Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

mandag den 15. april 2019

Tag en "huledag" ....



Jeg havde et par gange forgæves forsøgt at få fat på min veninde på mobilen .... umiddelbart intet svar retur - hmmmmm ? på den anden side det sker jo for os alle, at vi af forskellige årsager ikke lige får svaret retur .... men der kom faktisk et svar, og det lød sådan her "Ringer en af dagene - i dag har jeg huledag" - "Huledag" simpelthen ! - er det ikke et fantastisk udtryk ? Hvilken skøn og positiv måde at kommunikere "jeg har brug for alenetid - at være i fred - jeg trækker mig fra Verden". Ikke så meget "forklar-mig-røv" - eller undskyldninger og bla bla bla .... ganske simpelt - Jeg har huledag. Jeg er vild med det udtryk - for jeg har ved Gud brug for huledage ind i mellem, faktisk tenderende til at gå i hi. Brug for at gå helt off line, lukke ned, tie stille, være i fred. I perioder er min craving for huletid voldsom - og dét, kan jeg fornemme, forvirrer mine omgivelser. Gider jeg dem ikke ? Er jeg ligeglad ? Hvorfor vil jeg ikke tale ? Mødes ? SMS'e ? Jeg er bestemt IKKE ligeglad, og jeg gider i den grad MEN jeg har bare brug for huletid - min måde at lade op på. Jeg er (i egen optik i hvert fald) et socialt, nysgerrigt menneske, der elsker samværet med mine venner. At mødes en flok over dejlig mad og måske en flaske bobler eller to,  eller one-to-one bare til en hurtig kaffe, eller rejse sammen - jeg ELSKER det! Jeg er så heldig at have venner, jeg har kendt i nærmest uhyggeligt mange år og som bare "er der". Vi er trygge i vore venskaber og ved, vi er der ude et eller andet sted, omend der måske går halve og hele år mellem vi ses. Der føres ikke regnskab med hvem, der "pippede sidst" - for vi véd, vi har hinandens rygge. Heldigvis byder Livet også på nye bekendtskaber, som langsomt bliver til venskaber. Nye gryende venskaber er et spændende fænomen, fordi man netop ikke har en fælles historik at bygge dem på. Jeg er vild med det ! og jeg er vild med at blande gamle og nye venner og samle dem til hygge, grin og gråd i det lille gule hus ...............når jeg har overskuddet! Jeg har mine traditioner som f.eks. den årlige "Efterårsmiddag i det lille gule hus", hvor et skiftende entourage af skønne kvinder samles hos mig. Det er en skøn tradition, og en dejlig måde at blande nye og gamle venner på og med indbygget rotation - en nødvendighed, da der MAX kan sidde 10 om bordet.

Det er ingen hemmelighed, at jeg sætter stor pris på kvalitet - og det gælder også min tid. Derfor vil jeg hellere sige nej tak til at mødes, fordi jeg har brug for en huledag - end jeg vil mødes, og det bliver halvhjertet.

Jeg er åbenbart mere bjørn end festabe - :-) men HUSK, det er ikke ensbetydende med, at jeg ikke elsker og værdsætter alle de skønne mennesker, der findes i mit Liv.

Rigtig god Påske

/Sussie

Tilføj en kommentar