Man kan vælge at blive børnefornærmet og bitter .... eller man kan tage en sviptur til Stockholm .....

Når en længe planlagt kærestetur til Amsterdam, pludselig ikke bliver til noget, fordi ens mand har glemt, at han har meget vigtigere ting at tage sig for (!), kan man vælge enten

- at blive børnefornærmet og bitter og sætte sig og bitche i en krog. Det bliver man hverken kønnere eller gladere af

eller man kan
- vælge at tage en sviptur til Stockholm - en by, jeg aldrig har besøgt før og altid har ønsket mig at besøge

Jeg valgte sidste mulighed.

Det tager ikke længere tid at komme til Stockholm end til Aarhus - og det koster ca. det samme.

Udover Stockholm generelt har jeg længe luret på hotellet Ett Hem - har set billeder af det i forskellige reportager og kender et par stykker, der har boet der ..... nu var det min tur. OG JEG ER VILD MED DET! Et lille hotel med kun 12 værelser - indrettet af Ilse Crawford i gennemført eklektisk stil (nogen vil kalde det rodet - ikke mig) - jeg var i himlen ! Ett Hem lever op til sit navn, og man føler sig som gæst i et privat hjem.  At sidde der i bamsestolen med et glas Chablis og bare nyde !

Hotellet ligger ca. 20 min gang fra centrum, og er nemt at overse, da Ett Hem ikke ligefrem gør reklame for sig selv.

Jeg er grøn af misundelse over keramiksamlingen.

Whats not to like ??  - måske udover prisen ? - værelsesprisen starter ved ca. 3400,- per nat

Eklektisk indretning - men der er ikke rystet på hånden her ....

Morgenmadssalon

Det var koldt i Stockholm, og gader og stræder dækket med is - hvilket besværliggjorde traveture rundt i Gamla Stan - så jeg vil rigtig gerne tilbage, når tempraturen kravler over frysepunktet.

Gamla stan .... næsten helt parisisk

Stockholm byder på eksklusiv shopping, alle de store mærker er her, og stormagasinet NK er Stockholms svar på Illum. Jeg vil dog anbefale multibrand butikken Nathalie Schuterman - en slags svensk Holly Golightly - bare større. Super lækker og cool butik - men DYR ! -

Jeg spiste lækker, lækker mad på Matbaren (Mathias Dahlgren) - den mere loose lillebror til Matsalen - begge med Michelin-stjerner.

Matbaren - mad i særklasse - reservation nødvendig - og aflyser du, koster det 800 kr. i gebyr !!!

Et lidt gammeldags sted, der byder på svensk husmandskost  og et glas vin er Operabaren -

Operabaren

Lidt shopping blev det også til - plysdyr til Sylvester OG Holly, lidt keramik fra det store loppemarked på Hötorget, en knitrende hvid skjorte fra svenske HOPE ..... og egen omsorg i særklasse (jeg havde brug for trøst, da jeg opdagende min ekstraskat) - et par cool sneakers fra Valentino.

En plyselg til Sylvester ....

- og en til Holly ......

Fin keramik fra loppemarked ....

Egenomsorg er vigtig, når man skal betale restskat .....:-)

Jeg vil rigtig gerne tilbage til Stockholm .....har kun lige snuset til byen - men er sikker på, den har SÅ meget at byde på, som er lige noget for Guldager.

Hej då .....

Sussie

Noget om taknemmelighed .......

Jeg har prøvet at miste

- mit job (konkurs - fik det at vide, da jeg netop var landet i Rom - hav en god ferie - ja tak for kaffe :-()
- mit firma 2 gange (mit hjerteblod)
- mit hjem (som i det brændte ned til grunden, jeg mistede ALLE materielle ting)
- mit ægteskab (heldigvis fandt vi sammen igen)
OG
-mit liv (hjertestop og - heldigvis - succesfuld genoplivning TAK)

Det har været HÅRDT ! Til gengæld har det at miste lært mig at værdsætte - og at være i bevidstheden om hvor meget, jeg har at være dybt taknemmelig for.

For nylig kom en i min kreds i den situation, at en fyringsrunde pludseligt blev varslet. Vedkommende har i lang tid "øffet" over sit job, været sur og tvær over det - men ikke sådan RIGTIG sur og tvær som i "nu gør jeg noget ved det " - bare sådan en konstant småbrokken. Da risikoen for rent faktisk at miste "lortejobbet" blev reel, blev "lortejobbet" i et splitsekund forvandlet til et "ret okay job" .... hhhmmmmmmm ??? Min pointe er: hvorfor skal vi være tæt på at miste eller helt konkret miste, før vi opdager, at vi egentligt er glade for og tilfredse med det, vi har ?? Jeg oplever tit en småbrokken over alt fra job, kæreste, bolig til livet generelt ....og ja, job, kæreste, bolig, venner, børn ... sæt selv ind ... KAN ind i mellem være svære størrelser at deale med - og der kan i perioder være mange bump på Livets landevej. Er det så grelt, at man ikke kan holde det ud, bør man naturligvis gøre noget ved det - ellers synes jeg, man skal sætte sig ned i en stille stund og reflektere over hvor meget, man har at være taknemmelig for. Forestil dig, at du mister det hele i morgen ? Konstant småbrokkeri og en ikke-bevidsthed om hvor dejligt Livet mit alles faktisk er, tror jeg er decideret usundt både for krop og sjæl. Ordsprogenes Bog kap. 17:22 (Bibelen - hvis nogen er i tvivl :-)) siger der så smukt:

"Glad hjerte er sundt for sjælen, nedslået sind suger marv af benene"

Det er okay at være lidt lalleglad, happy go lucky-agtig. At hvile i sig selv og glædes over det, man har, udelukker på ingen måde ønsker og drømme for fremtiden - heldigvis da! Men at være bevidst om og glædes over basale ting, bør alle øve sig i. Det er vældigt hårdt at skulle miste for at nå til erkendelsen om, hvad det var man havde og glemte at værdsætte, mens tid var.

Sæt dig ned, tænd et lys, og brug bare 5 minutter hver dag på at summe over dit liv. Det giver med garanti en AHA oplevelse.

- og husk så at kigge lidt ud over egen næse ..... det kan nogen gange sætte tingene lidt i perspektiv.

Hav en skøn dag

Sussie

Alle burde have en Olga i deres liv .....

Jeg er vild med Olga.

Olga er pensioneret dameskrædder, bor lige om hjørnet og er FANTASTISK.
Olga lægger ud og ind, syr om, klipper af, skifter for, syr knapper i, redder mig fra diverse katastrofer, hvor jeg selv har haft gang i saksen (som da jeg klippede 15 cm af mig Louis Vuitton tørklæde til en formue, bare fordi Louis Vuitton stod med pink - det blev så skævt, at jeg troede det måtte smides ud, men det fik en chance hos Olga og vupti - nu helt lige og med fine frynser som i den anden ende af tørklædet).

Olga har lige skiftet for i en frakke, jeg købte på et loppemarked i Budapest. Det er lavet så pænt og sirligt OG det oprindelige mærke er naturligvis syet på igen.

Olga er 80 + og hun er bare skøn. Et virkeligt livstykke. Passer hus, have, skovler sne, kører bil, farer rundt i verden og besøger familie og venner, og så syr hun for alle os, der ikke ved, hvilken vej saksen skal vendes.

Forleden blev jeg dog lidt mere forelsket i Olga. Jeg skulle hente Burberry frakken. Olga åbner iført smukkeste strik OG læderbukser. For Søren da - jeg blev så glad ! 80+ og iført læderbukser - hun så absolut fabulous ud. Det er så meget vand på min mølle, og jeg blev så glad!

Når jeg er 80+ vil jeg stadig gå i læderleggings og fare rundt i Verden - Olga er det bedste bevis på, at alder ikke er nogen begrænsning for noget som helst.

Hurra for livet !

Kærligst Sussie

Fuldstændig over the top .... store armbevægelser - f*** Janteloven - fuld kraft frem .....

Det er ingen hemmelighed, at jeg er republikaner. Jeg har dog altid haft en svaghed for Prins Henrik - eller  -  Henri Marie Jean Andre greve de Laborde de Monpezat - (det er der altså lidt mere swung over) også FØR han døde (!)  Fuldstændig over the top, meget udansk, helt sin egen, "larmende" i al sin farverighed midt i den danske "ved-jorden-at-blive" og "nu-skal-vi-ikke-komme-for-godt-igang" mentalitet. En mand med hang til foie gras, vin og smøger iført silkestrømper og STORE armbevægelser. En livsnyder, en gastronom, en elsker af alle de skønne kunster - han stod ved sig selv. Republikaner eller ej - jeg var fan af hans tilgang til Livet. Det var joie de vivre i højeste potens.

Jeg er en sucker for farverige mennesker med store armbevægelser, dem, der er "for meget", over the top, larmer og skiller sig ud - og som f***-er Janteloven.

Sidste uge spiste jeg frokost på Cafe Victor (stedet for alle os, der er for meget) med en kvinde, som på alle parametre er over the top. Her er knald på hår, vipper, læber, negle, der er farver med farver på, bling bling en masse, stiletter - også på en hverdag, og det hele toppes med masser af leopard.
Rigmor Mengel, indehaver af smykkefirmaet Madame Bijoux Copenhagen - er en kvinde, man ikke kan undgå at lægge (meget) mærke til. Denne torsdag formiddag møder hun mig med sit kæmpe røde hår slået ud, gul pels og ditto negle - for som hun siger " det er jo snart påske".  I ørerne dingler kæmpe gule blomsterøreringe af eget design. - og der sad jeg og følte mig vældig farverig, fordi jeg havde taget en hvid skjorte på ........ ak ja

Jeg er nysgerrig på Rigmor og hendes univers, og har fået lov at lave et mini-interview med hende.

Det første, der falder mig ind, er om hun har mærket den nok så berømte Jantelov - og svaret er - overraskende for mig i hvert fald -NEJ!
Rigmor forklarer: Jeg har aldrig mærket Janteloven eller fået negativ response på min person - jeg har i hvert fald ikke bemærket det :-) Det skyldes måske, jeg er en positiv, smilende person, der prøver at gøre mit bedste og at møde andre mennesker med en imødekommende attitude. Smil og du får smil igen. Udover det ved min nære kreds, at jeg er ultra hårdtarbejdende. Jeg er ikke født med en guldske i munden - jeg er selfmade - og det giver respekt.

Har du en "livsfilosofi" eller motto ?
Ja, opfør dig ordentligt overfor andre, vær dig selv bekendt, smil, vær positiv og hjælp andre, hvis du kan! - og så sidst men ikke mindst: Gør dig umage - også med dit udseende ! Tør lidt mere - giv den lidt mere gas. Sig pyt til mange ting, men ALDRIG pyt til dit udseende. Ikke noget med "Pyt, jeg er også for gammel, pyt jeg har heller ingen kæreste, pyt jeg er alligvel for tyk eller tynd ... STOP ! øv dig i at blive den bedste version af dig selv.

Kan man øve sig i at blive lidt mere diva-agtig ?
Ja, det kan man absolut. For nogen vil det være babysteps - som at bruge en smuk lipgloss og lidt mascara - for andre eks. at knalde et par af mine kæmpe øreringe på - OGSÅ på en hverdag. Tro mig, det gør noget ved en. Man kan ikke undgå at blive glad i låget, når ens omgivelser pludseligt begynder at give komplimenter. Og så man man tilmelde sig mine "diva-nights-arrangementer" (mit nye firma Diva Nights by Madame Bijoux Copenhagen, hvor jeg lancerer en tøjkollektion, tasker og hårpynt) - her er rig mulighed for at møde andre skønne kvinder, der hver især har et ønske om at lidt mere joie de vivre -også i deres fremtoning.

Hvordan har du det med din alder og det at blive ældre ?
100 % turbo fedt - !     

- den sætning taler vist for sig selv, og undertegnede stjæler hermed det udtryk!

Vågner du hver morgen og føler dig absolut fabulous ?
Ja ! forstået på den måde - der er masser af dage, hvor mit outfit er sneakers og joggingtøj - MEN altid med lidt blingbling. Selvom jeg har 5 ansatte og 14 ambassadører i mit firma, klarer jeg selv mange praktiske gøremål i firmaet, og her er høje hæle ikke altid lige praktisk.  Udover det danser jeg 3 x om ugen og løber interval i skoven eller rundt om søerne de andre dage- motion er SÅ vigtig for at føle sig toptunet og lækker. For mig er dansen en vidunderlig motionsform- og jeg kan kun opfordre andre til at finde en motionsform, de finder sjov - for man får det så godt psykisk og fysisk. Udover det går jeg meget op i sund, lækker kost - og nej jeg er IKKE veganer, jeg elsker god hjemmelavet mad og drikker et glas vin hver dag - bare husk alt med måde!

4 timer, masser af stenbiderrogn og 4 G&T senere er det tid til at tage afsked med Rigmor.
"Går du ikke lige med i Magasin blomster" spørger hun ? - jo, da - hvorefter hun forærer mig den skønneste buket GULE (GISP) franske tulipaner. Jeg lurer lidt på de meget GULE blomster hele vejen hjem ...... jeg er jo decideret bange for farver ............... den buket har jeg så glædet mig over i en hel uge !!!! - der kom jeg lige ud af min comfort zone.

De følgende dage kom en lille tanke snigende ..... en GUL pels er måske i  virkeligheden en ret god idé :-) :-)

HURRA for alle jer, der er over the top, som er lidt mere end gennemsnittet, som tør og som står ved det. I er en inspiration for mig og, er jeg sikker på,mange andre!

Kærligst - og GUL påskehilsen

Sussie

Influenzaramt - og tro, man næsten skal herfra .....

Jeg har - som resten af Danmark - været ramt af den ondeste influenza - kan ikke mindes, jeg har været SÅ syg de sidste 15 år ! F*** - den har været slem! Ondt alle steder, feber - på nippet til at tro, at min sidste time er kommet. Panodil, Ipren, te, rom, søvn, INTET hjælper - og man tror, det ALRIG stopper - men det gør det .... pludselig slipper sygdommen, men vågner og har det faktisk ..... bedre ! - og efter et bad, rent sengetøj, kop kaffe (endelig) ser verden ud som den plejer, frisk, rask, smertefri - klar til hverdagen igen - og så tænker man egentligt ikke mere over det!

Det burde man måske !  -  Midt i al min lidelse og "jeg-tror-jeg-dør" slog det mig, at mange mennesker, også i min nære kreds, hver dag - som i HVER ENESTE dag, lever med kroniske smerter, fysiske eller psykiske eller begge dele, smerter, hvor smertestillende preller af, hvor hver morgen er en udfordring. En dagligdag der er "influenza-når-den-er-værst" - i deres tilfælde stopper sygdommen bare ikke - de vågner desværre ikke med et pludseligt "pling" - "nu gik det da over - heldigvis". De mennesker sender jeg en tanke. De i min kreds, der kæmper mod et smertehelvede hver dag, formår (jeg forstår det ikke) alligevel at have overskud til andre, være der for venner, familie og bekendte, de bider smerterne i sig, samler sig sammen, deltager alligevel i diverse sociale arrangementer, har overskuddet til at sende en fødselsdagshilsen, god jul what ever. JEG BØJER MIG I STØVET! Jeg er fuld af beundring - for jeg magtede absolut intet, nada, NUL, mens jeg lå der jamrende influenzaramt - selv mit elskede flapøre måtte jeg snerre af i bare frustration over min egen ynkelighed.

Til jer, der hver dag kæmper mod et vaklende helbred - og alligevel har overskud til og mod på Livet - jeg er kæmpe fan.

Kærligst Sussie

Noget om venskaber ...... tanker fra en sygeseng

6 dage som influenzaramt - så får man drukket noget te, spist nogle Panodiler - og tænkt nogle tanker; blandt andet om det at være syg og have det rigtig, rigtig skidt - se blogindlæg om det - men også tanker omkring venskaber.

Venskaber er mange ting. Der er dybe venskaber, overfladiske venskaber (er det så venskab ? - og ikke snarere bekendtskab ?), lange venskaber, korte venskaber, spirende venskaber, venskaber på vej til at visne, venskaber styret af autopilot, relationer forklædt som venskaber ......

Som sagt har jeg tænkt tanker om venskaber, mens jeg har ligget og stirret op i loftet iført feber og kulderystelser.

Er et godt og tæt venskab betinget af, at man ses ofte ? - Næ ....

Bygger et godt og tæt venskab på "noget for noget" på den egoistiske måde ? Næ ....

Er et godt og tæt venskab knyttet til længden af venskabet: Næ....

Er et godt og tæt venskab bundet op på "give and take" ? Ja ... men ikke nødvendigvis fifty/fifty

Er oprigtig interesse i den anden part et must ? Ja ....

Er loyalitet og fortrolighed en forudsætning for et godt og ægte venskab? Ja ....

Bør og skal man som en ægte ven ind i mellem sætte sig selv og sine egne interesser til side for den anden part? Ja ....

Skal man kontinuerligt øve sig i at være en god ven og være alert omkring det? Ja ....

Koster et venskab noget: Ja .... (og det kan gælde både følelser, tid OG penge, selv om det sidste er nærmest tabu)

Og der på mit eget lille, private  "castrum doloris" blev jeg ramt både af en vis tristhed, en vis forundring og en vis selverkendelse. For jo, jeg har venner i min kreds, jeg føler, jeg har svigtet - måske de føler det samme ? Hvem ved ? - i hvert fald har jeg besluttet at lave om på det - for det er venskaber, jeg værdsætter højt - men desværre - af mange årsager - ikke har fået vandet og gødet - jeg håber inderligt, der endnu er tid til at rette op på det. For jeg ved i mit hjerte, at de mennesker har en helt særlig plads hos mig, og at kaste deres venskaber bort i tankeløshed og dagligdagens trummerum vil da være det største spild! Venskaber SKAL vandes og gødes for at gro - og venskabers fundamenter ER bygget på en vis grad af "give and take".

Måske skyldes det min egen selvynk, liggende der med feber, kulderystelser og fedtet hår, men ærligt lige ud af posen - pludselig kom også en lille tristhed snigende. Der er sgu da nogen, der "glemmer at vande mig" -  der var det igen, det der -"give and take"  -  og vi taler slet, slet ikke milimeterdemokrati.
Måske orker man bare ikke at pleje venskabet "den anden vej" ? - fanget i den før omtalte dagligdags trummerum, måske er det bare tankeløshed ? måske betyder det i bund og grund ikke særligt meget (og fair nok) - eller det niveau, venskabet er på, er fint nok?
Jeg ved det ikke - der er mange årsager, som jeg ikke kender til - summasumarum - for mig er venskaber defineret som ovenfor. Jeg vil have dybe, ægte venskaber med fortrolighed, loyalitet, stand by me, hele pivtøjet  - også når alt ramler -  jeg ønsker venskaber, der OGSÅ fungerer, når der grædes snot iført nusset badekåbe, og sjælen krænges ud - ikke venskaber, der kun fungerer iført østers og champagne og den helt rigtige scenografi. Venskaber går begge veje - og jeg VIL rigtig, rigtig gerne (alle) mine venner - vil de (alle) mig ??

For mig var de tanker en slags wake-up call - både hvad angår mine egne svigt - men også i forhold til mit evige motto "lidt men godt" - måske det i virkeligheden er time for a change ? -

Jeg vil vande og gøde, der hvor mit hjerte fører mig hen - så må vi se, om der vandes og gødes retur.
Livet (mit liv i hvert fald) er for kort til overfladiske relationer, jeg orker det simpelthen ikke.

Dette blogindlæg var ikke let at skrive. Jeg har forsøgt så ærligt som muligt,  forhåbentligt UDEN at komme til at lyde indebrændt eller børnefornærmet. Det er ikke hensigten - blot et lille kærligt "hallooooo" ifht. at pleje dine venskaber - som jeg forsøger at pleje mine - OG desværre (men også heldigvis) har indset, at jeg har svigtet hist og pist.

Venskaber er umådeligt givende og at have bare én eneste ven en velsignelse.  Somme tider koster venskaber blod, sved og tårer - og nogen gange er det ens eget blod, ens egen sved og ens egne tårer - det "offer" bringer jeg gerne - gør du ?

Tankefulde hilsner

Sussie

Sørgmodig æstetik - det er så smukt !

Det er lige før, man overser Oliver Gustavs nye studio på Kastelsvej i København. Diskret tilbagetrukket i nr. 18 - en lidt anonym dør - MEN flankeret af  et smukt, forviltret træ og et lille tableau af "skumle" græskar patineret med den helt rigtige grågrønne farve - der sender et signal om, at bag den anonyme dør foregår et eller andet ....

Her er så smukt ! Flere hundredre kvadratmeter fyldt med interiør, kunst, objekter, malerier, fotokunst, parfumer etc. Jeg føler, jeg træder ind i en anden verden - her er magisk !

Fuldstændig fantastisk lampe i fuldstændig fantastisk farve ......

Oliver Gustavs univers er først og fremmest æstetisk - farveskalaen blid, grå, jord, rosa, støvet. Her er flere unikke kunstnere repræsenteret - blandt andre Rick Owens, som vel er mest kendt for sit skulpturelle tøj og især læderjakker - men Owens designer også de mest utrolige møbler/objekter. Oliver Gustav selv har designet en ultra smuk kollektion af sofaer/lænestole, betrukket med hør i de fineste farver. Jeg er fan.

Oliver Gustav forhandler desuden puder og sengetøj fra Society - og hos Oliver fås pudebetrækkene UDEN knapper, hvilket jeg absolut foretrækker, når de skal bruges i en sofa.

Mit i min begejstring over alt det smukke, æstetiske og helt gennemførte ned til mindste detalje (selv toilettet !) blev jeg overvældet af en følelse af melankoli næsten sorgmod. Der er noget sørgmodigt over Oliver Gustavs univers. - og kigger man godt efter, lurer Døden også hist og pist i form af små objekter udformet som kranier - et enkelt i marmor. "Forfald", patina, og det dunkle og mørke er her også - ikke på en grim måde,  tværtimod - det er æstetisk, smukt som alt andet. Men en underlig følelse af andægtighed kom snigende ind over mig. Jeg blev mindet om at værdsætte alt det smukke, glædes over det, finde roen i æstetikken og så lige huske på, at intet varer ved, forfaldet og Døden er her også - og netop det faktum sætter alt det smukke endnu mere i perspektiv. TAK !

Fantastisk fotokunst

Kom ikke og sig, at lyserød ikke kan være maskulint !

Oliver Gustavs univers er så u-nordisk, u-dansk som det kan blive. Her er ikke meget lyst bøgetræ over det - og jeg elsker det.  Man skal have det helt store kreditkort med, hvis der skal handles her. Dog kan man som jeg starte i det små - med en pude eller to, et duftlys eller duftæske fra Mad et Len (som nærmest er en skulptur i sig selv) - under alle omstændigheder kan man lade sig inspirere.

Til maj tager jeg en uge til NYC (bare fordi  ....) - har booket den uber cool hotel 11 Howard. Det hotel har udover sine egne kvaliteter (det er indrettet af den danske tegnestue Space) to store plusser: I den ene ende ligger den mest lækre, franske restaurant, som er en fryd for øjet Le CouCou - hvor jeg agter at indtage min cafe creme hver eneste morgen i de 7 dage, jeg er der. I den anden ende ligger ........ Oliver Gustavs New York afdeling - hvor skønt er det lige ? Hver eneste dag på vej ind og på vej ud at passere det smukke, smukke sted. Det er simpelthen en fryd for mine hornhinder.

Le Coucou - et MUST at besøge i NYC .....

Her skal min cafe creme indtages 7 dage i træk .......

..... og en lille eftermiddagsdrink og/eller bobler her .....


Husk at fylde livet med alt det smukke ....

Kærligst Sussie

PS: at gøre sig umage helt ud på toilettet - det er sgu god stil