Guldagers

Giv Livet et los i røven - en blog om livsnyderi og æstetik

lørdag den 21. september 2019

Kvinder, der hapser Livet i store bidder ......





Pludselig slog det mig - jeg omgiver mig med kvinder, der hapser Livet i store bidder. Som hverken er mad, fedt, sex eller alkoholforskrækkede. Som i den grad nyder og værdsætter Livet og dets goder på alle plan. Som uden at blinke eller få moralske tømmermænd og helt uden nogen som helst aber dabei's gladeligt kører et fad østers, en balje bouillabaisse OG en marengs surprise ned ledsaget af et par gedigne drinks - og så på en helt almindelig hverdag. Kvinder, som elsker smukt håndværk, veltillavet mad, delikate omgivelser, at nogen har gjort sig umage, æstetik, alt hvad der er lækkert. Kvinder for hvem nydelse er et mål i sig selv - tenderende hedonistisk lykke. Og jeg hepper, vand på min mølle, ridning af min kæphest - I love it - for nu at citere Ole H. Jeg har fornyligt købt abonnement på "Champagnekassen"  - der i sin enkelhed går ud på, at jeg hver måned får leveret en kasse med to stks. kvalitetschampagner. Ekstravagant ? måske - over the top ? måske - men for mig er de 595,- givet godt ud. Udover at jeg holder virkelig meget af bobler, giver det mig en følelse af luksus og selvforkælelse/egen omsorg og gør mig en lille bitte smule mere glad ...... ligesom nystrøget sengetøj og friskkværnet kaffe .... sæt selv ind.....


Men Guldager - "du er jo også en fri, privilegeret fugl - der hverken skal tage hensyn til madpakker, forældreintra, nye flyvedragter ......" Og ja, jeg er en fri privilegeret fugl - men jeg HAR været der .... jeg har haft mine søvnløse nætter med babygråd, mit madpakkemareridt, henten og bringen, forældremøder,  udgifter til nye flyverdragter og vinterstøvler, teen-age bøvl og flere søvnløse nætter, sorger og glæder, bekymringer, op og nedture, studentergilder og glæde, kærestesorger og ditto glæder, evigt underskud på budgetkontoen og en bevidsthed om, at gemme de sidste kroner til to pakker rugbrød og en stor bakke Stryhns. Jeg har været SÅ træt, at jeg troede, det ikke var muligt, jeg har været urolig og bekymret for fremtiden, for eksamener, for første gang alene på cykel og første gang alene med det nyerhvervede kørekort, ............her kan I også selv sætte ind ..... utallige gange har jeg holdt vejret og håbet det bedste og frygtet det værste .... og alt i alt er det jo (også) Livet - og jeg ville ikke have undværet et sekund af noget af det. Det har alt sammen gjort mig til den, jeg er - og i særdeleshed lært mig at værdsætte og nyde, det jeg har og har mulighed for. Så derfor hepper jeg på de kvinder, der er bevidste om deres "held" og som udnytter til fulde, at de kan tillade sig at hapse Livet i store bidder. Som (i min optik) tillader sig at give den gas - fordi de kan (måske først nu) - som udnytter de muligheder, de har - som lever Livet med "eyes wide open". Og som alle har en stor taknemmelighed over og erkendelse af, at det ikke er alles lod at være frie fugle.

Jeg omfavner alle faser af mit liv - også de mere anstrengende og dem, hvor Livet var besværligt og tungt, og morgendagen var en smule svær et overskue. Tingene sættes i perspektiv, og har man først prøvet at gemme de sidste kroner til før omtalte to pakker rugbrød og en stor pakke Stryhns, er glæden ved at fyre de sidste kroner af på en omgang østers og et glas champagne uden tanke for morgendagens madpakker så meget desto større.

Jeg takker for mit liv, det som var, det som er og det som (forhåbentligt) kommer.

Sussie

Tilføj en kommentar