Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

lørdag den 27. oktober 2018

Hvad kan den ??? ...................noget om kunst, stilleben, dimser og dutter ....eller bare "nips" ...

Jeg har flere gange haft fornøjelsen at besøge billedkunstnerne Tenka og Noa Gammelgaard (mor&datter) i deres skønne atelier. Jeg faldt ved første besøg pladask for en af Noas mobiler - og efter megen plageri fik jeg endelig lov at købe en - den er ganske simpelthen vidunderlig. Jeg elsker den.

Mobile af Noa Gammelgaard 
Begejstret måtte jeg vise billeder af min nyindkøbte lille ny - og pludselig får jeg følgende spørgsmål: "Hvad kan den ???" ... lidt som i "kan den brygge kaffe - bruges som fjernbetjening til tv'et - dørstopper ????".  Jeg blev lidt paf - og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige eller, om jeg ligefrem skulle forsøge at forklare. I min verden kan den det, kunst eller bare smukke ting skal kunne : Glæde øjet/sindet, skabe ro og balance ELLER provokere og ruske op. Min nye mobile skaber ro og balance for mig, mine hornhinder og mit sind. Jeg bliver glad af at kigge på den hver eneste dag.

Mit hjem er fyldt med kunst, stillebens, dimser og dutter samlet rundt omkring i verden. Jeg elsker at lave små tableauer rundt omkring i hjemmet med ting, jeg kan lide at kigge på. De har ingen praktisk funktion udover deres former og farver. I virkeligheden er det jo bare det, vi kalder "nips".  Mit "nips" er dybt personligt, som sagt samlet hist og pist rundt om i verden, hver ting har en lille historie med sig.  Her kommer et udpluk af alt det, jeg elsker at kigge på, og som inspirerer mig hver eneste dag.

Mit allerførste "rigtige" maleri

Edderkop - lavet af min morfar - har mistet et ben - men pyt 

Jeg holder uendeligt meget af Paris ...... 

Knud Odde i selskab med håndlavet maske fra Vendig og barnstar i sort (protection)

keramik fra hele verden

mere keramik 

julekugler hele året og en koral fra Santorini - badge fra Corso Como NYC og krystalvase fra loppetorv i Berlin

Inspirationstavle 

Børnetegning - made by William 4 år 

mit sorte maleri  -  love it

Skøn personlig gave fra lige så skøn veninde 


Hvad er dit forhold til "nips" ?? - hader du det ? eller elsker du det ? Jeg kan ikke lade være, nogen gange ville jeg ønske, jeg var minimalist og boede med rene linier, støvsuget for krims krams - men det ligger ikke i mig - jeg MÅ have smukke ting, finurlige ting, personlige ting omkring mig. En balance gang når man bor i verdens mindste hus #detlillegulehus.

Krims krams

Sussie

Tilføj en kommentar