Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

torsdag den 8. juni 2017

Der er så meget, man ikke forstår ................what ever makes you happy - go for it !

De seneste uger har jeg lignet et omvandrende trafikuheld, mit ansigt har været fyldt med blå, gule og grønne mærker, og specielt min overlæbe var modtagelig for nålestik - en overgang kunne jeg på afstand forveksles med ham her............


Det skyldes hverken gemytternes rasen i det lille hjem ej heller et trafikuheld, men blot at jeg har fået en såkaldt "skin-booster" behandling med Restylane hos N'age.  Du kan læse om den her nage.dk/behandling/restylane.  Jeg får simpelthen rettet rynkerne ud indefra med hyaluronsyre - det samme aktive stof, der findes i stort set enhver creme, der findes på markedet. Jeg vælger bare den "dovne" model, og får det injiceret i dybden i en mere potent mængde, end daglig indsmøring i månedsvis kan hamle op med. Så lang så godt ! Mine kindrynker a la persienner er pist væk - og jeg er glad - "it makes me happy".


Til gengæld har jeg funderet lidt over mine omgivelsers reaktion - reaktionerne spænder fra forargelse, nysgerrighed, hovedrysten (nok mest over prisen!) og ganske få "go for it". De fleste negative eller i hvert fald skeptiske kommentarer kommer fra kvinder, der åbenlyst omfavner deres egne persiennekinder/ansigter, der har tabt pusten en smule.  Det synes jeg - helt ærligt - er rigtig skønt, at de gør.  Og jeg mener det,! men jeg forstår det ikke. Og det at JEG ikke forstår DEM, fik mig til at reflektere lidt over det med at forstå andres valg/behov, som ikke er på linie med ens egne. For bedst som jeg sad og småskumlede over andres mangel på forståelse for mine MUSTS her i tilværelsen, herunder Restylane, lækre hoteller, designer håndtasker og et par Diortøfler til 5000,-, slog det mig, at jeg faktisk ikke er meget bedre selv !  Jeg er super dårlig til, omend ikke forstå, så anerkende andres behov, hvis de ikke lige er på linie med mine egne. Det synes jeg, er møg ærgerligt. For de valg, vi tager, er vel funderet i "what ever makes you happy" - og hvem fanden er jeg så at stille mig til herre over, om de valg er "rigtige" - i.ø' "rigtige" ifht. hvad og hvem ?!

Personligt går jeg, som det fremgår, ret meget op i "persiennekinder" og "bugtalermund" - jeg vil ikke have det ! og min dobbelthage  i bedste model "pelikan- jeg- har- selv- en- sild- med- til- frokost" blev også suget væk for nogle år siden i.ø samtidig med, at de tunge øjenlåg lige blev løftet.



- til gengæld rager mit arrede maveskind og forholdsvist bulede lår mig en høstblomst og egentligt også mine mormor (-til-Sylvester-) arme. Omvendt har jeg veninder, der bruger ufatteligt megen tid i fitnesscentre, og for hvem et stramt maveskind og tonede overarme tenderer Nirvana - jeg forstår det ikke ! - men jeg øver mig i at anerkende det. What ever makes you happy !

Fra nu af går jeg foran i kampen for at anerkende andres behov - fordi det gør dem glade og er rigtigt for dem.

Jeg har en veninde, der p.t. har pink hår - hvorfor ?  "It makes her happy"


Jeg har veninder, der udsmykker deres kroppe med store, personlige tattoos - hvorfor ? "It makes them happy".



Jeg har veninder, der lever og ånder for træning og som ernæring stort set kun sutter på en isterning - hvorfor ? "It makes them happy".

Jeg har veninder, der bruger formuer på at få sat kunstigt havfruehår på - hvorfor ? "It makes them happy".

Jeg har veninder, der lever af havregrød i 3 mdr. for at kunne købe (endnu) en Chanel-taske - hvorfor ! "It makes them happy".

Det er meget simpelt - vi træffer (forhåbentligt) de valg, der "makes us happy". At andre ikke har samme behov, forstår vores valg - so be it. Jeg vil ønske, at alle følger deres hjerte og mavefornemmelse, personligt vil jeg øve mig i at anerkende andres valg - enig eller uenig i forhold til, hvad jeg SELV synes er essentielt her i tilværelsen.

Gør hvad du har lyst til - "what ever makes you happy" .


Kærligst
Sussie

Tilføj en kommentar