Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

onsdag den 29. juni 2016

Når man gør et fund - og lidt om kranier ......

pssst alligatorkraniet er fra Rue Verte i Grønnegade 
Jeg har rigtig længe ønsket mig et Beni Quarain tæppe fra Marokko, MEN jeg kom til at prioritere en trunkbag i python fra Marni i stedet, og så var det farvel til tæppet. Jeg har luret på det billigere alternativ fra Ellos, som er vist i et utal af boligblade, det er aldrig blevet til noget, nok fordi jeg ikke har den store tålmodighed ifht. netshops. Heldigvis for mig og mit hjem trillede jeg en dag forbi Elmegade på Nørrebro og HURRA HURRA - lige foran næsen på mig lå den skønneste interiørbutik, en butik lige efter min smag - og til priser, der er til at komme i nærheden af. Hos Fjord Interior i Elmegade lå dette helt vidunderlige tæppe og bare ventede på at komme hjem til MOI. Det er lavet af genbrugsmaterialer fra tekstilindustrien, kan vaskes, er dejligt blødt og tykt, fås i flere størrelse OG nu kommer det bedste - det koster sølle 800,- (ja ottehundrede !!!) kroner.  Jeg er vild med det ! Butikken er som sagt skøn, lækre ting til boligen både småting, service, lamper og tæpper, men også møbler, der kan bestilles hjem i forskellige kvaliteter. Min næste sofa (shyyyyyyy sig det ikke til den langskæggede) skal helt klart være derfra. Skynd jer i fjordinterior.dk



Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er vild med kranier - jeg synes, der er noget smukt grafisk over kranier - og så er der også noget melankolsk, der tiltaler min "dystre" side, den side, der elsker efterår, tåge og Leonard Cohen ...... dette alligatorkranie (med certifikat  - det er HELT lovligt - det går den langskæggede skovtrold nemlig meget op i) fik jeg i julegave for nogle år siden. Det er købt hos en af mine favoritbutikker  - nemlig Rue Verte i Grønnegade


....... et kranie fyldt med vodka - det er jo dobbelt godt :-) du kan købe det hos Chrystal head





Og så er der lige Bambi - jeg ved mange kvinder HADER jagtopsatser - ! jeg synes, de er skønne - og når nu ens mand går på jagt, så kan jeg kun på det kraftigste anbefale, at man som partner hurtigst muligt lærer at holde af jagtopsatser - integrer dem i hjemmet - først som sidst - de er super dekorative og du får en glad(ere) mand ...... men jeg må indrømme, at jeg er en smule træt af dyreryg efterhånden ...... ;-)

Tilføj en kommentar