Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

søndag den 1. januar 2017

Godt Nytår - noget om dengang jeg fik vinger, og hvorfor NUET er så vigtigt .....

Godt Nytår alle sammen !



Dejlig mad - take away fra Cofoco - super lækkert, kan klart anbefales. Lækre bobler fra det lille hus Brugnon - virkelig fornuftig pris 299,-  og kan fuldt måle sig med en Moët - fås  hos Juuls Vinhandel på Værnedamsvej - hvor de også har en flaske fra samme hus til 199,-, som går under kælenavnet "bællechampagne" - fantastisk koncept - lige i min ånd ! - Sæt i gang.



Vagtelæg - kogt præcis 3 minutter og nedkølet i koldt vand med det samme ! perfekte og lidt dekadente sammen med bobler  til HKH Nytårstale ....som jeg troligt ser hvert eneste år, uagtet at jeg er glødende republikaner  - og dog er jeg blevet en anelse mere blødsøden med alderen - noget i retning af "så lad dog barnet" - en hyggelig tradition i et hyggeligt Lilleputland med andemor og ællinger og den rare politibetjent i sin pæne uniform, H.C. Andersen og Morten Korch - langt væk fra virkeligheden ! - men måske vi i disse utrygge tider, hvor Verden brænder, har brug for præcis den eskapisme, som Kongehuset (også) repræsenterer.  Who knows. ? !

Nytåret for mig er mest af alt tid til refleksion ! Refleksion over tiden, der gik og tiden, der kommer. Og midt mellem de to poler, NUET, som jeg holder allermest af. Fortiden kan vi ikke ændre på, højst bruge vores erfaringer til at tackle fremtiden bedre.  Min kæphest er NUET ! - Selvfølgelig er det fornuftigt at gøre sig visse tanker om fremtiden og planlægge til en vis grad - MEN - ingen ved, om vi er her i morgen eller om 10 minutter for den sags skyld, så derfor er NUET så vigtigt i min Verden. Så vigtigt for mig at fylde NUET med glæde, kærlighed, skønhed, latter OG tårer, at gøre mig umage og få det bedste og smukkeste ud af en given situtation. Livet er ind i mellem røv for at sige det lige ud, Livet er ikke altid det, vi drømte om, jobbet, kæresten, manglen på samme, familien, børnene, økonomien - ind i mellem kan det hele drille og virke uoverskueligt; det vigtigste i min optik er at gøre sig umage, umage mens man er midt i kaos, svære tider, forsøge at navigere igennem med skindet på næsen og sjælen og selvrespekten i behold. I turbulens er min "opskrift" at fokusere på det smukke, det nære og detaljen. Som jeg i et tidligere indlæg har skrevet "man kan godt blive lidt mindre ulykkelig, hvis man tager et par fede støvler på". - og jeg mener det 100%!

Vi er IKKE udødelige - vi tror det bare ! Indtil Døden rammer - ikke den gamle, syge tante, der har ligget for Døden i månedsvis - men din ven, din kollega, din nabo, din far, din mor, søster, bror ...sæt selv ind........................., ham/hende , som var lige midt i Livet, eller lige havde taget hul på Livet, den, som netop stod overfor sit Livs forår/sensommer, what ever,  fyldt med glæde og oplevelser, spændt på, hvad Livet ville og kunne bibringe af lyksageligheder - og bum ! i et splitsekund slukkes lyset og  alting er forbi (så vidt vides). Alle planer, håb og forventninger forsvinder i løbet af få sekunder.
Jeg har selv været der - jeg har prøvet at dø. Jeg har prøvet at kæmpe for mit liv i 20 lange minutter, mens min krop krampede og mit sind samtidig var fuldt bevidst om, at Livet var ved at rinde ud. Disse rædselsfulde minutter endte i hjertestop ! - og nej, jeg hørte hverken Himmelske trompeter, så lys for enden af den berømte tunnel, jeg mødte ikke "Færgemanden", ingen bevingede væsener i luftige gevanter stod parat og tog imod. Alting blev bare sort ! - indtil jeg slog øjnene op, dygtige læger og teknologien forhindrede, at jeg fik vinger! .............. den dag.
Jeg er så evigt taknemmelig for Livet, jeg elsker hver dag, jeg er i live. At få lov at slå øjnene op til en ny dag med sine kære omkring sig - det er et større privillegium, end vi nok er os bevidste om.
Siden den dag, hvor jeg fik en gratis tur mere, har jeg øvet mig i - og jeg siger øvet, for det er sgu svært - at være til stede i NUET, at se, høre, smage, sanse fuldt ud. At kunne sige PYT (hvilket på ingen måde er det samme om ikke at kunne sætte grænser - langt fra), men at skille skidt fra kanel. At gøre mig umage, glæde mig over de helt små ting til de helt store mirakler.

Det er og bliver en kliche; men ikke desto mindre så rigtigt -  "Kys det nu - det satans Liv" ! Godt Nytår ! - og huske at bælle noget champagne - fås her til 199,- for en hel flaske.


Kærligst Sussie

2 Comments so far

  1. Tak for du deler. Du er en fantastisk kvinde. Godt nytår til dig igen dine. Kærligst Anita

    SvarSlet
  2. Champagne er stærkt undervurderet og bør nydes endnu mere end vi gør.
    Godt nytår og skønt indlæg på årets første dag

    SvarSlet