Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

mandag den 9. marts 2020

På tur til barndommens land - I'm blown away ......

Jeg er født på Stevns - og boede dér - helt ude hvor kragerne vender, indtil jeg var ca. 19 år gammel - så kunne jeg ikke få luft længere og måtte "flygte" til den Gyldne Stad a.k.a. København. For mig var Stevns kun pløjemarker, traktorer, Kansas arbejdstøj en masse, kakkelborde og røvbaldegardiner. I går var jeg på søndagstur til barndommens land - helt ud på det yderste Stevns, ad krogede små veje og det meste af tiden i rumpen på en traktor og ja, der var stadig pløjemarker og røvbaldegardiner, og jeg snappede stadig lidt efter vejret;  MEN der var også så meget andet - som mine 19-årige øjne slet ikke havde kunnet se endsige formå at værdsætte: smuk og voldsom natur, brusende hav, imponerende herregårde, nuttede minatureslotte nærmest helt Disneysk, skønne gamle huse med fine haver, idylliske landsbykirker, velholdte små byhuse og det hele toppet med fasaner, rovfugle og Bambi med venner.

Mit mål for udflugten var "The Normans" - B&B og restaurant - og jeg er BLOWN AWAY.
I den lille landsby Tåstrup ligger dette skønne, skønne sted. En gammel gård med lader og længer - nu forvandlet til et helt fantastisk Bed and Breakfast med tilhørende restaurant (og en kok med en fortid på bl.a. Noma og Relæ https://thenorrmans.com/restaurangen-44113838).  Jeg er vild med ALT ved det sted. Den kombinerede reception/restaurant/orangeri, indrettet eklektisk og super cozy - mad og vin i særklasse, en ægte, hjertelig og opmærksom betjening - det vidunderlige hovedhus - hvor farver og mønstrer blandes med sikker hånd til en wow-oplevelse af de helt store for mine hornhinder. Her vil jeg gerne overnatte - og helst i himmelsengen. Det er helt utroligt, som det er lykkedes Anna og Lars at blande gammelt og nyt, "grimt" og smukt, farver og former til et stilfuldt, smukt og ikke mindst hyggeligt sammensurium. Her er ro ! og man kommer helt ned i gear.

Den indendørs petanguebane med tilhørende bar indrettet i en gammel lade ... jeg er vild med det!
Overdækket terrasse med stenovn - hippistyle på den cool måde - der bliver vidunderligt en sommeraften.
Der er udsigt til mark og eng, urtehave og væksthus, et fantastisk valnøddetræ (selvfølgelig med smukke lanterner i de gamle krogede grene), nysgerrige islandske heste og en enkelt hvid bambirumpe i horisonten - det er næsten magisk.
Jeg kan ikke vente med at booke en overnatning - gerne to - på "The Normans". Jeg kørte fra stedet mæt af veltillavet frokost og et glas (to) vidunderlig vin - med smukke billeder for mit indre blik, farver, former, mønstre, naturen og det hele serveret med en ligefrem, ægte imødekommenhed. Tak for det.

Nyd billederne - de yder dog slet ikke stedet den retfærdighed, det fortjener - så kør selv derned og check det ud - du kan evt. taget toget, det går (næsten til døren)..... trinbrættet hedder Varpelev ;-) og der er mulighed for at blive afhentet. https://thenorrmans.com/praktiskt/praktisk-information-41241583

Du kan læse mere her om stedet https://thenorrmans.com/.



Er vild med de farver ......



Loungeområde i restauranten .....




Man sidder ved langbordet i restauranten ..... (der findes dog også borde til to ;-)



Interiør fra hovedhuset......




Her vil jeg gerne sove ..... snart !



Indendørs petaquebane med tilhørende bar .....




Hippiestyle - på den cool måde - overdækket terrasse med stenovn til pizza'er ....



 Psssst: Skulle man blive så inspireret af det skønne interiør - er der heldigvis råd for det .... et gammelt høloft er omdannet til butik - her er alt fra nips over fantastiske lamper til sofaer, borde og stole ......



 Jeg kan ikke vente med at komme afsted - kan du ????

Kærligst Sussie

Pssst: Hold øje med Anna og Lars - de har flere skønne projekter under opsejling.

Mere psssst: Nu du er der - så læs lidt mere om Stevns og hele området - der ER meget mere end pløjemarker dernede. https://www.sydkystdanmark.dk/


mandag den 25. september 2017

Check ind i et eventyr - du bliver ikke forbløffet, hvis du møder en alf eller et venligt spøgelse - det er magisk

magic morning 
Jeg har checket ind i et eventyr - et døgn i den mest vidunderlige verden. Smukt, magisk, æstetisk med dyb ro og stilhed. Kun et døgn, men jeg kørte derfra inspireret, opladet, opløftet og nærmest i zen.

Gisselfeld Kloster/slot kender jeg udmærket fra min barndom. Væksthusene var en magnet på min haveinteresserede mor, og slotsparken var et yndet udflugtsmål. Mange år senere checker jeg ind i Gartnerens Anneks. I forbindelse med den smukke, tidligere overgartnerbolig (nu privatbolig for forpagterparret af Paradehuset) ligger et lille charmerende anneks. Her tilbragte jeg sammen med en veninde et magisk døgn.


checker ind - jeg er allerede forelsket 



Annekset udlejes af Greg og Stig, forpagterparret af Paradehuset (orangeriet) på Gisselfeld Kloster. De bor privat i den skønne tidligere gartnerbolig. I forbindelse med opholdet er det muligt at booke en "festlig velkomst", som består af et glas dejlige bobler og en lille intro til såvel Gisselfeld som Paradehuset. Yderligere er der mulighed for tilkøb af morgenmad, som indtages i charmerende omgivelser i orangeriet. Jeg anbefaler varmt begge dele. Som logerende har man fri adgang til slotsparken hele døgnet rundt under ens ophold. Det udløste en høflig forespørgsel fra godsforvalteren om "hvordan er I kommet ind ?", da vi gik en tidlig morgentur, mens disen stadig hang over slotssøen, og eneste lyd var slotsurets sprøde klang, der meddelte at klokken var slagen syv. Havde det været tidligere på året, havde en midnatstur været oplagt, men der er MØRKT,  og jeg havde ikke lyst at risikere en tur i voldgraven. Efter sigende spøger det i parken ved nattetide - og dét kunne nu have været interessant - (måske - gisp !).

Gartnerboligen - jeg er ligeså  grøn - bare af misundelse 

Paradehuset 

morgenmad, whats not to like ? 

Deltaje fra orangeriet 
Vi chekede ind ca. kl. 15 og efter "festlig velkomst" og en tur i parken, indtog vi et glas medbragte bobler i den lille have foran annekset. Jeg havde booket bord på Rønnede Kro til kl. 20 ( Rønnede Kro er lillesøster til Frederiksminde i Præstø, som holder en Michelinstjerne). Rønnede Kro er nyistandsat, hyggelig, på alle måder indbydende, og deres Wienerschnitzel mit alles lader ingen gå sultne derfra.



Mætte og tilfredse tilbage til vores lille oase, nød vi en lun efterårsaften og endnu et par glas medbragte bobler, hvor eneste lyskilder var stjernehimlen og den hyggelige lanterne, vores værtspar havde tændt for os, mens vi var ude at spise. - se det er kundepleje!- Der er stille - som i HELT stille - og eneste lyd var (igen) den sprøde klang fra slotsuret - da uret slog midnat gik vi omkuld i dynerne. Vi sov som to prinsesser på ærten i det super delikat indrettede værelse, hvor der dufter svagt af pelargonier.

Næste morgen vågnede vi tidligt - og hvilken vidunderlig morgen. "Mosekonen" bryggede på livet løs, solens stråler farvede slottes gavle svagt rosa, dugdråberne glimtede i spindelvævene og et lille egern hoppede frem og tilbage på murværket - selv Walt Disney kunne ikke have iscenesat det bedre.  Iført gummistøvler tog vi turen i det dugvåde græs gennem parken til Paradehuset og mødte ind til VIRKELIG god kaffe og lækker morgenmad (rosenmarmeladen er i særklasse SKØN), alt sammen æstetisk serveret (den ide napper jeg !). At indtage morgenmaden i orangeriet - helt vidunderligt.

Stig og Greg er søde, imødekommende, easy going og man føler sig i den grad velkommen i deres univers. De formår at få en til at føle sig som en længe ventet gæst og ikke som blot et klik på booking.com.

Efter (endnu) en dejlig spadseretur i den nærmest overnaturligt smukke park (check lige et ARKITEKTTEGNET hønsehus ud - tegnet af salig Martin Nyrop - hvor over-the-top-overskudsagtigt er det lige ?!), checkede vi ud og satte kurs mod Villa Gallina, hvor frokosten skulle indtages senere.  Under spadsereturen faldt  vi i.ø faldt i snak med et lokalt par og fik sidste gossip omkring greven og al balladen. Altid godt med lidt lokalt sladder.

På vej til Villa Gallina ligger Hesede Hovedgård, hvor Isabella Smith - haveoraklet - har en fysisk butik.

Hesede Hovedgård
Vi checkede butikken ud - her var ikke overraskende flest kvinder - og tja, bum bummelum, butikken har et stort udvalg i plantefrø, krimskrams til haven og hjemmet, sæber, krukker, tøj etc. - lidt for pussenusset til min smag, og de fleste kvinder var da også iført Ilse Jacobsen gummistøvler  .......os med Härkila dur ikke rigtigt til det lyserøde univers ...  - der er i.ø gratis the og kaffe i organgeriet - her sad sjovt nok alle mændene - genial idé . ...et fadølsanlæg ville garanteret også gøre lykke.

Villa Gallina - et kendt og elsket sted - haft sine ups and downs - p.t. up's - området smukt, smukt med smukt på. Vi delte en frokosttallerken (kr. 250,-) - man bliver rigeligt mæt - og en iskold fadøl til hver. Så en tur rundt om søen, hvorefter  GPS'en atter  pegede mod Nordsjælland.

Villa Gallina 

I bliver rigeligt mætte selv hvis I deler........
Et døgn på Sydsjælland - jeg har lyst til bare at flytte derned A.S.A.P - men en overnatning eller to i Gartnerens Anneks kan indtil videre også gøre det - en lise for sjæl og legeme - som at checke ind i et eventyr  af H.C.Andersen. Du kan booke dit ophold via https://www.booking.com/

Psssst: I forbindelse med Paradhuset ligger den dejligste butik med alskens haverelaterede ting og sager ................
Mere psssst: Cafe Nattergalen serverer kaffe/the og kage til kr. 65,-  just do it .......
Allersidste pssssst: check Gisselfeld's markedsdage ud - specielt deres julemarked skulle være over the top :-)

Tak for en vidunderligt oplevelse.

Sussie

torsdag den 21. juli 2016

Noget om at arbejde rigtig meget .... slow living - og sætte tiden i stå



Sæt tiden lidt i stå ......

Jeg blev ikke født til hverken gods eller guld (desværre), jeg giftede mig IKKE med en velhavende mand (man kan ikke få det hele altid), og jeg har ikke vundet i Lotto (endnu). Så jeg arbejder. Meget. Det gør jeg af den simple årsag, at ellers kunne jeg ikke leve på den måde, jeg nu engang har valgt at leve. Jeg lever ikke for at arbejde, men arbejder for at leve. Mit primære job som lægesekretær på en skadestue er ikke mit drømmejob, men det er heller ikke et job, jeg er ked af. Det er et medium, okay, udmærket job. Det har nogle fordele. Jeg kan arbejde om aftenen - skønt ! når man som jeg er B-menneske. Der er en vis dynamik i jobbet, skønt !når man som jeg er rastløs og trives bedst i mere eller mindre kaos, og så har skadestuer det med at tiltrække mere eller mindre farverige personer - skønt! når man som jeg værdsætter kollegaer, der hæver sig lidt over den grå, socialdemokratiske, nu-skal-vi-ikke-komme-for-godt-igang-gennemsnitsdansker.  Så ..... udover at arbejde rigtig mange timer, er jeg velsignet med en dejlig familie og rigtig mange skønne venner - de skal også squeezes ind i kalenderen . Det kunne godt gå hen at blive både hektisk og små-stressende, derfor forsøger jeg hver eneste dag at sætte tiden lidt i stå - en form for slow living, nærvær, eftertænksomhed, en glæde over bare at være i nuet.

For mig betyder æstetik rigtig meget - det giver mig ro, glæde og en følelse af tilfredshed.

Her kommer nogle af mine daglige rutiner - rutiner for mig, der er lig med slow living, og som beriger mig med ro.


Det allerførste jeg gør om morgenen er at tænde mit duftlys fra Hotel Costes i Paris. Duften sender mig mentalt behageligt tilbage til mange skønner stunder i Paris.

At drikke min the af en PÆN kop er for mig et must og en lille luksus i hverdagen



Min kaffe kværner jeg selv - det dufter vidunderligt og smager endnu bedre. Jeg køber hele bønner hos Dean&Deluca, når jeg er i New York - jeg kunne såmænd lige så godt have købt hele bønner i Irma, men igen jeg bliver lige sendt mentalt tilbage til "a New York minute". For mig er det zen. 

udsigten fra mit køkkenvindue 

flapørerne

Føler mig virkelig privilegeret, at min udsigt fra mit køkkenvindue er direkte ind i skoven. Jeg sidder og kigger ind i naturen og kan følge årstidernes skiften på smukkeste vis. Hver dag er jeg ca, 1 time i skoven med flapørerne. At komme ud i naturen, se, høre, dufte, sanse - det burde være en menneskeret. 
vilde blomster og krydderurter i blomst 

elsker mit porcelæn købt på rejser i udlandet - dejlige minder


For mig er det vigtigt, at de ting, jeg bruger hele tiden, hver dag, er smukke, lækre, æstetiske. 
Min håndsæbe fra Kamameju dufter himmelsk - jeg ved, det i nogen øjne er fuldstændig fløjtende ligegyldigt hvilken håndsæbe, der står i ens køkken. Ikke for mig - jeg bliver glad hver eneste gang, jeg trykker pumpen ned. 

Min pung fra Louis Vuitton har fulgt mig i mange mange år. Glædes over den hver dag. Læbebalsam fra Chanel - smuk emballage og dejlig duft. 
den dufter helt vidunderligt - du kan købe den her



Jeg bruger altid parfume inden jeg går i seng. Bare et par dråber, ganske svagt - det er luksus for mig at slumre med yndlingsduften i mine næsebor. 

yndlingsduften - kan købes lige her 

Husk at sætte tiden lidt i stå - selv om I har fuld fart på. Luk øjnene op, slå ørerne ud, se, hør, duft, smag Livet. 

Sussie