Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

onsdag den 20. juni 2018

Body Restart - et lille mirakel og en ny begyndelse ......................



Jeg tror, det er åbenlyst for enhver, der læser min blog, at en af mine absolutte kæpheste er, at alting lagres i vore celler. Det er derfor, jeg synes, det er så mega vigtigt at gøre mig umage helt ned i de små detaljer i hverdagen. At fodre mit sind med skønne øjeblikke, at omgive mig med smukke ting, at nyde nuet, tænde et lys, drikke min kaffe af en pæn kop, sætte smukke buketter i vand og glo ud af vinduet og bare nyde at være til.;  og sidst men ikke mindst at have mennesker omkring mig, der vil mig det godt, som "vander mig" så jeg trives, føler mig tryg, elsket og værdsat. Alt smukt, positivt, berigende, kærligt lagrer sig i vore celler; vores krop husker det så at sige. Det har jeg aldrig været i tvivl om.

Desværre lagrer negative oplevelser sig også i kroppen. Traumer, chok, overgreb, sorg - vores krop husker det - og det giver både fysiske og psykiske symptomer.

Alle mennesker har noget med sig i bagagen både positivt og negativt. Min bagage har desværre været fyldt med en del negative ting allerede fra min tidlige barndom. Den bagage gav mig problemer fysiske som mentale i mange år frem. Jeg har virkelig bokset med Livet ind i mellem. En bagage der blandt andet består af en far, der fravælger mit totalt, da jeg er 2 år. Lidt senere som ca. 6-årig, da min mor gifter sig igen, et voldsomt skift til en barndom/ungdom præget af religiøs fanatisme/ekstrem social kontrol, sexuelle overgreb, psykisk terror og totalt fravær af kærlighed, empati og tryghed, som er så essentielt for, at man kan vokse op og blive et harmonisk menneske. Jeg var som 17-årig, da jeg flyttede (eller nærmere flygtede) hjemmefra, alt andet end harmonisk. Jeg var bange, ulykkelig, forvirret og alene. Heldigvis er jeg født "grund-glad" og nok med en vilje og stædighed lidt udover det sædvanlige. Så jeg boksede med Livet - fandt en vej - fik en dejlig familie - men bagagen var der stadigvæk. Jeg prøvede at overdøve den, alle mulige og umulige krumspring, selvdestruktiv adfærd, misbrug - men på overfladen og set udefra gik det fint. Jeg fik dog endnu et voldsomt chok i forbindelse med min søns kaotiske fødsel, som kort fortalt endte med at jeg gik i kramper og endte ud i hjertestop og efterfølgende genoplivning. Herefter fulgte 6 mdr. med kontrol af min søn for evt. hjerneskade - lykkelig var jeg den dag, han blev frikendt. Jeg selv sad tilbage med en altoverskyggende dødsangst.
Jeg har oplevet at komme hjem til et hjem, der var brændt ned til grunden.
Jeg har oplevet den sorg, at min mand forlod mig - han kom heldigvis tilbage.
Jeg har brudt med en fundametalistisk religion - det er ikke nogen nem eller smertefri proces. Det er en langvarig rejse, der kræver mod.

Jeg har gået til krisepsykolog, "almindelig" psykolog, NLP-terapeut, psykiater, hypnoterapeut etc. - Alle har de hjulpet mig et stykke ad vejen hen mod en heling. Og så på et tidspunkt føler jeg, at jeg ikke kan komme videre. Jeg er kommet LANGT !  - Har fået styr på misbrug, bokser ikke så meget med Livet, føler det hele er ved at falde på plads  - MEN - ikke helt. Jeg har stadig panikangst - forlader aldrig mit hjem uden min lille møntpung, der absolut ikke rummer mønter, men altid to stk. Apozepam - hvis nu angsten rammer mig pludseligt og uventet, som angst har det med at gøre. Jeg har stadig mine mareridt med uhyggelige billeder, der gør selv det mest groteske Kvium maleri til en fin lille ufarlig akvarel. Jeg vågner stadig hver evig eneste morgen med en mærkelig ked af det hed/uro i kroppen, der hænger som en dyne over mig de første par timer af dagen, indtil virkeligheden tager over. Jeg har stadig diffuse smerter  overalt i min krop.



Så var det jeg mødte Jannick ! og blev introduceret til begrebet Body Restart - en behandlingsform der udspringer af Body SDS, men lidt anderledes alligevel.

Filosofien bag Body Restart er - helt i tråd med min egen teori - at kroppen husker alt. Og at negative oplevelser og chok lagres som såvel fysiske som psykiske skavanker. Behandlingen er en kombi af massage, tryk, ledfrigørende teknikker og åndedrætsøvelser. Behandlingen frigør så at sige ressourcer, der er blokeret i kroppen. Det er det nærmeste, jeg kan komme en forklaring på, hvad behandlingen går ud på. Hvorfor og hvordan den egentligt virker - jeg aner det ikke! - men den virker - big time. Du kan læse mere om Body Retart her

En session tager ca. 1 time - og jeg må være ærlig og sige, at det gør ONDT ! - Behandlingen kan udløse følelsesmæssige reaktioner som f.eks. gråd - (jeg græd - meget - den første gang).

Efter da. 5 behandlinger hos Jannick hos Body Retart med ca. 1 måneds mellemrum - har jeg oplevet et lille mirakel. JEG HAR DET GODT HELT IND I KNOGLERNE OG NOK OGSÅ IND I SJÆLEN.
Væk er mine mareridt, væk er angsten, væk er smerterne, væk er ked-af-det-heden/uroen hver morgen.
Jeg føler mig virkelig re-startet.
En sidegevinst er, at jeg pludselig oplever, at jeg kan sige til og fra, uden at skamme mig, være bange for omverdenens reaktioner, jeg kan stå ved, hvem jeg er - uden frygt. Jeg joker lidt med, at jeg har fået sandhedsserum.

Bokser du som jeg i større eller mindre grad med Livet - har du ondt i kroppen eller sjælen - og synes du, du har opbrugt dine muligheder - så book en tid hos Body Retstart. Jeg under alle det !
Jeg er kæmpe fan og SÅ lykkelig over, at en sød kollega anbefalede mig den behandlingsform.

Kærligst Sussie


PS: husk nu, at du også skal bruge din sunde fornuft og naturligvis søge læge, hvis du går med smerter af den ene eller anden art.

fredag den 15. juni 2018

Jeg hører græsset gro .............. i FORRIGE års Chanel model

Forrige års model 

Salige Jens Otto Krag - manden bag klassikeren "Man har et standpunkt, til man tager et andet" - har jeg sendt en tanke de sidste måneder . Om man ligefrem kan tale om at skifte standpunkt, ved jeg ikke - men jeg ved, at jeg p.t. er et andet sted i mit liv, end jeg har prøvet at være nogensinde før. Jeg føler mig grounded - nok det mest dækkende ord, jeg kan finde. Og det er en nærmest surrealistisk oplevelse for mig.

Jeg har siden, jeg fik mit første efterskoletid-job som 12-årig arbejdet RIGTIG, RIGTIG meget. De seneste 25 år har jeg i gennemsnit haft en arbejdsuge på minimum 50 timer - der er ikke det hospital i Region H, jeg ikke har vikarieret på udover naturligvis mit faste fuldtidsjob. Enhver ledig vagt slået op blev - hvis overhovedet muligt -nappet af MIG . Jeg har trives med at arbejde rigtig meget, fordi ..... det gav mig mulighed for at leve det liv,  jeg ønskede inklusiv mulighed for at købe masser af luksusvarer. Og jeg har nydt det - taget det sure med det søde, fordi det var mega vigtigt for mig og gav mig en helt vidunderligt tilfredsstillelse at få den absolut lækreste musthave designer ting ind i mit skab eller checke ind på det fedste 5 star hotel.

- Nu gider jeg ikke mere ................ i hvert fald for now.

Jeg har brug for tid - og især meget alene-tid - for fred og ro - og langsomhed - "slow living" om man vil.
Stille morgener med min kaffe,  et tændt stearinlys, bare at sidde og glo ud af vinduet ind i skoven og nærmest gå i ekstase over, at hr. Spætte ulejliger sig med at besøge mit fuglebræt. Min daglige gåtur i skoven med flapøret - enten tidlig morgen eller tidlig aften - kigge bambi og dens mor i øjnene, se mosekonen brygge, duften af nyslået græs.
Jeg har for første gang i mit liv sået noget, og det er rent faktisk kommet op. Jeg er vild med det ! Tog mig selv i at ringe hjem fra Paris til den langskæggede blot for at høre, hvordan mine spirer havde det ... WTF !?

Jeg har sået noget, der rent faktisk er kommet op 
Jeg hører græsset gro - iført forrige års Chanel klip-klapper - og det vidunderlige er, at det er så uendeligt ligegyldigt - jeg læser stadig stakke af modemagasiner, følger instagramprofiler etc. - men lige nu og her er det ikke så vigtigt, om it-tasken er fra Chanel eller Celine - for mig er det vigtigere, at mine frø spirer og gror, at jeg har masser af tid til bare at være til, at nyde min familie og vedligeholde skønne venskaber.

DET LYDER HELT VILDT FRELST - jeg véd det - jeg har ikke set lyset - bestemt ikke - men jeg trives med at give mig selv lov til at være i det her mood lige nu. Og det er nok i virkeligheden det, der er det essentielle for mig. At give mig selv lov at være en anden, end den jeg "plejer at være" .... hender der arbejder helt vildt, som er fremme i skoene, har styr på hvad, der er hot og in lige nu. At acceptere, at lige nu er jeg et andet sted - at gummistøvler trumfer stiletter, at fred og ro og tid og langsommelighed trumfer cool cash på lønkontoen.
Jeg er også blevet omend ikke brun, så noget der ligner - lysebrun-ish. Måske det skyldes, at jeg har haft tid (givet mig selv tid) til at ligge i hængekøjen og lave ingenting.

tænk at man kan juble over at basilikum'en gror !


elsker ukrudtbuketter 


Lige nu er det sådan  - og som sagt, er det vidunderligt at acceptere, at det er præcis sådan, jeg har det allerbedst - lige nu. Jeg sætter trumf på og tager på TELTUR til Øland med den langskæggede - i et telt, som er mindre end min Louis Vuitton week-end taske. Hvorfor ? fordi jeg synes det kunne være sjovt at afprøve - omend mig og telttur er lige så underlig en kombi som mig og frø og spirer og havehalløjsa - men jeg VIL give mig selv lov til at være en anden end den, jeg plejer at være .... eller også er sandheden måske nærmere, at jeg giver plads til en side af mig selv, der hele tiden har været der !  Det er under alle omstændigheder skønt at give slip.

Der er masser af ønsker i Guldagers Ønskebog, som både betyder besøg hos Chanel og Celine og 5 stjernede hoteller m.m. - lige nu haster det bare ikke voldsomt med at få sat fluebenet.

Go with the flow - og giv dig selv lov at være præcis den, du har brug for at være lige nu og her. At du er et andet sted om 1 uge, 3 mdr., 1 år what ever - det er helt okay - det er kun dig, der ved, hvad der  føles og ER rigtigt for dig.

Tak til Jens Otto for de gyldne ord !

Kærligst
Sussie


psssst: jeg har set de cooleste Chanel sneakers - jeg tænker vil være skønne at gå sensommeren i møde i .........................