Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

fredag den 5. august 2016

Et lille stykke Paris i København - min favoritgade .....





Mellem Gammel Kongevej og Vesterbrogade ligger min absolut favoritgade - skønne Værnedamsvej. Når længslen mod Paris presser sig på, når min æstetiske sans skal næres, når mine smagsløg craver for frisk mozarella, champagne, foie gras, chevre chaud og en lille creme brulee - så er Værnedamsvej stedet. Gaden er tres chic - og emmer af livsnyderi, kvalitet, slow living og har en atmosfære af tilbagelænet, ubekymret bohemeliv.

Jeg starter som regel med morgenmad/kaffe - (og et lille glas bobler) på Granola. Udover at de serverer skøn mad og drikke, er cafeen i sig selv en nydelse for øjet. Interiøret er gennemført ned til mindste detalje - det er slidt og småskramlet på den helt rigtige måde, og intet er overladt til tilfældighederne. Cafeen er som regel propfyldt, og du skal regne med ventetid på et bord. I ventetiden kan du lure på de mange kändisser, der henslængt nyder deres espresso på Granola.
Ejeren af Granola driver desuden Danmarks mindste hotel lidt længere henne i Tullinsgade. Der er kun ET værelse samt en cafe. Super charmerende og en overnatning her står i Guldagers Ønskebog.











Værnedamsvej har de skønneste fødevarerbutikker, der udover deres lækre varer også er en visuel fornøjelse. Næsten som at være i Paris.





Summerbird er her selvfølgelg også .... 

Det er smukt, lækkert, delikat og man bliver så glad ....... og endnu gladere bliver jeg,når jeg entrerer Juul's Vinhandel - nok en af byens bedste. Her fås en ret skøn champagne fra huset Brugnon. Dog var det en flaske Billecart Salomon, der kom med hjem i det lille gule hus i dag sammen med en flaske af den klassiske lemonade, lidt foie gras og en herlig kaktus fra Blomsterskuret.



Der ligger flere gode restauranter og vinbarer i gaden - alle med fokus på kvalitet og æstetik. Jeg synes, Les Trois Cochons er vidunderlig. Falernum er også et godt bud på et lækkert glas vin og lidt tapas. Cafe Viggo er ærkefransk og serverer klassiske bistroretter. Derudover byder Værnedamsvej på vietnamesisk take-away og sushi fra Letz Sushi. En rigtig, rigtig god kop kaffe får du hos Cafe Rist, og hvis det danske sommervejr ellers arter sig er en islatte med Hansen Is perfekt.


Værnedamsvej byder på små designbutikker, nok byens bedste optiker - også til børn - smukke blomsterbutikker, min favorit er Blomsterskuret, der har grøftekantsbuketter til 95,-, og så ligger der den cooleste butik med ALT til kæledyrene. Ejeren er fransk, taler med den mest charmerende accent og hendes butik bugner med tilbehør til hund og kat - det meste "over the top" bling bling - men jeg elsker det ! Meget udansk - på den fede måde.



Sidste skud på stammen mht. lækre butikker er Aesop. Mit favoritmærke inden for "hud og hår". Jeg har i årevis købt produkterne i Frankrig eller hos Holly Golightly i St. Regnegade, men nu har Aesop åbnet egen butik på Værnedamsvej - og den er SMUK ! - og oven i købet får du en  suveræn, venlig, kompetent betjening.

ppsst Flapørene elsker deres hundeshampoo .....
Aesop har et rejsekit med de mest basale ting - og de små nuttede flasker kan jo genbruges - perfekt til håndbagagen.


Et besøg på Værnedamsvej kan mere end anbefales, du bliver i SÅ godt humør, alle sanser tilfredsstilles og du går derfra opløftet og let om hjertet.

Tres chic.

tirsdag den 26. juli 2016

Skønhedsrutiner - uden det store besvær ......

Jeg er i Illum./Magasin/Matas what ever ..... på udkig efter en fugtighedscreme. Så er det, jeg ikke lige helt er klar over hvad, der gang på gang er sket for mig. For pludselig står jeg igen ude på gaden, iført en brochure, hvori den rare ekspedient har sat MINDST 8 kryds ud for de produkter, jeg MINIMUM bør investere i. Min pose bugner af en rensemælk til daglig brug, en til brug 1-2 gange om ugen, en serum, en dagcreme, en creme over dagcremen, en natserum, en natcreme, en øjenDAGcreme, en øjenNATcreme, en opstrammende 1-2 gange om ugen creme, en halscreme, en kropslotion, en fodcreme, en håndcreme, en solcreme og en aftersun-creme ...... og mit Dankort bugner så ikke mere.
Jeg magter det ikke!  Hvad jeg ikke har smidt ud af dyre cremer, som har stået og samlet støv på hylden og er nået langt over udløbsdato. Øv. Men det er slut nu - og har været det længe.

Her kommer mine skønhedsrutiner.....

Hver dag og hver aften .....

pssst Aesop har den lækreste shampoo til hunde - kan i en snæver vending bruges af dig selv også

Dagen starter med et stort glas kogt vand med citron på fastende hjerte.

Stik imod alle råd vasker jeg hår hver dag - og det foregår med Aesops lækre shampoo. Aesop har jeg tidligere købt med hjem fra Paris, fås nu herhjemme hos Holly Golightly eller i deres egen butik på Værnedamsvej - Københavns skønneste gade.  Ligeledes bruger jeg deres Geranium body wash, som dufter dejlig frisk. Mit ansigt renser jeg, som jeg har gjort i årevis med Bioderma. Bioderma købte jeg også førhen på de franske apoteker, men heldigvis fås mærket nu herhjemme blandt andet hos Magasin. Som fugt bruger jeg udelukkende Rodin's olier til hhv. ansigt og krop.

Inden jeg hopper ind i brusebadet, tørbørster jeg hele kroppen med Karmamejus tørbørste. Tørbørstning er en ældgammel teknik - og man får det så skønt! Huden bliver silkeblød, blodcirkulationen øges, og energien strømmer gennem kroppen. Bulede lår bliver med tiden mindre bulede - en ikke uvæsentlig sidegevinst.

Som natcreme bruger jeg Super 3 booster fra Beaute Pacifigue. Den dufter ikke særligt godt, er ikke særlig let at arbejde med - men den er et mirakel.


1-2 gange om ugen:



1-2 gange ugentligt exfolierer jeg min ansigtshud - det er lidt forskelligt hvilket produkt, jeg bruger. For tiden er jeg glad for Meraki's face scrub. En lermaske, der trækker urenheder ud og giver huden et frisk udseende - der er mange gode på markedet, Origins er en af dem.

Og så lige fødderne - Scholls elektriske fodfil - brugt på tør hud - genialt supplement til besøg hos foddamen. En fodfil skal dog bruges meget forsigtigt og med måde, ellers risikerer du at gøre mere skade end gavn, og den er IKKE en erstatning for et besøg hos en autoriseret fodterapeut hver 6-8 uge.

1 x månedligt:



Jeg er hennafarvet og har været det, så længe jeg kan huske. Jeg orker ikke gå rundt med en grøn, ildelugtende hennagrød i håret i timevis - så jeg har fundet et super alternativ - nemlig henna cremehårfarve. Den er super let at bruge, giver den "rigtige" hennafarve, og bruger du den jævnligt som jeg ca. 1 x mdl., holder farven ganske flot.

Øjenbryn farver jeg selv - synes Depend i brun/sort er let at arbejde med og giver et meget naturligt resultat. Fås blandt andet i Matas.

Jeg har vippe-extensions. Det gør, at jeg rent faktisk ser vågen ud (også uden at være det). Vipper tilbydes mange forskellige steder. Jeg har prøvet nogle stykker og ikke med lige stort held. Nu får jeg lavet vipper hos dygtige Sophie - de holder, de klør ikke, og looket er lige, som jeg vil have det. Du kan booke hos Sophie på 53351715.

Hver 6.-8. uge:

Går turen til fodterapeut - jeg bruger den lokale autoriserede. Det koster ca. 450,- men det er alle pengene værd - og velplejede fødder er et MUST. Jeg har som regel altid neglelak på mine tæer, men ind i mellem får de lov at holde fri, da neglen har brug for at kunne ånde.



Flip flops fra Valentino 

1-2 gange om året:

Går turen direkte ind til dygtige Emilie hos N'age





Her får jeg lagt Restylane (og nej - Restylane er IKKE Botox og omvendt - du kan læse mere om Restylane her) ind under huden i ansigtet. Restylane er et sukkerstof, der naturligt findes i huden, og som nedbrydes med alderen. Restylane giver huden et fugtighedsboost BIG TIME,  og samtidig hjælper Restylane huden til at optimere sin egen collagendannelse. En behandling jeg på et varmeste kan anbefale.

Lige om lidt - når det bliver vinter:

Så går turen også til N'age - der skal jeg have en C02 laserbehandling - uha uha ....... men det kommer I til at høre nærmere om til den tid.

Make-up ? - Før i tiden var jeg som regel iført foundation, pudder, rouge, smokey eyes, og nude/brunlig læbestift lagt med både lipliner & pensel. Jeg gider ikke ....... til daglig på job trasker jeg rundt i en uformelig uniform, som enten er et mix af store eller for små "klovnebukser", en t-shirt i en ualmindelig grim "frisk" turkis og en termojakke med Region Hovedstadens logo. Så den daglige make up er:


Chanels CC creme indeholder faktor 50 - så er man ligesom dækket ind. Min fugt er som nævnt Rodins olie hhv. til ansigt og krop. Oven på Sephoras transparente pudder, der holder huden fint mat. Tromborgs rouge og et pift parfume. Thats it. Med vippeekstensions og hjemmefarvede bryn behøves ikke mere - udover lidt læbepomade - jeg bruger Chanels (mest p.g.a. emballagen :-)



Mine sidste to anbefalinger til must-haves kommer her:

Husk en god hårbørste og en god håndcreme .... jeg bruger Mason Pearson's (deler med den langskæggede - del evt. også udgiften, for den er svinedyr ;-)) - og Tromborgs håndcreme er bare fantastisk - både hvad angår plejende effekt & duft.




Det var mine rutiner ....

UPS ...havde nær glemt parfume .... jeg bruger parfume HVER dag OG nat ..... jeg sværger til de tunge - en grøn, frisk, sporty (!) duft bliver aldrig mig - jeg har min favorit "Bis" fra Rodin, som jeg tidligere har omtalt, men veksler mellem et par stykker .... de kommer her:



Kærligst Sussie