Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

onsdag den 10. maj 2017

Evig tøjkrise som sommeren - og noget om latterlig selvkritik .......

Jeg er muligvis den eneste i Kongeriget Danmark, der IKKE begræder de lave temperaturer her i maj måned. Når termometeret siger ca. 10-15 grader kan jeg nemlig stadig få lov at tulle rundt i mine elskede læderleggings og pels, dog kan jeg lige svinge mig op til i bedste parisienne stil at iføre mig sandaler OG pels. Men  når  temperaturen stiger til over de 20 grader, går jeg i KRISE - tøjkrise - og det har jeg altid gjort. I år toppes krisen så af, at jeg er max. tung og max. bleg ! Jeg stirrer fortvivlet ind i klædeskabet i håbet om en aha-oplevelse, men desværre stirrer 5 par læderleggings - alle sorte - og 6 hvide skjorter tilbage. Ikke meget chict sommertøj der!  Som gammel stylist er det med skam, jeg må indse, at jeg ikke aner mine levende råd! Udover at jeg er max. tung og max.bleg p.t., så udløser 20 grader og derover også, at jeg MAX sveder. Havde det været enhver anden end mig selv, havde jeg strøet gode råd og forslag ud af ærmet - men nu gælder det Guldager selv, og her spænder min latterlige, over-the-top, urealistiske selvkritik ben for mig. Selvkritik er godt og kan forhindre mange rædselsscenarier for ens omgivelser, MEN selvkritik med selvkritik på er decideret DUMT. Jeg ved det og arbejder med det. Jeg ser skønne kvinder både med for mange og for få kilo, blege og med appelsinhud, uperfekte, ( i forhold til hvad i.ø. ?) kroppe, der har levet livet, flashe dem selv i sommerlandet for fuld skrue, og med mine briller på er de vidunderlige. Jeg gør det bare ikke. Jeg flasher ingenting, i bedste fald forsøger jeg at blive usynlig i en eller anden helst gulvlang kimono. DET MÅ STOPPE. Jeg når ikke at tabe x-antal kilo, få solkysset hud, som det så poetisk hedder, ej heller få bugt med mine bulede lår og mormor (!) arme inden uge 26 hvor min sommerferie starter. So what to do ???

- man kan jo altid starte med at indkøbe lidt nyt tilbehør - he he ..... overspringshandling nr. 1


Min Goyard shopper - perfekt både til Netto og Tisvilde/Mallorca/....sæt selv ind
Mine elskede Celine solbriller - nu par nr. 4 - er vild med kombi skildpadde/sort
Neglelak fra Chanel - nr. 669 - afløseren for den ikoniske nr. 18 - denne her lidt mere blød i farven, da undertonen er brun
- og så halløjsa - de her fuldstændigt-over-the-top-logomania-jeg-har-siddet-skæv-på-potten-som-barn-så-jeg-flasher-logoer-fantastiske-smukke-Dior slippers - jeg er VILD med dem

så langt så godt ...... i håbet om, at jeg før eller siden får shoppet en bikini/badedragt, jeg føler mig tryg i, et par sommertunikaer, et "pyjamassæt" til brug i dagtiden og et par loose silkebukser, forsøger jeg at speede processen lidt op - jeg har købt en skøn strandtaske i lørdags, da jeg var i Tisvilde for første gang i år (kommer blogindlæg senere herom)

Pssst - den skønne strandtaske er fra den nyåbnede lækre butik "Hot House of Trends" i Tisvilde  


Kom nu Guldager du kan godt - nu mangler du bare sommertøjet ....... ! Jeg SKAL finde på noget - uge 26 kan jeg sætte min lid til den danske sommerkulde, men uge 33 checker jeg ind på et über cool lille hemmeligt sted på Mallorca - hvor æstetikken er i top, og hvor temperaturen sikkert siger 30+ - så jeg er tvunget til at komme ud af min comfort-zone ........

Fedtsugning, cool-sculpting, spray-tan, sultekur, solarium, burka ...... ELLER måske i virkeligheden bare acceptere her-og-nu-situationen og få det bedste ud af den ?????  Jeg pejler mod det sidste.

- og til alle jer, der "tør" - TAK - I er en kæmpe inspiration !

God sommer - jeg lægger mit nye sommertøj op, når jeg engang har fundet det .......

Sussie


PSSSSST: Hop over i "minishop" - der er lækre sandaler og en lille diamantring til salg .....

Tilføj en kommentar