Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

torsdag den 12. april 2018

Tillykke til mig - fødselsdag i Paris .....


Som barn og ganske ung var fødselsdag no go for mig -  jeg er vokset op i en familie, hvor religionen forbød fødselsdag - det var en synd, en hedensk fest og absolut forbudt ! - (i det hele taget var rigtig meget (af alt det sjove) strengt forbudt). - Som voksen har jeg taget revanche - jeg elsker fødselsdag og fejrer gerne min egen ad flere omgang, hvis jeg kan slippe afsted med det. Og helst i Paris.
Jeg har ingen traditioner med mig fra min barndom - og et eller andet sted har jeg skullet "lære" at holde fødselsdag. Tror at mange holder fødselsdag per automatik - fordi "det gør man og har man altid gjort" og alle har hver deres traditioner med sig. Jeg har stået og blafret lidt i vinden - fordi det egentligt er lidt akavet at begynde at fejre sin fødselsdag som meget voksen.

MEN ...... jeg er kommet efter det ! - og i år var jeg så heldig at være i mit elskede Paris på selve dagen sammen med mit ældste barn. Vi havde 3 top hyggelige dage, og selve dagen var helt perfekt. Skønt hotel, skønt vejr (Paris var sprunget ud), morgenmad a la room service, skønneste drinks (de fås her ) frokost på Hotel Costes og middag på Cafe Marly.


Roomservice på Hotel Bachaumont ..... et dejligt hotel, hvor der er PÆNT !


Hotel Bachaumont


Hotel Costes ..... mit all time favorite place i Paris


Le Tigre - min absolut favorit på menukoret hos Costes og naturligvis en G&T


Paris by night



Udsigten fra Cafe Marly - whats not to like ?




Cafe Marly .....

Jeg ved ikke, om jer, som er opvokset med fødselsdage, tænker over hvorfor I fejrer dagen ? eller om det bare er noget helt naturligt, at det gør man nu engang ?
Jeg tænker meget over, hvorfor jeg fejrer mig fødselsdag.
Her er nogle af mine grunde:
Jeg er dybt taknemmelig over, at have oplevet endnu et år med store og små fantastiske øjeblikke

Jeg er altid, men specielt på min fødselsdag, utroligt bevidst om, at Livet er en gave, jeg har fået og at hvert år fortjener at blive brugt og opbrugt og fyldt med skønne oplevelser, minder, samvær

At tiden går, og endnu et år er gået, betyder samtidig, at Livet er blevet lidt kortere i den anden ende - det i sig selv er ikke specielt opløftende, når man nu er så glad for at være her - MEN - samtidig tvinges jeg til at reflektere over, hvordan jeg bruger mit liv og på hvad og hvem.

At jeg er blevet et år ældre, et år med mere erfaring, et år med flere oplevelser, jeg kan se tilbage på, endnu et år, der nu er blevet til skønne minder - det er da værd at fejre!

At Livet har sat endnu nogle spor fysisk og psykisk, der gør mig til mig - ja men HURRA for det!

Jeg er pjattet med fødselsdage! specielt min egen :-)


Tillykke med fødselsdagen Guldager.

Kæligst Sussie

Tilføj en kommentar