Siden Kenn Andre Stilling i sommeren 1976 slog dørene op for ikoniske og nu hedgangne Cafe Sommersko og introducerede danskerne for kaffe med skum, sølvglinsende, spruttende espressomaskiner og moules frites og det at hænge ud på cafe - har vi gjort det - gået på cafe. I dag er cafebesøg en indgroet del af vores kultur. Selv den mindste flække i Kongeriget Danmark både i Nørre Pladderbalde og Tørrerøvelse har en cafe med latte, cappuccino og måske, hvis det går vildt til, en cortado/white flat på kortet. Alle går på cafe - de færreste (endnu) går på hotel - i hvert fald i Danmark. I udlandet er det at "gå på hotel" langt mere udbredt - hvilket måske nok skyldes at udvalget af egnede hoteller at "gå på" er langt langt større i udlandet. Det halter gevaldigt i Danmark.
...... Men nu har København fået Hotel Sanders - og dér kan man "gå på hotel" - det er helt vidunderligt !
I Tordenskjoldsgade, lige til venstre for Det kongelige Teater, har Alexander Kølpin slået dørene op til et helt fantastisk sted. Sanders er som sin kongelige nabo et eventyr.
Du behøver ikke bo på hotellet for at føle dig som en velkommen ventet gæst. Lobbyen er indrettet som en stor herskabslejlighed med bløde møbler, ild i pejsen, lækreste blomster og en skøn signaturduft og ikke mindst ultra venligt, opmærksomt personale, der straks får dig til at føle dig hjemme. Her er SMUKT, delikat og gennemført ned til mindste detalje. Stemningen er lidt a la "Mad Men", NYC/Paris i 1950/60'erne, musikken afdæmpet jazzet på den helt rigtige måde og ind i mellem vimser en stuepige iklædt lille sort kjole, hvid kappe og ditto forklæde forbi - det er helt perfekt iscenesat - UDEN at virke som en kulisse. I love it !
Der er en lille bistro i huset - men jeg fortrækker at nyde min kaffe, french toast OG et glas bobler i de bløde sofaer foran pejsen. Du kan sætte dig, hvor du vil i den store lobby og nyde din kaffe, morgenmad, et glas vin eller en let frokost. Det er balsam for sjæl og legeme - og et dejligt alternativt til det traditionelle cafebesøg. Min indre diva blomster i den grad op i de her omgivelser.
Huset Sanders rummer desuden et orangeri på 5. etage med udsigt over byen, en overdækket gårdhave samt en cocktailbar TATA - alt er gennemført lækkert !
I min optik er Sanders i den grad et sted, København har manglet. Det er underspillet luksus, det er usnobbet, og man bliver glad i låget af at være der. Det er bestemt IKKE i den billige ende, portionerne er små - begrebet "lidt men godt" må siges at ramme plet her - MEN det er alle pengene værd - og kaffen er virkelig god. For mig bliver specielt Sanders lobby mit nye "daske-forbi-sted-til-en-kaffe/et glas bobler".
Jeg er vild med at "gå på hotel" - du skulle prøve det !
Kærligst Sussie
pppsst: Du kan købe hotellets signaturduft med hjem i form af et lækkert duftlys - sid dog ned, når du sprøger om prisen ..... 595,- kr. GISP - Hotel Costes i Paris tager "kun" 380,- :-)
mandag den 22. januar 2018
tirsdag den 16. januar 2018
Venedig - stadig magisk og helt unik .....................
Jeg har besøgt Venedig flere gange - altid om sommeren - og ja byen er fantastisk, hvis man ellers kan komme til for turister ! - Længe havde jeg summet på at besøge Venedig om vinteren, og da en boligreportage fra Venedig pludseligt dukker op i RUM oven i købet med et link til Peggy Guggenheim museet (som jeg aldrig har besøgt) fløj jeg spontant til tasterne og bookede 4 dage i Venedig i januar. Det blev 4 uforglemmelige, eventyrlige dage.
Det er besværligt at komme til Venedig uden for sæsonen, der flyves IKKE non-stop, så vi måtte ned i Amsterdam i 2 timer både ud og hjem - men det var anstrengelserne værd. Det er altid en god ide at surfe lidt på diverse bookingsites mht. hoteller - der er som regel gode rabatter på de lækre 5 stjernede hoteller - og alt hvad man kan "spare" lidt hist og pist, når turen går til Venedig, tæller, for Venedig er SVINEDYR - også uden for sæsonen. At en kop kaffe koster 10 Euro på Cafe Florian (Venedigs ældste cafe - smuk - men stay away !) kommer ikke som en overraskelse, men at en drink/glas vin og mad på mere ydmyge steder koster kassen, det kom lidt bag på mig - men skal det være, så lad det være. Vi prioriterede også at tage vandtaxi fra lufthavnen (120 Euro) tager 20 min, i stedet for at tage vandsporvogn til 15 Euro - tager 1 time og 20 min. Budskabet er blot, der SKAL prioriteres, hvis ikke kreditkortet er model no limit :-)
Fordelen ved at have besøgt en by før, er at man "slipper for" at skulle besøge alle must sees - og i stedet kan daske rundt, fare vild, opdage små skønne steder, som ikke står i "Turen går til ....." , sove længe uden at få dårlig samvittighed over at "spilde tiden", bestille morgenkaffe på roomservice og i det hele taget bare go with the flow. Og små perler fandt vi - det jødiske kvarter, rustikt, autentisk charmerende, små butikker med antikviteter og skønne smykker. En helt vidunderlig restaurant med mad i Michelin klasse - Bistrot de Venise. På vej til Guggenheim en lille bistro med den skønneste mad og "cash only". Luna Sentada - en lille restaurant gemt godt ad vejen, ligner ingenting ude fra MEN oh la la - virkelig lækker, hjemmelavet mad. I en by spækket med turistfælder og dårlig, overpriced mad er små oaser værd at notere sig. Vi skulle have besøgt Al Covo, men den var desværre lukket for holliday. Øv.
Baren på Hotel Danieli er smuk, hyggelig, de serverer lækre drinks, og der er hyggepianist - whats not to like ? Apropos barer - så ligger en af verdens mest berømte barer i Venedig - Harrys Bar - kig ind - gå ud igen - Hemmingway sidder her ikke mere - glem det, det er en ren turistfælde !
![]() |
| Hotel Danieli |
![]() |
| Bistrot de Venise - mad i Michelin klasse |
For mig er Vendig magisk - specielt out of season - en by af en anden verden - fyldt med forfalden skønhed, hemmeligheder bag skodderne, en melankolsk by, en stille by, historiens vingesus - jeg er vild med den.
Jeg fik besøgt Peggy Guggenheim - et vidunderligt lille museum - med kunst i verdensklasse - absolut et must see. Læs lidt op på Peggy - hun er et bekendtskab værd. En flamboyant kvinde med store armbevægelser og kærlighed for mærkelige solbriller - jeg er fan !
![]() |
| Peggy Guggenheim Museum |
Alle de store modehuse er i.ø repræsenteret i Venedig. Skulle man få lyst til en mere lokal souvenir er Pied A Terre en godt bud - håndlavede fløjssko, som dem gondolieren traditionelt har på, kan købes her. Og apropos gondol - det er en dødssynd at snyde sig selv for en sejltur i gondol - vi havde planlagt at sejle i skumringen - det var en meget, meget smuk og bevægende oplevelse. At tågen lå blidt over Venedig samtidig gjorde sejlturen endnu mere perfekt.
30 min. 80 Euro - det er alle pengene værd !
Jeg skal tilbage til Venedig out of season - så smukt !
..... husk altid en lille souvenir - dejlige minder er sundt for sjælen,
og så nærer de håbet og ønsket om engang at vende tilbage og opleve det hele all over again :-)
Ciao
Sussie
onsdag den 3. januar 2018
Rigtig godt Nytår - og tak for det gamle .............
Min Nytårsaften blev som de allerfleste andre Nytårsaftener i mit liv - stille, rolig, nedtonet og i ført nattøj. Nytårsaften har for mig altid været lig med refleksion, langsommelighed, nærhed og nærvær. Det store Nytårsknald med fest og farver og et tårnhøjt ambitionsniveau omkring "nu SKAL vi godt nok have det sjovt iført hat og briller" - det fungerer bare ikke for mig. Heldigvis er vi også her så forskellige.
Min skønne veninde ankom midt på eftermiddagen til det lille gule hus, den langskæggede og flapøret - sidstnævnte er i.ø. fuldstændig ligeglad med krudt og kugler, tror faktisk hun kan sove oven på et romerlys ....
Vi fik en super hyggelig dag/aften - nulrede rundt, drak drinks, lavede den skønneste mad, fik snakket, grint, grædt og skålet Nyåret ind. For mig er det så dejligt at praktisere slow living den sidste dag på året.
Spiselige orkideer - det er simpelthen for smukt !
I Nytåret ser jeg både tilbage og fremad. Tager mig god tid til at reflektere over året, der gik, selvfølgelig med fokus på alt det skønne, dejlige positive; men også på de ting, jeg vil forsøge at ændre på eller gøre anderledes/bedre. Nytårsfortsætter er jeg ikke meget for - de bliver hurtigt noget med at skulle/må ikke/holde op med - negativt ladede ord. Når jeg ser fremad, er det Guldagers Ønskebog, der bliver taget frem. For 2018 er side 1 i bogen dedikeret LA FAMILIA - jeg vil se min familie meget, meget mere i 2018 - og tror jeg trækker italienerkortet og indfører "tvungen" familiemiddag 1 x om måneden i det lille gule hus. Tiden flyver - det er en kliche, men ikke desto mindre en meget stor sandhed - og tidens flyven ses tydeligt, når man ser lille Sylvester - hold nu op det går stærkt !
Jeg er velsignet med mange skønne mennesker i mit liv - her skal også holdes fokus i 2018, de nære relationer skal plejes - venskaber visner og dør, hvis de ikke holdes ved lige. Nye venskaber spirede så småt frem i 2017 - jeg håber, de vil gro sig store og stærke i 2018 - og i samme åndedrag må jeg erkende, at nogle relationer må jeg lade glide ud - mit mantra er jo "lidt men godt", og det gælder også mine sociale relationer. I 2018 vil jeg holde mig det endnu mere for øje. At omgive mig med nøje udvalgte mennesker - begrebet "my people" bruger jeg rigtig meget - mennesker, der vil mig det godt, som inspirerer, som tilfører mit liv glæde, dybde, som opbygger, som nærer og booster mig som menneske - det er "my people".
2018 bliver et super skønt år - det har jeg besluttet ! Ingen ved, hvad tiden bringer, men allerede nu, har jeg lagt rejseplaner ind i kalenderen. Så kan jeg gå og glæde mig, hygge mig ved tanken om skønne oplevelser, der bare ligger og venter på mig. Foreløbig venter Venedig, Paris, New York på mig - og lur mig, om der ikke kommer lidt flere til.
Også en lille fest eller to må der til - er så småt ved at planlægge min fødselsdag i april - fejres skal det, at jeg igen har fået lov at blive et år ældre, et år med oplevelser, glæde, erfaringer og samvær med dem, man holder allermest af - det er da værd at fejre.
Rigtig godt Nytår fra mig - huske at nyde Livet, det er det, vi har det til ! - og skyl det ned med masser af champagne.
Kærligst Sussie
tirsdag den 5. december 2017
Du kan flyve ....... bare tænk på noget godt.........
Livet er ind i mellem en blandet landhandel .... og ikke altid lige nemt. Vi oplever vel alle "bump på Livets vej", og nogle gange er der lidt flere og lidt større bump på den vej. Livet byder på opsving og udsving, nedtur og optur og ind i mellem bare en næsten flad kurve mast af dagligdagens trummerum.
P.t. gennemgår jeg en stor personlig krise - eller udvikling - om man vil. En smertefuld proces, hvor jeg er nødt til at forholde mig til gamle traumer og svigt. Jeg er tvunget ud i det, simpelthen fordi min krop og hjerte ikke længere kan lade være at reagere. Intellektuelt har jeg dealet med disse ting i mange år og holdt det på afstand, gjort krumspring for at kompensere, glemme, dulme etc. etc. Det fungerer bare ikke længere ! Et af mine tiltag er, som jeg tidligere har skrevet om, Body Restart (Body SDS) behandling - jeg har fået min første behandling - det er FANTASTISK (og hårdt og motivation er nødvendig) - du kan læse mere om det her.
Men rundt om kriserne, bumpene, den daglige trummerum, stress eller måske bare en følelse af lidt manglende glimmer på tilværelsen, skal Livet jo leves - og i min optik allerhelst NYDES hver dag - på en eller anden måde - selvom det hele måske ser lidt sort ud.
- det er her, jeg bruger Peter Pan tricket ! - tænk på noget godt - det bedste du ved, find din ønskebog frem (jo du SKAL have en) - glæd dig til alle de ting, du kommer til at opnå/opleve - eller check de "brugte sider", alle de ting du HAR opnået/oplevet - skønne minder !
Kys din mand, din kæreste, dine børn, børnebørn, hund, kat ... sæt selv ind ...... Jeg er inderligt taknemmelig for at have min dejlige nære familie og en masse skønne venner i mit liv. Ind i mellem er det godt lige at standse op og reflektere over, HVOR meget, jeg ( og du) har at være lykkelig for.
Se skønheden i de små nære ting ....."stjernerne på Himlen den blå, juletræer og legetøj" ..... for nu at citere Wendy og hendes søskende .... drik champagne på en tirsdag, køb noget ufornuftigt, book en rejse, gå i nattøj hele dagen.....
Tænk på noget godt ....... så kan du flyve - eller i det mindste lette en lille smule - selv når det er aller sværest. Jeg ved det virker - også når man har ligget i fosterstilling et døgn og grædt sin smerte ud.
Banalt ??? Tja ..... but what ever it takes .....
Tving dig selv til at drysse lidt glimmer på.
Kærligst Sussie
PS: Husk altid at drikke morgenkaffe/the af en pæn kop og tænd et lys :-) - så er du allerede kommet lidt bedre fra start. (Livsnyderregel nr. 1)
I💓NY ......................
NYC - The big Apple - The city that never sleeps, kært barn o.s.v. ............ NYC en af mine absolut favoritbyer. De sidste mange år har jeg været så privilegeret at besøge byen mindst 1 gang om året. Jeg elsker den by mere og mere for hver gang. Forhåbentlig bliver 2018 året, hvor jeg får udarbejdet mine rejseguides blandt andet til NYC - men indtil det sker, er du velkommen til at kontakte mig for rejsetips - "New York a la Guldager", hvis du er så heldig at skulle besøge byen.
Denne gang bød turen på Thanksgivningmiddag på skønne Minetta Tavern (Michelin- 1*) - udefra et lidt undseeligt sted, men indenfor SKØNT interiør, stemning og ditto mad. Altid fully booked, så reservation er nødvendig. Du kan læse mere her.
NYC slut november/først december er lidt et eventyr - julestemningen har så småt indfundet sig lige i kølvandet på Thanksgivning - 5th Avenue er SÅ klar til jul, Frelsens Hær er på banen på hvert et gadehjørne og Black Friday kan få ethvert kreditkort til at gnistre. Der er skøjtebane, juletræer, lys og glimmer ved Rockefeller Center - præcis som vi har set det utallige gange på film.
Saks' 5th. Avenue .....Merry Christmas
Denne gang besøgte jeg blandt andet to vidt forskellige steder - skønne hver for sig og bestemt i hver sin ende af skalaen.
Le Cou Cou - 138 Lafayette St. - jeg elsker ALT ved det sted !
Alt er delikat, smukt, æstetisk, gennemtænkt, dekadent - fuldstændigt vidunderligt. Personalet er oven i købet mere end venlige og imødekommende - intet snobberi her. Maden er fransk inspireret og skøn! Alting emmer af skønhed, livsnyderi, the good life, øjet får ro, sjælen fred.
Et MUST at besøge - bordbestilling absolut nødvendigt. Du kan læse mere her. Husk at dreje om hjørnet ned af Howard St., lige rundt hjørnet ligger det smukke hotel 11 Howard, indrettet af den danske tegnestue Space - nap en drink i baren - der er vidunderligt. I forlængelse af lobbyen ligger Studio Oliver Gustav - Oliver Gustavs fantastiske interiør butik - et besøg værd !
![]() |
| Studio Oliver Gustav NYC |
Rick Owens smukke, smukke kæmpestore butik ligger skåt overfor - og kan altid få mit gamle luksus-punk-rocker hjerte til at slå et ekstra slag. I det hele taget er Howard Street spækket med lækre butikker.
![]() |
| Rick Owens |
I den anden ende af skalen faldt jeg over denne autentiske dinner.
![]() |
| ...næsten som på film - mangler bare en livstræt Al Pacino henne i hjørnet |
Det bliver ikke mere ærkeamerikansk - autentisk og vildt charmerende. Portionerne er STORE, kolbekaffen model "refill" og MASSER af Heinz ketchup. Samtlige servitricer ligner nogen, der kunne hedde Doris, og alle som en slutter de hver eneste sætning med et drævent "honey eller darling". Det er umuligt at gå sulten derfra og så endda til yderst fornuftige priser.
Du kan læse mere her.
NYC er kontrasternes by - den er skramlet, nedkørt, autentisk, smuk, grim, energisk, og jeg bliver aldrig færdig med den. NYC har en energi og en æstetik, der gør mig høj, og mine batterier bliver SÅ opladede af at være der.
Book en tur - NU !
New York, New York
Start spreading the news
You're leaving today
I want to be a part of it, New York, New York
Your vagabond shoes, they are longing to stray
And steps around the heart of it, New York, New York
Start spreading the news
You're leaving today
I want to be a part of it, New York, New York
Your vagabond shoes, they are longing to stray
And steps around the heart of it, New York, New York
I wanna wake up in a city, that doesn't sleep
And find your king of the hill, top of the heap
And find your king of the hill, top of the heap
Kh. Sussie
mandag den 6. november 2017
Livet er ikke altid lutter lagkage ....... derfor øver jeg mig i joie de vivre - hver dag
Lige ud af posen: Jeg har lige haft en rigtig møg week-end, hvor gamle dæmoner i form af svigt, misbrug, manglende kærlighed og glæde pludseligt poppede op som den berømte trold af en æske ... øv med øv på ! Min teori om, at alting lagrer sig i vores celler, og at kroppen husker, fik jeg bekræftet som værende helt rigtig. Det var en øjenåbner for mig de dage - at jeg bliver nødt til at gøre noget ved det - og første step er booking af tid til Body SDS hos dygtige Jannich - du kan læse mere om det lige her
Læsere af min blog og mennesker, der i.ø. kender mig, ved at mit mantra her livet er nydelse, at gøre sig umage, at små ting tæller! Jeg tror på, at livet bliver sjovere, lettere hvis du drikker din te af smukke kopper, husker at nyde morgenstunden, købe blomster på en onsdag og spise pandekager til aftensmad på en torsdag, drikke en masse bobler og lukke de mennesker ind i dit liv, som vil dig det godt og nærer dine celler. - derfor er jeg stor fan af Master Fatman og hans program Croque Monsieur, der sendes hver søndag på radio 24/7. Et fantastisk program, der hylder livsnyderi og både de små og store ting i tilværelsen - men essensen er altid at gøre sig umage. Her et lille citat:
Hver dag står vi op til det. Uanset om vi vil eller ej. Vi åbner vore øjne - og så er det der. Med det samme: Livet. På godt og på ondt. Og nogle gange kan man måske godt føle sig fristet til at prøve at lulle sig ind i en drøm om, at livet var mere af det smukke, det varme, det sanselige og det næstekærlige. Mere af det, hvor det handler om at gøre noget godt for sig selv og for andre. Og hvor der er plads og overskud til netop dét.
Det bliver temaet for denne aften i Pressen, hvor vi overgiver os og helliger os livsnyderiet. Hylder kulturen, maden og sanseligheden og forholder os til, hvad det gør for og ved os. Hvor den umiddelbare og livssultne tilgang til tilværelsen hyldes i stor stil. Hvor ingen armbevægelser er for store og hvor kunsten at nyde livet udforskes og udleves. Fordi det er dejligt, og fordi vi har så godt af det.
Joie de vivre - livsglæden og glæden ved livet - det er sgu lidt en mangelvare i Danmark ! Jeg stemmer for meget mere "joie de vivre" - at gøre sig umage, hvad enten vi taler mad, venskaber, sex, borddækning, påklædning - ja hele vejen rundt - i alle de brikker, der tilsammen udgør livet.
Personligt mangler jeg noget sanselighed omkring mine madvaner i mit hjemlige liv - jeg er en skovl til at lave mad og har INGEN tålmådighed overhovedet - men jeg savner sanseligheden og det smukke ved at give sig tid - den franske måde at forholde sig til mad på ..... Master Fatman alias Morten Lindberg og Marie Holm har udgivet en skøn kogebog - franske klassikere, krydret med lidt livsfilosofi - joie de vivre, smukke billeder og ja, jeg får lyst til at bage briochebrød og lave abrikosmarmelade og indtage det sammen med min cafe creme iført lyserød slåbrok .....
- og så må simremad være vejen frem for en utålmodigsjæl som mig ..... jeg giver det en chance .....
Jeg tror på, at vore celler næres ved nydelse for alle sanser - så det er bare med at komme igang ! At se det smukke også i de helt små ting, nyde hverdagen og gøre lidt ekstra ud af alting - også om tirsdagen - "for vi har så godt af det".
Master Fatman og Marie Holm holder salon i Politikens Hus - jeg HAR købt billet - skynd dig, måske du kan nå det endnu - er sikker på, det bliver en sjov, inspirerende aften og at jeg helt sikkert går derfra bestyrket i min intention om hjemmelavet briochebrød og abrikosmarmelade i STORE mængder.
Husk at gøre dig umage !
Kærligst Sussie
Læsere af min blog og mennesker, der i.ø. kender mig, ved at mit mantra her livet er nydelse, at gøre sig umage, at små ting tæller! Jeg tror på, at livet bliver sjovere, lettere hvis du drikker din te af smukke kopper, husker at nyde morgenstunden, købe blomster på en onsdag og spise pandekager til aftensmad på en torsdag, drikke en masse bobler og lukke de mennesker ind i dit liv, som vil dig det godt og nærer dine celler. - derfor er jeg stor fan af Master Fatman og hans program Croque Monsieur, der sendes hver søndag på radio 24/7. Et fantastisk program, der hylder livsnyderi og både de små og store ting i tilværelsen - men essensen er altid at gøre sig umage. Her et lille citat:
Hver dag står vi op til det. Uanset om vi vil eller ej. Vi åbner vore øjne - og så er det der. Med det samme: Livet. På godt og på ondt. Og nogle gange kan man måske godt føle sig fristet til at prøve at lulle sig ind i en drøm om, at livet var mere af det smukke, det varme, det sanselige og det næstekærlige. Mere af det, hvor det handler om at gøre noget godt for sig selv og for andre. Og hvor der er plads og overskud til netop dét.
Det bliver temaet for denne aften i Pressen, hvor vi overgiver os og helliger os livsnyderiet. Hylder kulturen, maden og sanseligheden og forholder os til, hvad det gør for og ved os. Hvor den umiddelbare og livssultne tilgang til tilværelsen hyldes i stor stil. Hvor ingen armbevægelser er for store og hvor kunsten at nyde livet udforskes og udleves. Fordi det er dejligt, og fordi vi har så godt af det.
![]() |
| pandekager til aftensmad .... why not ? |
Joie de vivre - livsglæden og glæden ved livet - det er sgu lidt en mangelvare i Danmark ! Jeg stemmer for meget mere "joie de vivre" - at gøre sig umage, hvad enten vi taler mad, venskaber, sex, borddækning, påklædning - ja hele vejen rundt - i alle de brikker, der tilsammen udgør livet.
Personligt mangler jeg noget sanselighed omkring mine madvaner i mit hjemlige liv - jeg er en skovl til at lave mad og har INGEN tålmådighed overhovedet - men jeg savner sanseligheden og det smukke ved at give sig tid - den franske måde at forholde sig til mad på ..... Master Fatman alias Morten Lindberg og Marie Holm har udgivet en skøn kogebog - franske klassikere, krydret med lidt livsfilosofi - joie de vivre, smukke billeder og ja, jeg får lyst til at bage briochebrød og lave abrikosmarmelade og indtage det sammen med min cafe creme iført lyserød slåbrok .....
- og så må simremad være vejen frem for en utålmodigsjæl som mig ..... jeg giver det en chance .....
Jeg tror på, at vore celler næres ved nydelse for alle sanser - så det er bare med at komme igang ! At se det smukke også i de helt små ting, nyde hverdagen og gøre lidt ekstra ud af alting - også om tirsdagen - "for vi har så godt af det".
Master Fatman og Marie Holm holder salon i Politikens Hus - jeg HAR købt billet - skynd dig, måske du kan nå det endnu - er sikker på, det bliver en sjov, inspirerende aften og at jeg helt sikkert går derfra bestyrket i min intention om hjemmelavet briochebrød og abrikosmarmelade i STORE mængder.
Husk at gøre dig umage !
Kærligst Sussie
tirsdag den 17. oktober 2017
Fødselsdag - HURRA
I går fyldte min datter 30 - og jeg husker det selvfølgelig, som var det i går, den smukke, smukke efterårsdag jeg checkede ind på Rigshospitalet og få timer efter lå med den dejligste lille pige i mine arme.
Selvfølgelig fik min datter også det obligatoriske spørgsmål: "Nå hvordan er det så at fylde 30 ?" - egentligt et lidt mærkeligt spørgsmål - hvad er det egentligt, du spørger om ? og implicit i spørgsmålet lurer spørgerens egen ængstelse ved at blive ældre - måske - jeg ved det ikke. Vi har en retorik omkring alder - skarpe hjørner (gisp og gru), vi får lykønskninger når vi fylder 40,50,60 ...... etc. med "tillykke med de 29" etc. etc. - hvorfor ? som om vi er lidt berøringsangste overfor den der alder.
Min datters svar glædede mig helt ned i storetæerne: "Det er SKØNT at blive 30 - for jeg er lige der, hvor jeg skal være" - i det svar ligger en ro og en glæde dels over at være kommet så langt og dels over at være landet lige der, hvor man føler det helt rigtigt.
Det svar tyggede jeg lige lidt på ! - for - jo ind i mellem ville jeg da ønske, jeg var både 10 og 20 år yngre - og så alligevel ikke. Livet er som bekendt ikke en destination men en rejse - og mest af alt er Livet her- og-nu ! Ingen af os kan undgå at slå kolbøller og fare vild - heller ikke min skønne datter, hun har ved Gud slået mange kolbøtter og faret vild mange gange, for hun er et lige så impulsivt menneske, som sin mor - og i høj grad styret af sine følelser og her-og-nu-mavefornemmelse - MEN vi lander altid på fødderne igen og finder vej. Jeg synes, man skal tillade sig selv at slå kolbøtter og fare vild - for ellers finder man ikke "lige der, hvor man skal være". Det er muligt, at man i morgen eller næste år eller om 10 år synes, man skal være et andet sted - og så gælder det om at have modet til at rykke sig og tilliden til, at ens mavefornemmelse er rigtig. Den gamle kliche om, at det, man fortryder er det, man IKKE gjorde, holder stik.
Jeg håber, jeg kan holde kursen - jeg håber, min datter kan holde kursen - og blive ved med at være lige der, hvor det føles helt rigtigt. Det er muligt, ikke alle parametre er 100 % i skabet, men hvis ens grundlæggende værdier er på plads - ja, så tenderer det nærmest en slags velsignelse.
Jeg øver mig hver dag på at leve Livet - at være til stede i nuet - at mærke efter (jeg hader den formulering, men kan ikke lige finde på andet), om jeg er det rette sted eller, om kursen skal justeres.
Jeg håber, når jeg engang bliver forhåbentligt meget meget gammel, og jeg bliver spurgt - hvordan er det så at blive MANGE år gammel? - at jeg kan svare " det er SKØNT, at blive MANGE år gammel, for jeg er lige der, hvor jeg skal være".
Tillykke med de 30 år Sophie - elsker dig !
Kærligst
Mor/Sussie


































