Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

torsdag den 28. juli 2016

Ud i det blå med klip-klapper på .........

Jeg ELSKER klip-klapper ..... hele året rundt ....



Indrømmer, at det nok er lige til den ekstreme side - men ikke desto mindre - jeg har klip-klapper på året rundt - bare sørg for, at farven matcher pelsen ! Hvis du tænker, hun er da helt gak gak, skal det for god ordens skyld tilføjes, at jeg "kun" gik fra min bil og ind på job iført bare tæer og Havaianas i snevejr.  Hvert år køber jeg 3-4 par Havaianas i forskellige farver - de er bare de bedste klip-klapper - bum !

bedste klip-klapper overhovedet 


Så er der luksusmodellerne .....

Chanel & guld

Chanel- fundet i NYC - desværre kom jeg til at sælge dem i et svagt øjeblik  arrgh !


Valentino - med de ikoniske nitter - varmer mit "punk-hjerte"


Et lille udvalg - klip-klapperne fra Dior i midten er 13 år gamle, købt i London, og de "døde" næsten en regnvejrsdag - de må ind til byens bedste skomager, som kan udrette små mirakler. Du finder adressen her

Chanel med genkendelige kviltede sål - de var dyre - men ikke særligt rare at have på i længere tid - men kan ikke stå for de små c'er der dingler på siden. Giuseppe Zanotti står for de to par med krystaller. Parret med krystaller udelukkende på storetæerne jagtede jeg gn. 2 år - udsolgt ALLE steder, indtil jeg endelig fandt dem på Rue Saint Honore i Paris - og så slog jeg til ! - sidste par str. 37 - men de er SÅ fede og kan bruges til både hverdag og fest. Jeg tabte på et tidspunkt en sten - det blev fikset på Zanottis fabrik i løbet af et par uger. En bonus var, at sålen både ovenpå og neden under var shinet op, så det nærmest var et par nye klip-klapper, jeg fik retur. Det er service, der er HELT i orden !

Isabel Marant sandalen er fra i år og vel egentlig ikke en klip-klap, men den fik lov at komme med alligevel :-)

De hyggelige pels klip-klapper er fra UGG - købte dem med hjem fra NYC, og lige det par dur i hvert fald i snevejr. Ærgrer mig lidt over, jeg ikke købte dem i sart rosa eller sort, da modellen er udgået - øv ! Har spolet lidt rundt på nettet efter at par, men desværre umuligt at finde i str. 37.

De sjove guld klip-klapper med pon-pon'er er et par år gamle og fra Day.

Ingen tvivl om jeg er vild med klip-klapper - så ud i det blå eller den kolde sne - med klip-klapper på,

Kærligst Sussie




Tilføj en kommentar