Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

tirsdag den 6. december 2016

Jeg øver mig i Jul ...............................


I dag fik jeg hængt mistelteen op - det er første gang, jeg har sådan en fætter inden for dørene - og jeg føler mig nærmest som Gertrud Sand, der "står under mistelteeeeeeeeeeen" og ønsker sig en foodprocessor - det gør jeg så ikke - altså ønsker mig en foodprocessor.

Jeg øver mig i Jul - og det har jeg gjort i mange år! Julen og jeg kender ikke hinanden særligt godt - så jeg ved ikke helt, hvordan Julen håndteres - hvordan gør jeg ? hvad skal jeg med Julen ? hvordan får jeg skabt nogle juletraditioner ? Mit forhold til Julen er mildest talt ambivalent.
Der skal ikke herske tvivl om, at jeg max. hygger mig i december. Jeg elsker efterår og vinter, og december er noget helt særligt - lysene, udsmykningen, stemningen. Jeg har gennem en del år været så privilegeret at være i udlandet i løbet af december måned og har her købt diverse julepynt med hjem. Jeg har nu en lille samling - en slags pendant til den der bugnende kasse, som alle åbenbart har enten på loftet eller i kælderen, fyldt med alskens julepynt og ditto minder. Min samling må siges at have lidt svært ved at matche denne bugnende kasse, men til hvert stykke, der hænger i mit køkken knytter sig dejlige og hyggelige minder. I løbet af december hænges flere og flere stykker på - indtil ledningen truer med at falde ned.


Pludseligt i min tidlige barndom blev Julen aflyst - sammen med fødselsdage, fastelavn, påske og pinse, lejrskole og kristendomsundervisning. Min mor valgte at gå all in og konverterede til Jehovas Vidner. - og så blev blandt andet Julen strengt forbudt. Slettet, udraderet -væk med den! Julekalender, juleklip og pakkeleg - slut forbudt! Som barn har du ikke andre muligheder end at rette ind til højre - så det gjorde jeg og mine søskende. At være anderledes og ikke holde hverken Jul eller fødselsdag, ikke deltage i fastelavn, påske eller pinse og at henslæbe den uge, de andre var på lejrskole i et tomt klasselokale (der var jo mødepligt) samt sidde på gangen, mens de andre blev undervist i kristendom, blev et vilkår.  Ikke noget, der var til forhandling eller diskussion - og jo, jeg misundte de andre big time, men trøstede mig med at vi citat "var de gode, mens de andre, de verdslige, vandrede rundt i åndeligt mørke". Så langt så skidt.

Næste gang Julen og jeg igen tager favntag er, da jeg selv stifter familie og får mine to skønne unger. GISP - Julen - Djævlens værk - helt  forbudt ...... min barndoms indoktrinering sad stadigt forbløffende dybt i mig, og det med Julen var helt uoverskueligt. Skam og skyld toppet med dårlig samvittighed. Mit held var, at min svigermor ELSKEDE Julen og gik all in. Svigermor måtte bestemt, ligesom Asterix faldt i gryden med trylledrik og forever havde uanede kræfter, være faldet i en kasse julepynt som barn og som en direkte følge deraf ikke kunne få nok af nisser, juletræer, julebag, sågar julegardiner og sølv lametta i kilometervis. Svigermor reddede Julen for mine børn. Jeg gik under radaraen, "uheldigvis" måtte jeg tit, grundet mit arbejde i skiftende vagter, arbejde i Julen. Jeg slap, jeg undveg, jeg krøb i flyverskjul.

En dag var hverken svigerfar eller svigermor mere - men Julen var der stadig ! - og jeg tog en dyb indånding, mandede mig mentalt op - og forsøgte mig med tre lilla julekugler i et fad! En knugende fornemmelse af dårlig samvittighed bredte sig i min mave, og den blev ikke mindre knugende af min mors misbilligende blik og "du burde vide bedre" kommentar. Lille Sussie, som jo også bor inde i mig, krympede sig ! - Heldigvis tog voksen-Sussie over - Fandeme nej - det er mit liv, min Jul og mine julekugler. I dag elsker jeg mine kugler, mine små souvenirs, mine stjerner, kogler og - fuldstændigt grænseoverskridende - juletræer.





Jeg er ikke religiøs i traditionel forstand, og jeg tror ikke, en Frelser er født i Bethlehem (kunne håbe det!) - Julen er mest af alt en hedensk fest (lige der giver jeg mor ret), og nisser har jeg et virkeligt anstrengt forhold til - og jeg hader farven rød. Så jeg står lidt svagt ifht. den der Jul. Et langt stykke hen ad vejen synes jeg, Julen er for meget, for ligegyldig, der går alt for meget "gaveide til 199,- i den", der er for meget stress, forventningspres og antiklimaks over Julen. Jeg afskyr ligegyldige pakkelege til en 20,- per næse, gaveræs og kvantitet frem for kvalitet. Til gengæld elsker jeg den side af Julen, der giver plads til refleksion, at gøre sig umage (både med samvær, pynt, gaver og mad/drikke), traditionen, jeg har med at spise ris a la mande med min skønne veninde en dag lige før Jul, at nulre rundt og dække et smukt bord, glæde mig til at give en nøje udvalgt gave (eller to) til dem, jeg holder af. At drikke mig en lille smule snaldret i den portvin, jeg købte i Lissabon. og henfalde til en lettere sentimental stemning omkring min familie, mine børn og flapørerne. At lave hjemmelavet rødkål og syltede rødløg (de eneste to ting, jeg kan lave med nogenlunde hæderligt resultat udover coq au vin). At insistere på at høre Dinah Washington juleaftensdag, se Disneys Julesjov mens jeg drikker (mere portvin) og tude til Jesper Fårekylling, at spise ris a la mande til morgenmad både 1. og 2. juledag.

I går glæder jeg mig mest at alt til at spise julemiddag (godt nok den 23. dec.) sammen med min mand, mine skønne unger, min helt igennem skønne svigersøn, lille Sylvester omend hans stadig gemmer sig i Sophies mave  OG naturligvis  flapørerne.

Jeg øver mig stadig i Jul........  jeg er kommet til at holde af den - på min måde og mine præmisser.


Glædelig Jul - husk at gøre det på DIN måde !

Kærligst Sussie

Tilføj en kommentar