Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

torsdag den 25. maj 2017

Jeg har fået fan(flaske)post .... og jeg er rørt og taknemmelig ....................



Midt mellem en stressende dagvagt og sikkert ligeså stressende nattevagt på en altid hektisk og uforudsigelig arbejdsplads og nu med nye - bum bum lad os bare kalde det "udfordringer" - (problemer er jo so last year)   - i form at nyt IT system, havde jeg aftalt et kort møde med en af mine læsere her på bloggen. Læseren havde købt en skøn ring på Guldagers Luksuslopper, og vi havde aftalt et kort møde i Rungsted Havn mhp. "overdragelse" og et hurtigt glas bobler. Vi har skrevet lidt sammen på messenger tidligere i forhold til fif omkring Paris - som vi åbenbart begge er fan af i stor stil. Jeg glædede mig til at møde denne for mig ukendte kvinde - og hold da op ! 1,5 time og 2 glas pink bobler senere kørte jeg fra Rungsted Havn SÅ glad, rørt og taknemmelig. Snakken gik over boblerne (mens jeg i smug savlede over hendes SMUKKE limited edition Chanel taske), og vi fandt hurtigt ud af at vi må ses igen til flere bobler og mere snak om alt det, vi elsker - kogt sammen til Livet.  Netop da jeg skulle til at gå, giver Julie mig den lækreste flaske Cremant Pierre Ponnelle - den er skøn !  Jeg blev helt paf ! - "tak for din blog, jeg har lært så meget, elsker din måde at skrive på, og jeg har også fået mig en ønskebog, som du siger, man skal .... så du skal have en flaske bobler" .......
Jeg blev simpelthen så glad og rørt !

På det seneste har flere skønne - for mig mere eller mindre ukendte - kvinder krydset min vej - og hver på deres måde inviteret mig ind i deres liv/hjulpet mig/gjort lidt ekstra - og jeg bliver så glad i låget over det! - Det er så udansk, og nok også derfor bliver jeg ligeså overrasket som glad. Lad os få meget mere af den slags !
En af mine dejlige veninder kan sagtens finde på at invitere mere eller mindre "fremmede" mennesker til middag, hvis hun synes, det er "her people". Det fungerer fint i USA, Frankring, Italien ..... men i Danmark bliver hun mødt med skepsis,mistro, forundring. Er hun ensom ? psykisk syg ? underlig ? hun må have et skjult motiv (af de mere skumle) .... men nej,  hun er bare nysgerrig på andre mennesker, åbenhjertet og udadvendt .  Jeg mødte hende selv på samme måde - og 13 år efter er hun en ven, jeg kan få koldsved over, jeg måske aldrig havde mødt! men hun turde, og jeg turde -sætte os ud over den danske model, hvor vi helst skal have siddet på samme kontor ca. 30 år , før vi måske "tør" invitere til en kop forsigtig kaffe ..... Så møder du et menneske på din vej, som du føler lyst til at lære bedre at kende (det kan også være på de sociale medier) så invitér ! Tag kontakt! - ja du risikerer et afslag, en forbavset forbehold, men du "risikerer" også at få en ven for livet.

Jeg er så lykkelig for at have veninder nye som gamle omkring mig, der er generøse, overskudsagtige og uselviske. Jeg har veninder, der laver de dejligste middage til mig og mine gæster, veninder, der lige ordner 50 blomsterdekorationer til min fødselsdag, veninder der lige har ting og sager, jeg måske kan bruge, "bare tag det", veninder, der husker jeg elsker bobler og gin&tonic, veninder, der gider bruge en hel dag i det lille gule hus med syltning&bagning og lige topper den med at lave dejlig mad, veninder, der gider passe mine flapører, veninder der tilbyder at hjælpe med at male, veninder der  i det hele tager bare gider ...................Jeg kan få helt åndenød over, om jeg kan leve op til al den kærlighed - jeg håber det! - Jeg øver mig i hvert fald i at være den veninde, jeg selv gerne ville have.

Her kommer lidt minder fra en dejlig venindedag ....................(jeg "hjalp" til - som i "jeg underholdt og drak G&T")

kunne ikke vente med at smage på rabarberkagen ...... Oh my God 1

Syltede citroner - SÅ lækkert, brug dem som tilbør til ALT -

Marrokansk husmandskost
rabarber fra baghaven 




Vi nåede også en lille tur på planteskole ..........pelargonia og krydderurter - mine meget lysegrønne fingre rækker ikke til mere 
Pas på dine venskaber - og grib nye - vær nysgerrig, f*** Janteloven, det kølige,nordiske forhold og lettere mistro - fyld dit liv med "your people" - du genkender dem, når de krydser din vej.

Kærligst

Sussie

PS: I forbindelse med det frygtelige terrorangreb i Manchester blev der sagt i pressen, at "folk åbnede deres hjem for fremmede, bød på middag og en seng at overnatte i" - smukt ! - men hvorfor skal der ske noget virkelig tragisk, gruopvækkende før vi "tør" fremmede mennesker ????

Tilføj en kommentar