Jeg er et priveligeret menneske !
Jeg har mange tætte veninder - de er dybt forskellige; men hver især stærke, unikke personligheder. Mine veninder spænder vidt aldersmæssigt - jeg har veninder, der er væsentligt yngre end mig selv og veninder, der er væsentligt ældre end mig selv. Alder er i min optik irrelevant ifht. relationer, dog bliver jeg nødt til at nævne den venindes alder, dette indlæg handler om. For lige her er alder faktisk relevant! - fordi hendes alder netop gør hende endnu mere cool i forhold til den måde, hun lever på.
Her kommer en hyldest til min skønne veninde, der er en evig inspiration for mig - og som har lært mig følgende mantra:
"Det løser sig - frisk mod" ! -
- og ja, det er jo sandt, (næsten) alting løser sig før eller siden (hvis man vel at mærke SELV gør noget), og "frisk mod" - optimisme og gå-på-mod er uendeligt vigtigt her i tilværelsen.
Min veninde er 70+. Hun ligner, hvad mange nok vil kalde, "en overklassefrue fra Rungsted" - Det grå pagehår (den rigtige grå farve naturligvis) sidder bare - også i blæsevejr (fatter ikke hvordan ?), neglene lakerede, diamanterne lyner, Chanel-tasken over skulderen og altid rød læbestift. Hun er tres chic! - hendes hjem er smukt, hyggeligt, fyldt med antikviteter og the-kopperne store og i tyndt porcelæn (sidstnævnte ifølge min mor et parameter for niveauet af dannelse ;-) MEN tag ikke fejl. Min venindes liv har været fyldt med store (rigtig store) og mindre bump på Livets vej.
Der har været skilsmisse, store personlige tab, økonomisk meget svære tider, min veninde har blandt andet måtte flytte fra sit skønne hjem og ditto sommerhus nærmest fra den ene dag til den anden OG oven i købet p.g.a. ikke-selvforskyldte omstændigheder, sygdom - også af den mere alvorlige karakter i perioder tenderende til invalidering - MEN - selv i de sværeste, mørkeste øjeblikke har hun formået at kigge på mig med fast blik og sige de berømte ord "Det løser sig - frisk mod" - og så vupti er plan B kommet på bordet. Hun har ALTID en plan B. Hun nægter at give op - og hun kæmper indædt og med en styrke og energi, langt yngre kvinder burde misunde ! - Det, jeg nok elsker allermest er dog, at hun kæmper med oprejst pande stadig i ført røde læber og nylakerede negle. Hun har en selvopretholdelsesdrift i en klasse for sig selv. Hun har en vilje til at holde fast i det liv, hun ønsker sig, og hun kan på godt dansk "få røven med sig". Trods 70+ og et ikke alt for godt helbred, tager hun vikararbejde på sin tidligere arbejdsplads - får "Paris må man til......" og da Paris gør hende glad og er livskvalitet for hende - (jeg stemmer for !) er den prioritering helt i top set fra min side.
.....aldrig give køb på stil .....
- en anden evne, hun har, er aldrig at gå ned på stil - hun gør alting med stil - også når tingene er svære - i min verden en evne, der gør, at man holder sig selv og sin selvrespekt oven vande. En lille detalje er f.eks. at blive ved at invitere til middagsselskab, omend budgettet kun rækker til kartoffelsuppe. Til gengæld bliver denne kartoffelsuppe serveret i de smukkeste tallerkener, pyntet chict med to purløg lagt over kryds og en enkelt (!) ristet Karl Johan i midten. Det hjemmebagte kuvertbrød arrangeres i en damask serviet og isvand i krystalglassene - med andre ord: hun bliver ved med at gøre det, hun hele tiden har gjort - også selv om omstændighederne er ændret. Det er opretholdelsesdrift ! I den mere alvorlige ende - eksempelvis til mega ubehageligt møde i banken, er hun toptunet, røde læber og ditto negle med et fast greb om Chanel'en- hun vidste, hun fuldt berettiget kunne være sig selv bekendt, og det var og er hun!
Jeg har rejst med hende flere gange - også når vores respektive budgetter har været noget barberede. Man (læs jeg) skal stå tidligt op også helt bogstaveligt for at følge med - kl. 9 er hun klar, iført sneakers og højt humør - selv om den blev 1 om natten, før vi fik sagt godnat til Paris. Hun er livsnyder big time - og forstår at kringle tingene rundt, så livet trods bump, alligevel er værd at leve. Vi spiser baquette og ost på værelset (hun har selvfølgelig sin lille antikke sølvkniv med), så er der nemlig råd til et ekstra glas rosé på Cafe Flore, vi vinduesshopper, vi "lurer" på de andre chikke kvinder og får ny inspiration til at bruge det, vi rent faktisk allerede har. Det er en positiv indstilling, jeg beundrer. Når tiderne er gunstige storshopper hun klassiske, über lækre ting. Når tiderne er knapt så gunstige, er hun ikke bleg for at sælge ud af samlingen - det løser sig ! Frisk mod.
Måske ovenstående i nogens øjne er super overfladiske ligegydigheder - ikke i mine. Min venindes grundlæggende indstilling - "det løser sig - frisk mod" - og udprægede æstetiske sans og ikke mindst VILJE - har fået hende igennem vanskelige tider både med skindet på næsen og lak på neglene ! - Jeg har taget ordsproget til mig - og på regnvejrsdage, hvor alting synes sort i sort, uoverskueligt, fastkørt og bare ØV, hører jeg hendes stemme - "det løser sig - frisk mod" - og på en eller anden forunderlig måde får jeg mobiliseret, gjort noget, sat noget i gang, tørret øjnene, lagt make-up'en og fundet plan B frem.
Kære veninde - tak for dig - du ved selv, hvem du er - & Vive la France !
Allerkærligst Sussie
