Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

onsdag den 3. januar 2018

Rigtig godt Nytår - og tak for det gamle .............


Min Nytårsaften blev som de allerfleste andre Nytårsaftener i mit liv - stille, rolig, nedtonet og i ført nattøj. Nytårsaften har for mig altid været lig med refleksion, langsommelighed, nærhed og nærvær. Det store Nytårsknald med fest og farver og et tårnhøjt ambitionsniveau omkring "nu SKAL vi godt nok have det sjovt iført hat og briller" - det fungerer bare ikke for mig. Heldigvis er vi også her så forskellige.

Min skønne veninde ankom midt på eftermiddagen til det lille gule hus, den langskæggede og flapøret - sidstnævnte er i.ø. fuldstændig ligeglad med krudt og kugler, tror faktisk hun kan sove oven på et romerlys ....


Vi fik en super hyggelig dag/aften - nulrede rundt, drak drinks, lavede den skønneste mad, fik snakket, grint, grædt og skålet Nyåret ind. For mig er det så dejligt at praktisere slow living den sidste dag på året.


Spiselige orkideer - det er simpelthen for smukt !

I Nytåret ser jeg både tilbage og fremad. Tager mig god tid til at reflektere over året, der gik, selvfølgelig med fokus på alt det skønne, dejlige positive; men også på de ting, jeg vil forsøge at ændre på eller gøre anderledes/bedre.  Nytårsfortsætter er jeg ikke meget for - de bliver hurtigt noget med at skulle/må ikke/holde op med - negativt ladede ord. Når jeg ser fremad, er det Guldagers Ønskebog, der bliver taget frem. For 2018 er side 1 i bogen dedikeret LA FAMILIA - jeg vil se min familie meget, meget mere i 2018 - og tror jeg trækker italienerkortet og indfører "tvungen" familiemiddag 1 x om måneden i det lille gule hus. Tiden flyver - det er en kliche, men ikke desto mindre en meget stor sandhed - og tidens flyven ses tydeligt, når man ser lille Sylvester - hold nu op det går stærkt !
Jeg er velsignet med mange skønne mennesker i mit liv - her skal også holdes fokus i 2018,  de nære relationer skal plejes - venskaber visner og dør, hvis de ikke holdes ved lige. Nye venskaber spirede så småt frem i 2017 - jeg håber, de vil gro sig store og stærke i 2018 - og i samme åndedrag må jeg erkende, at nogle relationer må jeg lade glide ud - mit mantra er jo "lidt men godt",  og det gælder også mine sociale relationer. I 2018 vil jeg holde mig det endnu mere for øje. At omgive mig med nøje udvalgte mennesker - begrebet "my people" bruger jeg rigtig meget - mennesker, der vil mig det godt, som inspirerer, som tilfører mit liv glæde, dybde, som opbygger, som nærer og booster mig som menneske - det er "my people".

2018 bliver et super skønt år - det har jeg besluttet !  Ingen ved, hvad tiden bringer, men allerede nu, har jeg lagt rejseplaner ind i kalenderen. Så kan jeg gå og glæde mig, hygge mig ved tanken om skønne oplevelser, der bare ligger og venter på mig. Foreløbig venter Venedig, Paris, New York på mig - og lur mig, om der ikke kommer lidt flere til.

Også en lille fest eller to må der til  - er så småt ved at planlægge min fødselsdag i april - fejres skal det, at jeg igen har fået lov at blive et år ældre, et år med oplevelser, glæde, erfaringer og samvær med dem, man holder allermest af - det er da værd at fejre.

Rigtig godt Nytår fra mig - huske at nyde Livet, det er det, vi har det til ! - og skyl det ned med masser af champagne.

Kærligst Sussie

Send en kommentar