Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

mandag den 4. januar 2021

En nytårshilsen fra Guldager

 



Der har været stille på bloggen i 2020 -  lidt lige som alle andre steder - Livet har gået i tomgang. Jeg skal forsøge ikke at koge yderligere suppe på den kollektive "AHA-oplevelse", vi alle åbenbart har fået i 2020 omkring nærhed, smukke Danmark, eftertænksomhed, træden på bremsen, det langsomme liv etc. MEN jeg må indrømme, at 2020 har bekræftet mig i mine gamle kæpheste: 

Nyd Nuet - det er her og NU, vi lever 

Lad være at udskyde, det du har lyst til, hvis du har mulighed for at realisere det lige her og nu - rejs, spis, drik, elsk, nyd - "just do it" for nu at bruge et velkendt slogan 

Det lyder og er vel en hedonistisk tilgang til Livet, men 2020 har for mig -  big time - understreget, at vi desværre ind i mellem ikke er herrer over ret meget her i tilværelsen.  Alting kan ændre sig på et splitsekund,  men som regel sker det kun for naboen! - Nu ramte Corona os ALLE - som en hammer og smadrede den virkelighed, vi var så vant til. Jeg er nok ikke den eneste, der savner nærværet, den frie tilgang til at bestemme hvor, hvornår og med hvor mange jeg vil ses med. Jeg savner SÅ meget at rejse. Udlængslen er voldsom. Vel er Danmark dejligt - og jeg elsker at holde ferie i Danmark. Men rejserne til mit elskede Paris og vidunderlige NYC - jeg har abstinenser ! - klaustrofobien er så småt ved at komme snigende ind på mig. Jeg kigger længselsfuldt på mit pas og drømmer om at snart - lige om lidt - så åbner Verden! Jeg savner luft under vingerne, inspirationen, at komme ud og opleve og vende hjem med fornyet energi. 

Jeg savner at mødes med familie og venner uden at have en sort sky hængende over hovedet - hvad nu hvis ...... 

Jeg har altid og gør det stadig - øvet mig i taknemmelighed! Det er så vigtigt for mig, at reflektere over nuet. Jeg er taknemmelig, når jeg er sammen med dem, jeg elsker. Når jeg har min familie og venner omkring mig. Jeg er taknemmelig, når jeg sidder i min krog i køkkenet med min kaffe i en pæn (!)kop og kigger ind i skoven. Jeg er taknemmelig, når jeg går min daglige tur i skoven og ser naturens skiftende farver. Jeg er taknemmelig, når jeg får en gave, noget jeg længe har ønsket mig - jeg har en barnlig glæde ved smukke ting. Jeg er taknemmelig over at have skønne venner. At mødes bare til en drink eller to et par timer med en dejlig veninde - jeg værdsætter det inderligt. At se mine børn og børnebørn trives - følge Sylvesters og Alfreds udvikling - jeg er dybt taknemmelig at jeg får lov at opleve det. Jeg øver mig i "mikrotaknemmelighed" - glæden ved fred og ro, at tænde et duftlys, der minder mig om skønne dage i Paris. At falde i staver over mit moodboard - at mindes og drømme. 

Alt det var jeg meget bevidst om før 2020 - men jeg skal da love for, at 2020 har skærpet min bevidsthed omkring taknemmelighed og "nuet". 

Jeg har en inspirationsvæg - som jeg elsker at kigge på og udbygge - og så har jeg i mange år haft en "Ønskebog". I ønskebogen skriver jeg alt ned, hvad mit hjerte begærer - det være sig alt fra et langt og sundt liv til (endnu) en Chanel taske - intet ønske er for stort og intet for småt. Og på forunderligvis er mine ønsker indtil videre stille og roligt gået i opfyldelse. Mon ikke også ønsket om et fucking fantastic 2021 går i opfyldelse ??? 



Inspirationsvæg


Få dig en Ønskebog 

Godt Nytår til jer alle - may your dreams come true. 

Virtuel krammer 

Sussie



Tilføj en kommentar