Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

onsdag den 10. oktober 2018

Se dig selv og dit liv med andres briller ...............og lidt om NYC

Jeg har lige været en lille tur i vidunderlige NYC - som altid en skøn oplevelse .... og som altid blev jeg overrasket over, hvor ødsle new yorkerne er med komplimenter ..... det ER altså livsbekræftende og selvværdsboostende adfærd. Lad os få noget mere af det. - og ja det er måske overfladisk i nogens øjne - men ikke desto mindre suger jeg det til mig og bliver lidt gladere.

Hvor skønt at stå sådan lidt halvslatten iført jetlag og nærmest stadig med mærker efter sovemasken - og så få de der små bemærkninger fra random mennesker på gader og stræder .... "Love your style/bag/hair/jewellery/shoes/kimono "...... "oh you look fantastic" ..... komplimenter fra provisionslønnede ekspedienter, der kigger sulten i retning af ens kreditkort .... bop bop - der kan selvfølgelig godt ligge en lille bagtanke bag - men fra helt ukendte mennesker på gaden - det er da VIDUNDERLIGT ! og jeg stemmer for, at vi indfører den adfærd fluks i DK. Jeg begynder med mig selv og min attitude overfor andre. For man får altså det tilbage, man giver. Smil, glæde og positivitet.

Min 15 år gamle Dior taske - nu med rem fra Rohrmann tog kegler i NYC - og det samme gjorde smykker og kimonoer - selv iført jetlag og (næsten) mærker fra sovemasken 


En anden ting, der tager kegler i NYC er ..... at være fra Copenhagen. Man er altså coolere end cool åbenbart, når man kommer fra Copenhagen. Det er hot, hipt og folk har åbenbart alle sammen været både på Noma, Manfreds og  Louisiana etc. etc. og synes, at vores (gud bedre det) cykelkultur er over the top og at Scandianavia bare er "the shit".  Sjov at se sig selv med andres briller på. Jeg vader rundt i København til daglig - og tænker egentligt ikke så meget over, hvor vidunderlig en by, det egentligt er. Jeg ser heller ikke mig selv som en person med "fantastic style" - men det er der så andre, der gør. Interessant hvilke briller du har på ! og hvad du egentligt ser !

Skønne Corso Como - my all time favorite sted i Milano - har åbnet filial i NYC - tæt på Brooklyn Bridge. Jeg kan kun på det varmeste anbefale at lægge vejen forbi. Vi spiste frokost på restauranten, som er SMUK - excellent service - som i en varm vådserviet serveret med tang (altså IKKE en ret, men til håndvask :-) :-) inden vi overhovedet får brødkurven - jeg er fan. Maden italiensk - portionerne lige så - men topklasse - og så er jeg lidt afhænging af deres pineapple/ginger juice. Go go go - selv om (næsten) alt er svinedyrt - dog fik jeg en lille Corso como pin til 8 dollars med hjem - et minde må man have, når kreditkortet ikke rakte til så meget mere ........
Corso Como -ny i NYC 

pineapple/ginger juice - jeg er fan 

jeg MÅ eje en Corso Como blomst -desværre sælges de ikke i NYC - kun i Milano eller på nettet 
Lidt har også ret - et funky alternativ til Camelia brochen fra Chanel - der er kun 792 Dollars forskel ... 
Klods på Corso Como ligger Pier 16. Herfra kan du tage en times sejltur med Statue of Liberty express - en helt vidunderlig sejltur med den mest perfekte guide, jeg nogensinde har oplevet. Tony - laid back, charmerende, informativ og med tydelig tale - intet blev jappet af - så behagelig oplevelse samtidig med, at NYC skyline blev nydt en varm diset søndag i oktober. Bemærk i.ø at man IKKE kan komme af ved Frihedsgudinden, der skal man tage både fra Battery Park.



Prøv at se dig selv og din verden med andres briller - det kan være en positiv aha-oplevelse :-)

Hav en skøn dag derude

Sussie

Tilføj en kommentar