Min kære veninde har igen gæsteblogget - denne gang om takt og tone eller mangel på samme på de sociale medier. Det er lige ud af posen; men en debat, jeg synes er vigtig, da jeg genkender problematikken fra en hel del af mine singleveninder, der vover sig ud i datingmarkedet.
Det kommer her:
Emma Gad – hullubulu hvor er du henne ????
-
I hvert fald ikke på Tinder….
Jeg har igen været så heldig at få lov at skrive et
gæsteindlæg på denne fine blog, hvor Sussie normalt skriver med både glimt i
øjet, stor alvor, indføling og klogskab. Jeg ved ikke, om det følgende
indeholder noget af dette, men jeg har brug for at lette mit hjerte lidt
omkring min oplevelse med datingverdenen. Jeg blev single for lidt under 1 år
siden (for Gud ved hvilken gang i mit 40-årige liv), og jeg besluttede mig for
at begive mig ud i det forjættede land – Tinder. Har aldrig prøvet det før, og
oprettede en profil mest af alt af nysgerrighed og lidt for sjov – og egentligt
ikke i forventningen om ”den store kærlighed”. Det blev en noget blandet fornøjelse, og med
meget langt mellem snapsene.
Jeg startede ud med at have et ret bredt aldersspænd på min
søgning og gjorde mig hurtigt følgende observationer: (og ja jeg generaliserer ….)
25-30-årige mænd er søde, høflige og ordentlige. De
overholder aftaler og er gode til at svare hurtigt tilbage, når man skriver
sammen. Problemet er så, at de har en forventning om, at jeg som kvinde i 40’erne
naturligvis må være en Joan Ørting/cougar-agtig sex-guru for den yngre
pornogeneration. Vi er ikke mange sætninger henne i korrespondancen, før der spørges
ind til gagging, fisting, pegging og alle mulige og umulige, ting der slutter
på -ing, og som jeg ikke kan huske i skrivende stund. En anelse anstrengende !
30-40-årige mænd er bange - bange for forhold, bange for
børn, bange for intimitet. Derfor bliver det hurtigt noget med ”har du
Snapchat”, underforstået: ”så jeg kan sende dig dickpics”. Jeg ser dette som en
lynhurtig markering af, at de bestemt ikke er til andet end ”lidt hygge” og lad
os kalde det ”gentagen random sex”, vel at mærke helst med en spændende og smuk
kvinde, som er tilgængelig og står til rådighed i det sekund, deres pik har
lyst. Der er radiotavshed i flere uger og de svarer kun tilbage asap, hvis de
øjner en chance for at få et billede af et par bryster eller selv får lov at
sende billeder af deres kønsdele i mere eller mindre begejstet position. SUK !
40+ mænd er dem, der har været gift og fået børn og nu er
skilt og har genfundet ungkarlelivet. De er også bange, men måske ikke helt så
bange som mændene i forrige alderskategori. De ved dog, at de ikke vil hverken
giftes, have flere børn eller flytte sammen med nogen igen. I den kategori er
jeg jo selv, dog uden at have pikken til fælles med dem. Og jeg ved ikke om det
er denne ”genstand”, der er skyld i hele miseren !?; når jeg sammenligner med fx nye kvindelige bekendtskaber,
jeg møder, hvor man skriver lidt sammen på messenger eller en sms, så er der
altså en kæmpe forskel på, hvordan man opfører sig.
Jeg talte lige med min kære veninde og ejer af denne blog,
Fru Guldager, om hvordan vi altid lige skriver tak for i dag eller tak for
denne weekend, når vi har været sammen – det er i min verden ikke engang noget
jeg tænker over, men bare gør, fordi jeg gerne vil fortælle hende, hvor vigtig
hun er for mig. Jeg datede for nylig en mand i 2 omgange. Jeg var lidt i tvivl
om, der var et match at bygge videre på, men gav det endnu en chance. Han virkede derimod til at være fyr og flamme og skrev ofte og
svarede hurtigt tilbage. I det hele taget var han meget ”på” og var allerede på
vej i autocamper tværs over USA med mig ved sin side……… Men efter sidste date,
hvor min mavefornemmelse blev bekræftet, at jeg for mit vedkommende ikke lige
var der, ja så hørte jeg pludselig INTET. . Jeg skrev til ham 1 ½ dag senere,
at eftersom der var pludselig radiotavshed, så var han nok enig i, at kemien
ikke var der, men at jeg bare gerne ville sige tak for hans tid og god vind
fremover. Den svarede han ikke på – som i slet ikke ! Jeg skrev igen, hvor
dårlig stil det er ikke lige at sige pænt tak og farvel. Det blev han så
fornærmet over!! Big time ! Jeg måtte da kunne forstå, at det handlede om, at
han ikke liiiiige havde haft tid (hvilket han jo sjovt nok havde haft rigeligt
af indtil da). Det minder mig om en historie en kvindelig bekendt engang
fortalte i et rum fuld af kvinder, om at hun ikke havde kunnet forstå, at hun
ikke havde hørt fra ham, hun havde set gennem et stykke tid og haft ”gentagen
random sex” med, men da han så forklarede hende, at han havde tabt sin telefon
i toilettet, og derfor ikke havde haft mulighed for at give lyd fra sig i sådan
ca. 3 uger - gav det hele pludselig mening.
Alle kvinder i det rum tænkte BULLSHIT, der var dog kun en der turde sige det
højt, og hun blev ikke så populær. Men for pokker altså, vi kvinder er sgu da
også for dumme, hvis vi falder for den slags. Hvis man vil, kan man altid komme
i kontakt med et andet menneske, især i vore moderne tider med Facebook,
messenger m.m., som fx også kan tilgås via en computer, og tid er et spørgsmål
om prioritering. Har du tid til at sende spændende videoer af diverse kropsdele
– har du også tid til at sende en ”tak for nu – held og lykke fremover” sms ….
Det er ikke fordi, jeg er kæmpe fan af Emma Gad, men hun
havde nu fat i noget. Almindelig pli og høflighed er en social konstruktion,
der gør, at vi mennesker kan omgås hinanden på nogenlunde god fod. Det gør da
verden (også datingverdenen) til et lidt rarere sted at være for alle, hvis vi
opfører os pænt overfor hinanden og med i hvert fald en flig af respekt og ordentlig
omgangstone.
Tinder er lukket pænt ned igen, og jeg er nok en smule
desillusioneret. Jeg er hverken til dickpics eller mænd der er bange for intime
relationer (læs: mere intime end gentagen random sex, når det lige passer ind i
et ellers virkelig spændende ungkarleliv), og jeg føler ikke, Tinder har budt
på så meget andet (udover de gange jeg er blevet svinet til for at sige fra
overfor sexbesøg eller lange skriv om seksuelle ønsker, men det kunne fylde et
helt nyt blogindlæg). Jeg føler mig heldig, at jeg er et socialt menneske, der
altid har haft let ved at møde mennesker i den virkelige verden, hvor man fra
start har en større chance for at mærke efter, hvad det er for et menneske, man
sidder overfor, og om man i hvert fald som udgangspunkt deler holdningen om at
opføre sig ordentligt og respektfuldt overfor hinanden, hvad end man ønsker en
fremtidig relation eller ej.
Maren
Send en kommentar