søndag den 18. februar 2018
Noget om venskaber ...... tanker fra en sygeseng
6 dage som influenzaramt - så får man drukket noget te, spist nogle Panodiler - og tænkt nogle tanker; blandt andet om det at være syg og have det rigtig, rigtig skidt - se blogindlæg om det - men også tanker omkring venskaber.
Venskaber er mange ting. Der er dybe venskaber, overfladiske venskaber (er det så venskab ? - og ikke snarere bekendtskab ?), lange venskaber, korte venskaber, spirende venskaber, venskaber på vej til at visne, venskaber styret af autopilot, relationer forklædt som venskaber ......
Som sagt har jeg tænkt tanker om venskaber, mens jeg har ligget og stirret op i loftet iført feber og kulderystelser.
Er et godt og tæt venskab betinget af, at man ses ofte ? - Næ ....
Bygger et godt og tæt venskab på "noget for noget" på den egoistiske måde ? Næ ....
Er et godt og tæt venskab knyttet til længden af venskabet: Næ....
Er et godt og tæt venskab bundet op på "give and take" ? Ja ... men ikke nødvendigvis fifty/fifty
Er oprigtig interesse i den anden part et must ? Ja ....
Er loyalitet og fortrolighed en forudsætning for et godt og ægte venskab? Ja ....
Bør og skal man som en ægte ven ind i mellem sætte sig selv og sine egne interesser til side for den anden part? Ja ....
Skal man kontinuerligt øve sig i at være en god ven og være alert omkring det? Ja ....
Koster et venskab noget: Ja .... (og det kan gælde både følelser, tid OG penge, selv om det sidste er nærmest tabu)
Og der på mit eget lille, private "castrum doloris" blev jeg ramt både af en vis tristhed, en vis forundring og en vis selverkendelse. For jo, jeg har venner i min kreds, jeg føler, jeg har svigtet - måske de føler det samme ? Hvem ved ? - i hvert fald har jeg besluttet at lave om på det - for det er venskaber, jeg værdsætter højt - men desværre - af mange årsager - ikke har fået vandet og gødet - jeg håber inderligt, der endnu er tid til at rette op på det. For jeg ved i mit hjerte, at de mennesker har en helt særlig plads hos mig, og at kaste deres venskaber bort i tankeløshed og dagligdagens trummerum vil da være det største spild! Venskaber SKAL vandes og gødes for at gro - og venskabers fundamenter ER bygget på en vis grad af "give and take".
Måske skyldes det min egen selvynk, liggende der med feber, kulderystelser og fedtet hår, men ærligt lige ud af posen - pludselig kom også en lille tristhed snigende. Der er sgu da nogen, der "glemmer at vande mig" - der var det igen, det der -"give and take" - og vi taler slet, slet ikke milimeterdemokrati.
Måske orker man bare ikke at pleje venskabet "den anden vej" ? - fanget i den før omtalte dagligdags trummerum, måske er det bare tankeløshed ? måske betyder det i bund og grund ikke særligt meget (og fair nok) - eller det niveau, venskabet er på, er fint nok?
Jeg ved det ikke - der er mange årsager, som jeg ikke kender til - summasumarum - for mig er venskaber defineret som ovenfor. Jeg vil have dybe, ægte venskaber med fortrolighed, loyalitet, stand by me, hele pivtøjet - også når alt ramler - jeg ønsker venskaber, der OGSÅ fungerer, når der grædes snot iført nusset badekåbe, og sjælen krænges ud - ikke venskaber, der kun fungerer iført østers og champagne og den helt rigtige scenografi. Venskaber går begge veje - og jeg VIL rigtig, rigtig gerne (alle) mine venner - vil de (alle) mig ??
For mig var de tanker en slags wake-up call - både hvad angår mine egne svigt - men også i forhold til mit evige motto "lidt men godt" - måske det i virkeligheden er time for a change ? -
Jeg vil vande og gøde, der hvor mit hjerte fører mig hen - så må vi se, om der vandes og gødes retur.
Livet (mit liv i hvert fald) er for kort til overfladiske relationer, jeg orker det simpelthen ikke.
Dette blogindlæg var ikke let at skrive. Jeg har forsøgt så ærligt som muligt, forhåbentligt UDEN at komme til at lyde indebrændt eller børnefornærmet. Det er ikke hensigten - blot et lille kærligt "hallooooo" ifht. at pleje dine venskaber - som jeg forsøger at pleje mine - OG desværre (men også heldigvis) har indset, at jeg har svigtet hist og pist.
Venskaber er umådeligt givende og at have bare én eneste ven en velsignelse. Somme tider koster venskaber blod, sved og tårer - og nogen gange er det ens eget blod, ens egen sved og ens egne tårer - det "offer" bringer jeg gerne - gør du ?
Tankefulde hilsner
Sussie
lørdag den 3. februar 2018
Sørgmodig æstetik - det er så smukt !
Det er lige før, man overser Oliver Gustavs nye studio på Kastelsvej i København. Diskret tilbagetrukket i nr. 18 - en lidt anonym dør - MEN flankeret af et smukt, forviltret træ og et lille tableau af "skumle" græskar patineret med den helt rigtige grågrønne farve - der sender et signal om, at bag den anonyme dør foregår et eller andet ....
Her er så smukt ! Flere hundredre kvadratmeter fyldt med interiør, kunst, objekter, malerier, fotokunst, parfumer etc. Jeg føler, jeg træder ind i en anden verden - her er magisk !
Fuldstændig fantastisk lampe i fuldstændig fantastisk farve ......
Oliver Gustavs univers er først og fremmest æstetisk - farveskalaen blid, grå, jord, rosa, støvet. Her er flere unikke kunstnere repræsenteret - blandt andre Rick Owens, som vel er mest kendt for sit skulpturelle tøj og især læderjakker - men Owens designer også de mest utrolige møbler/objekter. Oliver Gustav selv har designet en ultra smuk kollektion af sofaer/lænestole, betrukket med hør i de fineste farver. Jeg er fan.
Oliver Gustav forhandler desuden puder og sengetøj fra Society - og hos Oliver fås pudebetrækkene UDEN knapper, hvilket jeg absolut foretrækker, når de skal bruges i en sofa.
Mit i min begejstring over alt det smukke, æstetiske og helt gennemførte ned til mindste detalje (selv toilettet !) blev jeg overvældet af en følelse af melankoli næsten sorgmod. Der er noget sørgmodigt over Oliver Gustavs univers. - og kigger man godt efter, lurer Døden også hist og pist i form af små objekter udformet som kranier - et enkelt i marmor. "Forfald", patina, og det dunkle og mørke er her også - ikke på en grim måde, tværtimod - det er æstetisk, smukt som alt andet. Men en underlig følelse af andægtighed kom snigende ind over mig. Jeg blev mindet om at værdsætte alt det smukke, glædes over det, finde roen i æstetikken og så lige huske på, at intet varer ved, forfaldet og Døden er her også - og netop det faktum sætter alt det smukke endnu mere i perspektiv. TAK !
Fantastisk fotokunst
Kom ikke og sig, at lyserød ikke kan være maskulint !
Oliver Gustavs univers er så u-nordisk, u-dansk som det kan blive. Her er ikke meget lyst bøgetræ over det - og jeg elsker det. Man skal have det helt store kreditkort med, hvis der skal handles her. Dog kan man som jeg starte i det små - med en pude eller to, et duftlys eller duftæske fra Mad et Len (som nærmest er en skulptur i sig selv) - under alle omstændigheder kan man lade sig inspirere.
Til maj tager jeg en uge til NYC (bare fordi ....) - har booket den uber cool hotel 11 Howard. Det hotel har udover sine egne kvaliteter (det er indrettet af den danske tegnestue Space) to store plusser: I den ene ende ligger den mest lækre, franske restaurant, som er en fryd for øjet Le CouCou - hvor jeg agter at indtage min cafe creme hver eneste morgen i de 7 dage, jeg er der. I den anden ende ligger ........ Oliver Gustavs New York afdeling - hvor skønt er det lige ? Hver eneste dag på vej ind og på vej ud at passere det smukke, smukke sted. Det er simpelthen en fryd for mine hornhinder.
Le Coucou - et MUST at besøge i NYC .....
Her skal min cafe creme indtages 7 dage i træk .......
..... og en lille eftermiddagsdrink og/eller bobler her .....
Husk at fylde livet med alt det smukke ....
Kærligst Sussie
PS: at gøre sig umage helt ud på toilettet - det er sgu god stil

2 Comments
•
Share +
In
11Howard,
fotokunst,
Interiør,
kranie,
Le Coucou,
Mad et Len,
New York,
NYC,
Oliver Gustav,
Rick Owens,
Space,
tegnestue,
æstetik
mandag den 22. januar 2018
Jeg går på hotel ......
Siden Kenn Andre Stilling i sommeren 1976 slog dørene op for ikoniske og nu hedgangne Cafe Sommersko og introducerede danskerne for kaffe med skum, sølvglinsende, spruttende espressomaskiner og moules frites og det at hænge ud på cafe - har vi gjort det - gået på cafe. I dag er cafebesøg en indgroet del af vores kultur. Selv den mindste flække i Kongeriget Danmark både i Nørre Pladderbalde og Tørrerøvelse har en cafe med latte, cappuccino og måske, hvis det går vildt til, en cortado/white flat på kortet. Alle går på cafe - de færreste (endnu) går på hotel - i hvert fald i Danmark. I udlandet er det at "gå på hotel" langt mere udbredt - hvilket måske nok skyldes at udvalget af egnede hoteller at "gå på" er langt langt større i udlandet. Det halter gevaldigt i Danmark.
...... Men nu har København fået Hotel Sanders - og dér kan man "gå på hotel" - det er helt vidunderligt !
I Tordenskjoldsgade, lige til venstre for Det kongelige Teater, har Alexander Kølpin slået dørene op til et helt fantastisk sted. Sanders er som sin kongelige nabo et eventyr.
Du behøver ikke bo på hotellet for at føle dig som en velkommen ventet gæst. Lobbyen er indrettet som en stor herskabslejlighed med bløde møbler, ild i pejsen, lækreste blomster og en skøn signaturduft og ikke mindst ultra venligt, opmærksomt personale, der straks får dig til at føle dig hjemme. Her er SMUKT, delikat og gennemført ned til mindste detalje. Stemningen er lidt a la "Mad Men", NYC/Paris i 1950/60'erne, musikken afdæmpet jazzet på den helt rigtige måde og ind i mellem vimser en stuepige iklædt lille sort kjole, hvid kappe og ditto forklæde forbi - det er helt perfekt iscenesat - UDEN at virke som en kulisse. I love it !
Der er en lille bistro i huset - men jeg fortrækker at nyde min kaffe, french toast OG et glas bobler i de bløde sofaer foran pejsen. Du kan sætte dig, hvor du vil i den store lobby og nyde din kaffe, morgenmad, et glas vin eller en let frokost. Det er balsam for sjæl og legeme - og et dejligt alternativt til det traditionelle cafebesøg. Min indre diva blomster i den grad op i de her omgivelser.
Huset Sanders rummer desuden et orangeri på 5. etage med udsigt over byen, en overdækket gårdhave samt en cocktailbar TATA - alt er gennemført lækkert !
I min optik er Sanders i den grad et sted, København har manglet. Det er underspillet luksus, det er usnobbet, og man bliver glad i låget af at være der. Det er bestemt IKKE i den billige ende, portionerne er små - begrebet "lidt men godt" må siges at ramme plet her - MEN det er alle pengene værd - og kaffen er virkelig god. For mig bliver specielt Sanders lobby mit nye "daske-forbi-sted-til-en-kaffe/et glas bobler".
Jeg er vild med at "gå på hotel" - du skulle prøve det !
Kærligst Sussie
pppsst: Du kan købe hotellets signaturduft med hjem i form af et lækkert duftlys - sid dog ned, når du sprøger om prisen ..... 595,- kr. GISP - Hotel Costes i Paris tager "kun" 380,- :-)

tirsdag den 16. januar 2018
Venedig - stadig magisk og helt unik .....................
Jeg har besøgt Venedig flere gange - altid om sommeren - og ja byen er fantastisk, hvis man ellers kan komme til for turister ! - Længe havde jeg summet på at besøge Venedig om vinteren, og da en boligreportage fra Venedig pludseligt dukker op i RUM oven i købet med et link til Peggy Guggenheim museet (som jeg aldrig har besøgt) fløj jeg spontant til tasterne og bookede 4 dage i Venedig i januar. Det blev 4 uforglemmelige, eventyrlige dage.
Det er besværligt at komme til Venedig uden for sæsonen, der flyves IKKE non-stop, så vi måtte ned i Amsterdam i 2 timer både ud og hjem - men det var anstrengelserne værd. Det er altid en god ide at surfe lidt på diverse bookingsites mht. hoteller - der er som regel gode rabatter på de lækre 5 stjernede hoteller - og alt hvad man kan "spare" lidt hist og pist, når turen går til Venedig, tæller, for Venedig er SVINEDYR - også uden for sæsonen. At en kop kaffe koster 10 Euro på Cafe Florian (Venedigs ældste cafe - smuk - men stay away !) kommer ikke som en overraskelse, men at en drink/glas vin og mad på mere ydmyge steder koster kassen, det kom lidt bag på mig - men skal det være, så lad det være. Vi prioriterede også at tage vandtaxi fra lufthavnen (120 Euro) tager 20 min, i stedet for at tage vandsporvogn til 15 Euro - tager 1 time og 20 min. Budskabet er blot, der SKAL prioriteres, hvis ikke kreditkortet er model no limit :-)
Fordelen ved at have besøgt en by før, er at man "slipper for" at skulle besøge alle must sees - og i stedet kan daske rundt, fare vild, opdage små skønne steder, som ikke står i "Turen går til ....." , sove længe uden at få dårlig samvittighed over at "spilde tiden", bestille morgenkaffe på roomservice og i det hele taget bare go with the flow. Og små perler fandt vi - det jødiske kvarter, rustikt, autentisk charmerende, små butikker med antikviteter og skønne smykker. En helt vidunderlig restaurant med mad i Michelin klasse - Bistrot de Venise. På vej til Guggenheim en lille bistro med den skønneste mad og "cash only". Luna Sentada - en lille restaurant gemt godt ad vejen, ligner ingenting ude fra MEN oh la la - virkelig lækker, hjemmelavet mad. I en by spækket med turistfælder og dårlig, overpriced mad er små oaser værd at notere sig. Vi skulle have besøgt Al Covo, men den var desværre lukket for holliday. Øv.
Baren på Hotel Danieli er smuk, hyggelig, de serverer lækre drinks, og der er hyggepianist - whats not to like ? Apropos barer - så ligger en af verdens mest berømte barer i Venedig - Harrys Bar - kig ind - gå ud igen - Hemmingway sidder her ikke mere - glem det, det er en ren turistfælde !
![]() |
| Hotel Danieli |
![]() |
| Bistrot de Venise - mad i Michelin klasse |
For mig er Vendig magisk - specielt out of season - en by af en anden verden - fyldt med forfalden skønhed, hemmeligheder bag skodderne, en melankolsk by, en stille by, historiens vingesus - jeg er vild med den.
Jeg fik besøgt Peggy Guggenheim - et vidunderligt lille museum - med kunst i verdensklasse - absolut et must see. Læs lidt op på Peggy - hun er et bekendtskab værd. En flamboyant kvinde med store armbevægelser og kærlighed for mærkelige solbriller - jeg er fan !
![]() |
| Peggy Guggenheim Museum |
Alle de store modehuse er i.ø repræsenteret i Venedig. Skulle man få lyst til en mere lokal souvenir er Pied A Terre en godt bud - håndlavede fløjssko, som dem gondolieren traditionelt har på, kan købes her. Og apropos gondol - det er en dødssynd at snyde sig selv for en sejltur i gondol - vi havde planlagt at sejle i skumringen - det var en meget, meget smuk og bevægende oplevelse. At tågen lå blidt over Venedig samtidig gjorde sejlturen endnu mere perfekt.
30 min. 80 Euro - det er alle pengene værd !
Jeg skal tilbage til Venedig out of season - så smukt !
..... husk altid en lille souvenir - dejlige minder er sundt for sjælen,
og så nærer de håbet og ønsket om engang at vende tilbage og opleve det hele all over again :-)
Ciao
Sussie
onsdag den 3. januar 2018
Rigtig godt Nytår - og tak for det gamle .............
Min Nytårsaften blev som de allerfleste andre Nytårsaftener i mit liv - stille, rolig, nedtonet og i ført nattøj. Nytårsaften har for mig altid været lig med refleksion, langsommelighed, nærhed og nærvær. Det store Nytårsknald med fest og farver og et tårnhøjt ambitionsniveau omkring "nu SKAL vi godt nok have det sjovt iført hat og briller" - det fungerer bare ikke for mig. Heldigvis er vi også her så forskellige.
Min skønne veninde ankom midt på eftermiddagen til det lille gule hus, den langskæggede og flapøret - sidstnævnte er i.ø. fuldstændig ligeglad med krudt og kugler, tror faktisk hun kan sove oven på et romerlys ....
Vi fik en super hyggelig dag/aften - nulrede rundt, drak drinks, lavede den skønneste mad, fik snakket, grint, grædt og skålet Nyåret ind. For mig er det så dejligt at praktisere slow living den sidste dag på året.
Spiselige orkideer - det er simpelthen for smukt !
I Nytåret ser jeg både tilbage og fremad. Tager mig god tid til at reflektere over året, der gik, selvfølgelig med fokus på alt det skønne, dejlige positive; men også på de ting, jeg vil forsøge at ændre på eller gøre anderledes/bedre. Nytårsfortsætter er jeg ikke meget for - de bliver hurtigt noget med at skulle/må ikke/holde op med - negativt ladede ord. Når jeg ser fremad, er det Guldagers Ønskebog, der bliver taget frem. For 2018 er side 1 i bogen dedikeret LA FAMILIA - jeg vil se min familie meget, meget mere i 2018 - og tror jeg trækker italienerkortet og indfører "tvungen" familiemiddag 1 x om måneden i det lille gule hus. Tiden flyver - det er en kliche, men ikke desto mindre en meget stor sandhed - og tidens flyven ses tydeligt, når man ser lille Sylvester - hold nu op det går stærkt !
Jeg er velsignet med mange skønne mennesker i mit liv - her skal også holdes fokus i 2018, de nære relationer skal plejes - venskaber visner og dør, hvis de ikke holdes ved lige. Nye venskaber spirede så småt frem i 2017 - jeg håber, de vil gro sig store og stærke i 2018 - og i samme åndedrag må jeg erkende, at nogle relationer må jeg lade glide ud - mit mantra er jo "lidt men godt", og det gælder også mine sociale relationer. I 2018 vil jeg holde mig det endnu mere for øje. At omgive mig med nøje udvalgte mennesker - begrebet "my people" bruger jeg rigtig meget - mennesker, der vil mig det godt, som inspirerer, som tilfører mit liv glæde, dybde, som opbygger, som nærer og booster mig som menneske - det er "my people".
2018 bliver et super skønt år - det har jeg besluttet ! Ingen ved, hvad tiden bringer, men allerede nu, har jeg lagt rejseplaner ind i kalenderen. Så kan jeg gå og glæde mig, hygge mig ved tanken om skønne oplevelser, der bare ligger og venter på mig. Foreløbig venter Venedig, Paris, New York på mig - og lur mig, om der ikke kommer lidt flere til.
Også en lille fest eller to må der til - er så småt ved at planlægge min fødselsdag i april - fejres skal det, at jeg igen har fået lov at blive et år ældre, et år med oplevelser, glæde, erfaringer og samvær med dem, man holder allermest af - det er da værd at fejre.
Rigtig godt Nytår fra mig - huske at nyde Livet, det er det, vi har det til ! - og skyl det ned med masser af champagne.
Kærligst Sussie
tirsdag den 5. december 2017
Du kan flyve ....... bare tænk på noget godt.........
Livet er ind i mellem en blandet landhandel .... og ikke altid lige nemt. Vi oplever vel alle "bump på Livets vej", og nogle gange er der lidt flere og lidt større bump på den vej. Livet byder på opsving og udsving, nedtur og optur og ind i mellem bare en næsten flad kurve mast af dagligdagens trummerum.
P.t. gennemgår jeg en stor personlig krise - eller udvikling - om man vil. En smertefuld proces, hvor jeg er nødt til at forholde mig til gamle traumer og svigt. Jeg er tvunget ud i det, simpelthen fordi min krop og hjerte ikke længere kan lade være at reagere. Intellektuelt har jeg dealet med disse ting i mange år og holdt det på afstand, gjort krumspring for at kompensere, glemme, dulme etc. etc. Det fungerer bare ikke længere ! Et af mine tiltag er, som jeg tidligere har skrevet om, Body Restart (Body SDS) behandling - jeg har fået min første behandling - det er FANTASTISK (og hårdt og motivation er nødvendig) - du kan læse mere om det her.
Men rundt om kriserne, bumpene, den daglige trummerum, stress eller måske bare en følelse af lidt manglende glimmer på tilværelsen, skal Livet jo leves - og i min optik allerhelst NYDES hver dag - på en eller anden måde - selvom det hele måske ser lidt sort ud.
- det er her, jeg bruger Peter Pan tricket ! - tænk på noget godt - det bedste du ved, find din ønskebog frem (jo du SKAL have en) - glæd dig til alle de ting, du kommer til at opnå/opleve - eller check de "brugte sider", alle de ting du HAR opnået/oplevet - skønne minder !
Kys din mand, din kæreste, dine børn, børnebørn, hund, kat ... sæt selv ind ...... Jeg er inderligt taknemmelig for at have min dejlige nære familie og en masse skønne venner i mit liv. Ind i mellem er det godt lige at standse op og reflektere over, HVOR meget, jeg ( og du) har at være lykkelig for.
Se skønheden i de små nære ting ....."stjernerne på Himlen den blå, juletræer og legetøj" ..... for nu at citere Wendy og hendes søskende .... drik champagne på en tirsdag, køb noget ufornuftigt, book en rejse, gå i nattøj hele dagen.....
Tænk på noget godt ....... så kan du flyve - eller i det mindste lette en lille smule - selv når det er aller sværest. Jeg ved det virker - også når man har ligget i fosterstilling et døgn og grædt sin smerte ud.
Banalt ??? Tja ..... but what ever it takes .....
Tving dig selv til at drysse lidt glimmer på.
Kærligst Sussie
PS: Husk altid at drikke morgenkaffe/the af en pæn kop og tænd et lys :-) - så er du allerede kommet lidt bedre fra start. (Livsnyderregel nr. 1)
I💓NY ......................
NYC - The big Apple - The city that never sleeps, kært barn o.s.v. ............ NYC en af mine absolut favoritbyer. De sidste mange år har jeg været så privilegeret at besøge byen mindst 1 gang om året. Jeg elsker den by mere og mere for hver gang. Forhåbentlig bliver 2018 året, hvor jeg får udarbejdet mine rejseguides blandt andet til NYC - men indtil det sker, er du velkommen til at kontakte mig for rejsetips - "New York a la Guldager", hvis du er så heldig at skulle besøge byen.
Denne gang bød turen på Thanksgivningmiddag på skønne Minetta Tavern (Michelin- 1*) - udefra et lidt undseeligt sted, men indenfor SKØNT interiør, stemning og ditto mad. Altid fully booked, så reservation er nødvendig. Du kan læse mere her.
NYC slut november/først december er lidt et eventyr - julestemningen har så småt indfundet sig lige i kølvandet på Thanksgivning - 5th Avenue er SÅ klar til jul, Frelsens Hær er på banen på hvert et gadehjørne og Black Friday kan få ethvert kreditkort til at gnistre. Der er skøjtebane, juletræer, lys og glimmer ved Rockefeller Center - præcis som vi har set det utallige gange på film.
Saks' 5th. Avenue .....Merry Christmas
Denne gang besøgte jeg blandt andet to vidt forskellige steder - skønne hver for sig og bestemt i hver sin ende af skalaen.
Le Cou Cou - 138 Lafayette St. - jeg elsker ALT ved det sted !
Alt er delikat, smukt, æstetisk, gennemtænkt, dekadent - fuldstændigt vidunderligt. Personalet er oven i købet mere end venlige og imødekommende - intet snobberi her. Maden er fransk inspireret og skøn! Alting emmer af skønhed, livsnyderi, the good life, øjet får ro, sjælen fred.
Et MUST at besøge - bordbestilling absolut nødvendigt. Du kan læse mere her. Husk at dreje om hjørnet ned af Howard St., lige rundt hjørnet ligger det smukke hotel 11 Howard, indrettet af den danske tegnestue Space - nap en drink i baren - der er vidunderligt. I forlængelse af lobbyen ligger Studio Oliver Gustav - Oliver Gustavs fantastiske interiør butik - et besøg værd !
![]() |
| Studio Oliver Gustav NYC |
Rick Owens smukke, smukke kæmpestore butik ligger skåt overfor - og kan altid få mit gamle luksus-punk-rocker hjerte til at slå et ekstra slag. I det hele taget er Howard Street spækket med lækre butikker.
![]() |
| Rick Owens |
I den anden ende af skalen faldt jeg over denne autentiske dinner.
![]() |
| ...næsten som på film - mangler bare en livstræt Al Pacino henne i hjørnet |
Det bliver ikke mere ærkeamerikansk - autentisk og vildt charmerende. Portionerne er STORE, kolbekaffen model "refill" og MASSER af Heinz ketchup. Samtlige servitricer ligner nogen, der kunne hedde Doris, og alle som en slutter de hver eneste sætning med et drævent "honey eller darling". Det er umuligt at gå sulten derfra og så endda til yderst fornuftige priser.
Du kan læse mere her.
NYC er kontrasternes by - den er skramlet, nedkørt, autentisk, smuk, grim, energisk, og jeg bliver aldrig færdig med den. NYC har en energi og en æstetik, der gør mig høj, og mine batterier bliver SÅ opladede af at være der.
Book en tur - NU !
New York, New York
Start spreading the news
You're leaving today
I want to be a part of it, New York, New York
Your vagabond shoes, they are longing to stray
And steps around the heart of it, New York, New York
Start spreading the news
You're leaving today
I want to be a part of it, New York, New York
Your vagabond shoes, they are longing to stray
And steps around the heart of it, New York, New York
I wanna wake up in a city, that doesn't sleep
And find your king of the hill, top of the heap
And find your king of the hill, top of the heap
Kh. Sussie