90 % NED i løn - 90 % OP i livsglæde ....... Just do it !

Mon ikke vi alle sammen - ind i mellem - får en ubændig trang til at trække stikket - forlade hverdagens trummerum, hamsterhjulet, stress og jag, jagten på "endelig week-end" som alligevel ender i nær-besvimelse på sofaen til dårligt tv og junk-food - fordi vi bare er TRÆTTE ?!  Hvem har ikke drømt om at realisere DRØMMEN - drømmen om at gøre lige præcis, dét man har LYST til - det være sig drømmen om jordomrejsen, at åbne en kaffebar, leve at sit forfatterskab ... sæt selv ind .... skåret ind til benet handler drømmen om FRIHED til selv at bestemme over sit liv - og mærke glæden boble i sig hver dag, fordi man er lige der, hvor man gerne vil være og laver det, man brænder allermest for. - De fleste af også gør bare ikke noget ved den drøm, fordi ....................????? sæt selv ind her også .....

Jeg har mødt en, der har udlevet sin drøm, som tog springet, trak stikket og  nu lever sin drøm ud. Mit morgenmadsmøde med Emilie var så inspirerende og livskræftende; men også en reminder om, at der faktisk ikke findes nogen undskyldning for ikke at udleve sine drømme - det handler bare om at ville det nok, tænke sig om, planlægning OG ikke at forglemme at vælge FRA.

Da jeg første gang mødte Emilie, var hun godt i gang med en karriere som kosmetisk sygeplejerske på en af Danmarks mest anerkendte klinikker for kosmetisk skønhedspleje med fokus på blandt andet Restylane og Botox injektioner. Emilie har så at sige haft ansvaret for mig ansigt i en hel del år - og egentligt havde vi aftalt, at hun skulle aflægge hjemmebesøg hos mig på plejehjemmet om forhåbentligt mange år.

 Sygeplejerske Emilie.

Sådan gik det ikke ! - for Emilie skiftede spor - trak stikket og fulgte sit hjerte og sin mavefornemmelse.

I dag lever Emilie af at danse - og når hun fortæller sin historie, kan ingen være i tvivl om, at hun er lige der, hvor hun skal være - hun elsker sit liv! - det har kostet både på tvivls- og bekymringskotoen, men også helt konkret i kroner og øre - en lønnedgang på 90 % - men til gengæld en livsglæde, der steg tilsvarende.

"Danse-Emilie" :-)

Vi talte meget om at turde, og hvorfor mange af os ikke tør. Hvad holder os tilbage ? - og befrielsen og euforien, når man har taget springet. Aha oplevelsen ved, at meget "vigtige ting" - også materelle - pludselig ikke er så vigtige mere, når man lever i sync med sig selv og det, der betyder allermest.

Kan (næsten) alle så realisere deres drømme ?
Svaret er ja - måske ikke lige nu - men om X-antal tid - HVIS man vel og mærke sætter snuden i sporet og går benhårdt efter det. En villighed til at vælge magelighed og materielle goder FRA  -for en periode i hvertfald - vil være nødvendigt for langt de fleste, der ikke har syet en pose penge ind i madrassen eller har en eller anden form for sponsor.

Da Emilie ikke længere kunne overhøre den stemme, der fortalte hende, at dansen var hendes levevej fremadrettet, gik hun benhård igang med at minimere sine udgifter, down-size sit forbrug, øve sig i en knapt så luksusagtig tilværelse - og det var intet savn ! Hvorfor ?- fordi hun var 100 % fokuseret på sit mål - nemlig friheden og glæden ved selv at bestemme.  Som selvstændig (og på vejen derhen) kan det i perioder være nødvendigt at leve på en sten - men det opvejes langt af den dybe tilfredsstillelse det er,at have nået sit mål - at få lov at leve i sin drøm.

"Du kan ikke både blæse og have mel i munden" - - og nej, du kan ikke både have stort hus, dobbelt carport, Audi, skiferie og frit valg på alle hylder i Illum - hvis du samtidig vil sætte dig selv fri - det er ihvertfald de færreste, der vil have den mulighed.  Så make your choice ! og vil du det nok - så Just do it!

PS:
Hvad er det værste der kan ske? - at det ikke gik ? - men så fik du prøvet og lært en masse
At du kommer til at skylde banken nogle penge ? - det gør du garanteret også nu !

Livet er kort - brug det med omhu !

Tak Emilie for nogle super inspirerende timer - jeg nørkler selv videre med mit kommende iværksætter projekt  og fik da lige boostet min entusiasme big time.

Kærligst Sussie

Du kan læse mere om Emilie og hendes dans her

Skråt op med konventionerne - en hyldest til mine formødre .....

Ind i mellem støder jeg på udtalelser, det være sig i pressen, blandt kollegaer, venner, familie, omkring hvad "man kan og bør" - og specielt som kvinde, mor, kæreste, hustru ..... og gang på gang tager jeg mig selv i at sidde lettere forbløffet tilbage med en underkæbe, der et kort øjeblik ramte gulvet. Hold nu op ! - selv i 2016 florerer "kan/kan ikke/bør" baseret på - ja jeg ved egentligt ikke hvad -  en blanding af snævertsynet kristendom, samfunds"moral", århundredes stereotype kvindesyn, seksual angst, småborgerlig bornerthed, what ever ..... og gang på gang sidder jeg tilbage med tanken "Er der noget, der er gået hen over hovedet på mig ???" - og ja det er der åbenbart.

For mit eget vedkommende har jeg nok trasket gennem livet i en bevidsthed om, at jeg er menneske, ligeværdig og at madlavning, madpakkesmøring, rengøring etc. ikke per defintion hænger på mig fordi jeg er kvinde,mor, kæreste, kone. Jeg har også altid følt det som en naturlov, at egoisme (læs: egenomsorg), at pleje sig selv og sine egne interesser, at tænke frit og handle ud fra intuition og mavefornemmelse er en menneskeret og helt naturligt - der har jeg vist  haft skyklapper på - og heldigvis for det ! De har sikkert forhindret mig i at "se" mange tåbelige ting og sager.
Jeg har fra jeg var helt lille haft en overbevisning, om at kvinder er stærke, kan alt, må alt og at vi er i stand til at skabe vores egne liv, bare vi klemmer balderne sammen og står tidligt nok op! Tankevækkende, at min søn som 4-årig kom med følgende udtalelse " Min mor siger,man bare skal se at komme udover bakkerne" ... tja ....
Jeg har altid haft det svært med og nægtet at acceptere: "du kan ikke, du må ikke, du kan ikke tillade dig, det gør man ikke, hvad vil andre sige etc. etc.". Egentligt har jeg aldrig reflekteret over, hvorfor mon jeg har haft og har det sådan - indtil jeg en dag fik kigget i en kasse med gamle avisudklip/fotos.

Her kommer en hyldest til mine cool formødre - stærke, selvstændige i mere end en forstand, egenrådige, fanden-i-voldske-kvinder, der sked (undskyld) på konventionerne og skabte deres egne liv. De var stærke, arbejdsomme, de gik mod strømmen, de fik børn, de blev skilt, de røg og drak, de levede på polsk, de fandt sig ikke i noget hverken fra samfundet eller fra mænd, der var afregning ved kasse 1, farvel&tak, der var hjertevarme, de stod ved deres sexualitet og så havde de en gudsbenådet humor og livsbekræftende energi . Jeg er dybt taknemmelig for mine formødre  - jeg håber, jeg selv har formået at give noget af deres DNA videre til mine egne børn -specielt min datter.

Min oldemor, mormor, mor og deres søstre var alle grovsmede og drev fra ca. 1930-1980 selvstændig virksomhed som smede. Et særsyn - både det at drive selvstændig virksomhed som kvinde OG at iføre sig overall's og svinge en forhammer. Jeg elsker det ! - bemærk der trods det tunge og beskidte arbejde alligevel var overskud til lidt læbestift og mascara. :-)

Her kommer de:

Fra venstre min mor, mormor og mormors søster .... Jeg kan svagt huske den åbne esse, hvor der blev smedet.

Mormor smeder hestesko ...

.Min mor - hvem siger, man ikke kan være chic, selv om man er smed ?

Cool kvinder - jeg hepper - tak for jer - ! - min mor (yderst til højre) er heldigvis stadig still going strong - jeg er taknemmelig !

Husk: klem balderne sammen og stå tidligt op - smil til dig selv og  verden og giv Fanden i resten (og huske læbestiften !)

Kærligst Sussie