ??? - hvorfor provokerer det mig, at en kvinde vælger at flashe sin overvægt, sine deller, buler, hængebryster what ever ?? Er det min egen skam over at være uperfekt, min egen utilstrækkelighed hun trigger ?? Hvorfor triggede min egen mavedelle min veninde ?  - og hvorfor har vi så travlt med at presse et idealbillede af kvindekroppen ned over hinanden ?
Jeg fornemmer heldigvis et spirende oprør på de sociale medier - lad os nu være, lad hinanden være, hyld nu det uperfekte, hyld den enkeltes ret til at se ud, som man nu engang vælger at se ud.

Jeg har veninder, der konsekvent kommenterer på det smukke - ikke at de ikke har øje for det uperfekte; men de vælger bevidst at fokusere på det smukke. De kan godt se, du har skæve tæer, men vælger at komplimentere dig for de smukt lakerede tånegle. De kan godt se din mavedelle, men vælger at kommentere på dine smukke bryster. Måske de i virkeligheden bare ser DIG, som den skønne, unikke person du er med såkaldte "fejl og mangler" (hvem definerer egentligt det???) - og hvem skal i grunden have lov at bestemme, hvad der er smukt ?

Det fortæskede begreb søstersolidaritet er andet end knyttede næver, hønsestrik og en duft af 68 generationen. Søstersolidaritet er at vande hinanden med kærlige ord, opmuntring, komplimenter, positivitet. Så gror vi ! Så blomstrer vi !

Skal vi så ikke sige vores ærlige mening ??? - Jo, hvis du bliver spurgt om den !

Næste gang  jeg ser en kvinde flashe sin "uperfekte" krop, vil jeg tænke: godt gået !
Sommeren nærmer sig, det er tid at lufte mormorarme, cellulite-lårbasserne, den store numse, bryster i alle former og faconer - sæt i gang!

Toptunet, blød og rund, lille og spinkel, stor og frodig - fitness-freak eller doven hund - skal vi ikke bare give hinanden plads og en fælles krammer ? Vande hinanden med anerkendelse, ros, komplimenter - og gode råd HVIS vi bliver spurgt.

Kærligst Sussie

PS : jeg har hele mit liv fået at vide af velmenende veninder, at jeg burde dække min store numse til - lige indtil en reality stjerne gjorde store numser hotte - først var min røv helt forkert, og jeg burde skamme mig - så blev den pludselig helt rigtig - og jeg burde være stolt ..... STOP - jeg vil ikke trækkes rundt i manegen mere ........

Tillykke til mig - fødselsdag i Paris .....

Som barn og ganske ung var fødselsdag no go for mig -  jeg er vokset op i en familie, hvor religionen forbød fødselsdag - det var en synd, en hedensk fest og absolut forbudt ! - (i det hele taget var rigtig meget (af alt det sjove) strengt forbudt). - Som voksen har jeg taget revanche - jeg elsker fødselsdag og fejrer gerne min egen ad flere omgang, hvis jeg kan slippe afsted med det. Og helst i Paris.
Jeg har ingen traditioner med mig fra min barndom - og et eller andet sted har jeg skullet "lære" at holde fødselsdag. Tror at mange holder fødselsdag per automatik - fordi "det gør man og har man altid gjort" og alle har hver deres traditioner med sig. Jeg har stået og blafret lidt i vinden - fordi det egentligt er lidt akavet at begynde at fejre sin fødselsdag som meget voksen.

MEN ...... jeg er kommet efter det ! - og i år var jeg så heldig at være i mit elskede Paris på selve dagen sammen med mit ældste barn. Vi havde 3 top hyggelige dage, og selve dagen var helt perfekt. Skønt hotel, skønt vejr (Paris var sprunget ud), morgenmad a la room service, skønneste drinks (de fås her ) frokost på Hotel Costes og middag på Cafe Marly.

Roomservice på Hotel Bachaumont ..... et dejligt hotel, hvor der er PÆNT !

Hotel Bachaumont

Hotel Costes ..... mit all time favorite place i Paris

Le Tigre - min absolut favorit på menukoret hos Costes og naturligvis en G&T

Paris by night

Udsigten fra Cafe Marly - whats not to like ?

Cafe Marly .....

Jeg ved ikke, om jer, som er opvokset med fødselsdage, tænker over hvorfor I fejrer dagen ? eller om det bare er noget helt naturligt, at det gør man nu engang ?
Jeg tænker meget over, hvorfor jeg fejrer mig fødselsdag.
Her er nogle af mine grunde:
Jeg er dybt taknemmelig over, at have oplevet endnu et år med store og små fantastiske øjeblikke

Jeg er altid, men specielt på min fødselsdag, utroligt bevidst om, at Livet er en gave, jeg har fået og at hvert år fortjener at blive brugt og opbrugt og fyldt med skønne oplevelser, minder, samvær

At tiden går, og endnu et år er gået, betyder samtidig, at Livet er blevet lidt kortere i den anden ende - det i sig selv er ikke specielt opløftende, når man nu er så glad for at være her - MEN - samtidig tvinges jeg til at reflektere over, hvordan jeg bruger mit liv og på hvad og hvem.

At jeg er blevet et år ældre, et år med mere erfaring, et år med flere oplevelser, jeg kan se tilbage på, endnu et år, der nu er blevet til skønne minder - det er da værd at fejre!

At Livet har sat endnu nogle spor fysisk og psykisk, der gør mig til mig - ja men HURRA for det!

Jeg er pjattet med fødselsdage! specielt min egen :-)

Tillykke med fødselsdagen Guldager.

Kæligst Sussie