Sommerferie - Son Boronat - Mallorca - her sker absolut INTET ! og hurra for det ...............

Lydtapetet er: fårenes klokker, cikadernes sang og om morgenen hanegal - ellers er her STILLE ! Jeg er taget med den langskæggede til Son Boronat - en finca på det sydvestlige Mallorca.

Du kører fra Palma mod Calvia - og når du ikke kan komme længere, drejer du til højre - og efter få hundrede meter igen til højre - ca. 600 meter ned af en IKKE-asfalteret vej, der skriger på et nyrebælte og en firehjulstrækker og ikke "en familievenlig mellemklasse bil", som den vi havde lejet hjemmefra. Men bumpene på vejen er anstrengelserne værd, når man først er ankommet til Son Bonoroat. En ældgammel finca, hovedhuset daterer sig tilbage til ca. 1400 tallet. Finca'en er oprindeligt bygget som vagttårn, men fra ca. 1820 til 1970'erne drevet som olivenmølle/landbrug. I dag driver Johnni Kobbelgaard hotel - 7 værelser  byder fincaen på.

Her er helt vidunderligt. Oliven-, appelsin- og mandellunde omkranser stedet - og konstant høres den hyggelige, nærmest zen-agtige lyd fra de græssende fårs klokker. I gårdhaven står store krukker med krydderurter, tomatplanter, hibischusblomst og den smukkeste busk med næsten selvlysende lyseblå blomster.

De 7 værelser på Son Boronat - ja hele finca'en er meget personligt indrettet. Stilen er eklektisk i højeste potens.  Stedet beskrives som et boutique-hotel, men forventer du et strømlinet designkoncept, bliver du slemt skuffet. Stedet er indrettet med ting og sager købt og indsamlet af ejeren selv gennem årene. Du føler virkelig, du er i et privat hjem med et helt personligt fingeraftryk.
Vi boede i den store suite: himmelseng, lysekrone, pejs og kæmpe, gammel terrasse, patineret på den helt rigtige måde (i Guldagers optik).  Og ja, her er både badetøfler og badekåber - badekåberne dog "forklædt" som skønne, blomstrede pyjamas (den langskæggede klarede sig uden! - det var lige blomstret nok)  - en virkelig fin detalje - og apropos detaljer - dem er der mange af på Son Boronat. Ejerens passion og kærlighed til stedet fornemmes klart.

skønt alternativ til badekåber ......

Her sker absolut INTET ! - Der hersker en næsten klosteragtig stemning, og ens puls falder helt naturligt - man rammer virkelig 1. gear. Stedet har en aldersbegrænsning på 16 år - men jeg vil sige, at stedet ikke er noget for en teen-ager - de vil kede sig ihjel - os andre derimod NYDER stilheden, de FÅ andre gæster - vi var 4 ialt, da vi checkede ind - her er intet tv, ingen musik, kun naturens lyde!
Dagen starter med Johnnis super lækre morgenmad (inkl. i opholdets pris) - en morgenmad, der holder os kørende helt hen på eftermiddagen. Efter skøn morgenmad og nok Mallorcas bedste kop kaffe er det tid til en dukkert i den lille pool, der ligger badet i fuld sol med udsigt til bjergene. Efter dagens udflugter (mere herom i senere blogindlæg - Mallorca generelt), sluttes af på terrassen iført en drink, kulsort nattehimmel med indbygget stjernedrys og igen den hyggelige lyd fra fårenes klokker.

Johnni Kobbelgaard og hotelhunden Emil (en dejlig gammeldags labrador) driver stedet alene - kun med deltidshjælp fra en stuepige og en poolmand/gartner. Johnni tager mod, viser rundt, står for room-service, laver morgenmad OG 3-retters aftenmenu, hvis man bestiller om morgenen, og det er også selvsamme Johnni, der står i baren, i.ø. med et godt udvalg i .... gin ! - Smagte den lækreste safrangin. Det kunne minde om Fawlty Towers bare på spansk - men i modsætning til Mr. Basil er Johnni Kobbelgaard en rolig, venlig og meget imødekommende vært - der mestrer balancen at være på uden at være påtrængende. I.ø. har Johnnis kogekunst givet genlyd på Mallorca,  og lokale tager gerne turen helt ud på landet for at nyde en middag på Son Boronat. Her dækkes op med Royal Copenhagen ..... en dejligt skandinavisk indslag midt i alt det ærkespanske.

Trænger du til at koble fuldstændig af, til fred, ro og ikke mindst stilhed - så skal du booke Son Boronat. www.hotelsonboronat.com

Lidt malurt må jeg dog dryppe i bægeret ......

Om det skyldes, at ejeren har lidt for meget om ørerne, ved jeg ikke .....MEN  jeg bliver trist, når jeg møder jordslåede puder ved poolen, to solsenge, der ikke bruges mere og som ligner noget, der burde køres til storskrald NU samt en manglende hynde i havemøblerne hist og pist og lavendler, der er gået ud  .... det giver et sjusket indtryk og man undres, når alting ellers er så dejligt.

Jeg undres også over brugen af kunstige blomster både inde og ude .... (ved det er et sydlandsk fænomen generelt - det gør det ikke kønnere) - ØV med solblegede plastikbregner på de små borde ved poolen, ØV med kunstige orchideer all over, ØV med plastikbuksbom ved hovedindgangen - hvorfor ???? - sæt dog en skøn kaktus, agave, oliventræ !!!!, citrontræ - what ever bare ikke kunstige blomster - det kradser i mine hornhinder  - der er SÅ mange fin detaljer, så få fluks de grimme kunstige blomster smidt langt væk.

Kærligst
Sussie

PS: skal jeg være rigtig krakilsk, så jeg gerne, at halvdelen af alt nips blev fjernet fra rummene, rummene er så skønne i sig selv, at alt for meget krims krams lader ikke øjet få ro ...... det er lidt ærgerligt - (i Guldager optik)

En lille digital pause - sommerferiestart - out and about

Jeg har taget en lille digital pause -mest fra Facebook - og i mindre grad fra Instagram; men også fra bloggen her. Hvad angår Facebook og instagram skyldes pausen primært, at jeg var nået kvalmegrænsen mht. "debat", en tsunami af meninger 24/7, ligegyldige opdateringer, klichefyldte citater, lommefilosofi og underlige tests. Personligt slog jeg bremsen i, da jeg tog mig selv i ikke at kunne drikke et helt ordinært glas rosé eller spise en hel ordinær salat en hel ordinær tirsdag uden at føle, at jeg først skulle uploade mit forehavende på instagram - hele iscenesættelsen af hverdagens meget små begivenheder og en evig tjek'en ind blev simpelthen lige i overkanten - jeg måtte have en pause ! 

Hvad angår bloggen har jeg ganske enkelt haft for meget om ørerne arbejdsmæssigt - juli måned har været crazy - indførelse af nyt IT system, massiv sygdom i personalegruppen ("tak" til det kolde sommervejr) og en sommerferieplan, der ikke helt gik op, dét har trukket tænder ud - så overskuddet til at blogge har kunnet ligge på et meget lille sted; MEN nu lysner det - den langskæggede og jeg har taget hul på 3 ugers sommerferie - 1 uge hjemme  - 1 uge på Mallorca - og 1 uge hjemme - HURRA . Udover at vi skal til det skønneste sted på Mallorca i uge 33, hvor hus og flapører overlades til min dejlige veninde, har vi ingen som helst planer. Vi lader vind og vejr og humør bestemme dagene. Dog skal vi fejre lille Sylvester på søndag, hvor hans forældre holder navngivningsfest for ham. En dag vi glæder os rigtig meget til ! 

Indtil videre har jeg SOVET - første feriedag gik primært med at sove længe, sove til middag, en eftermiddagslur og en Netflix film på sofaen iført en G&T. 

Tirsdag var vi til gengæld på tur - har længe gerne (igen) ville besøge Tegner Museet i Dronningmølle. 

Et unikt sted - en spændende kunstner - absolut et besøg værd.  Jeg blev i hvert fald inspireret til at deltage i stearinlysfesten - læs mere her http://www.rudolphtegner.dk/kalender.aspx

I tilknytning til museet ligger et lille traktørsted - super hyggeligt - selve skulpturparken indbyder til ro, eftertænksomhed og pulsen kommer helt ned. Nyd det særprægede lyngklædte landskab med udsigt til vandet og røde danske malkekøer. 

Så gik turen til Nakkehoved Fyr - hvor en friskfanget rødspætte og et glas iskoldt fadøl blev konsumeret - der er den smukkeste udsigt over havet fra deres terrasse. 

Udflugten sluttede i Tisvilde - en softice med lakridsdrys og en gåtur langs stranden -  en dejlig dag - og det regnede slet ikke - nærmest et mirakel. 

Det er skønt at have ferie - klassisk sommervejr eller ej :-)

Knus
Sussie

PS: Lige inden vi ramte det lille gule hus - drejede vi forbi det lokale loppemarked (mest skrammel) i Lynge - Glad Gård - jeg har før været heldig at finde den cooleste lampe. Denne tirsdag aften var der MEGET langt mellem fundene - den langskæggede fik indkøb et stk. LP med Lost Kids og 2 Asterix albums! Jeg selv fik en lille fin bambus opsats (ren mormorstil) til en flad 50'er. Ellers var der ikke noget at komme efter i denne omgang.

Mine meninger - det har jeg folk til ...........

Jeg har dyb respekt for de ildsjæle, der flittigt og sagligt debatterer samfundets og livets store problemer/udfordringer - en debat, der finder sted i seriøse medier og med en eller anden ansvarshavende redaktør i ryggen - så det hele ikke går helt rokoko (for nu at bruge et af min datters udtryk). Til gengæld orker jeg ikke "debatter" på eks. facebook mere - en aggresiv, hadsk, nedladende, latterliggørende tone har grebet om sig - og min tid er for kort til det !  Desværre er jeg  (surprise for mange måske) følelsesmæssigt en lille blød vingummibamse og hadske/ubehagelige kommentarer (ofte) fra for mig vildtfremmede mennesker sætter sig i mine celler og gør mig trist - det vil jeg gerne spare mig selv for SÅ ..... for fremtiden "har jeg folk til at pleje mine mere eller mindre politiske interesser" - jeg sætter min lid til, at de politikere, jeg stemmer på og de organisationer både af politisk og humanitær karakter, jeg støtter, vil varetage mine interesser -  for jeg har ikke selv overskuddet/styrken til det. Jeg magter ikke forholde mig til flytningedebatten, afrikanske immigranter, antibiotika i svineavl, sundhedsvæsenets svanesang, skandalen i SKAT, HPV-vaccine, veganermad eller ej, Christianias berettigelse, Inger Støjbergs kagemand, plastik i verdenshavene,  sendefladen for Tour de France, eller om sommerudsalget er skudt for tidligt igang ..... sæt selv ind...............................

Kald mig bare ligusterfascist (nu er det så bøgehæk - tomato/tomato) og jeg ihukommer CV Jørgensens tekst til "Costa del Sol" - MEN jeg bliver nødt til at fokusere på det nære liv, mit eget liv, den sfære, der er lige rundt om mig, og som betyder allermest - min familie og mine venner - jeg kan simpelthen ikke rumme hele Verden lige nu og alles meninger om alting. Jeg kan ikke redde hele verden ! - det jeg kan er at FORSØGE at opføre mig ordentligt - forsøge at leve efter Jesu ord i Lukasevangeliet kap. 6 - (genlæs gerne) - essensen er: gør mod andre, som du ønsker de skal gøre mod dig. Så kan jeg i det daglige tænke mig om, købe økologisk, sortere mit affald, bruge mine strikkede karklude og tænke over madspild. Vi er helt nede i de små marginaler - og det er bedst for mig lige nu! Jeg bliver stresset af at skulle forholde mig til alles meninger om dit og dat og faktisk også at føle et pres over selv at skulle redegøre for mine egne.

Jeg lukker mig om mig selv og min egen lille intim sfære.  Hurra for at andre orker de store sværdslag dag efter dag  - og må den useriøse, perfide debat dø en hurtig død - tak.

Jeg bliver glad helt ind i sjælen over min familie, mine flapører, mine smukke ting, mit skramlede hjem i det lille gule hus, skoven i baghaven, svaleunger i reden i udhuset, en lathyrus, der har sået sig selv, udsigten til sommerferie lige om lidt. Verden brænder rundt omkring - ja - jeg kan ikke slukke alle brande, men jeg kan hver dag forsøge i det små at være et ordentligt menneske og håbe på en positiv dominoeffekt.

Glæde er:  Lille nuttede Sylvester .....

 Flapørerne .....

En selvsået lathyrus - bare fordi den kan ... vidunderligt ....

Svaleunger igen i år .... elsker svalen - selvom den skider udover alting :-(

Glæde er også ...............

Nye leggings fra Susanne Rohrmann - og en lille beauty box fra Louis V.

 Fineste jakke fra Malene Birger og taske fra JWAnderson

Jakke fra Tales of Rebels .....

Jeg elsker min familie, mine venner, mine flapører og glædes over smukke ting .............hold fokus på det der gør dig glad, og gør en forskel, der hvor du kan og orker !

Kærligst Sussie

Giv den nu bare max gas - eller i det mindste medium gas ........

...... eller bare lidt gas - engang i mellem .... please ...

Mit blogindlæg denne gang er IKKE en opfordring til lalleglad ligegyldighed og fuldstændig hul i hovedet ansvarsløshed a la Luksusfælden,  MEN et lille kærligt spark .....

Ind i mellem popper historier op i pressen om personer, der fuldstændigt uvarslet får konstateret alvorlig sygdom og får beskeden, at de har ganske kort tid tilbage at leve i. Som regel gør disse mennesker noget radikalt. Sælger alt, siger deres job op,  tager på jordomrejse, køber drømmebilen/båden/motorcyklen, tager på yogaretreat i Tibet - what ever ...... essensen er, at de GØR det, de altid har DRØMT om! Os læsere klapper i vores hænder og tænker "hvor fantastisk - der midt i tragedien - lige midt i dødsdommen, giver disse mennesker fanden i alting og udlever deres vildeste drøm". Midt i vores fascination af denne vildskab glemmer vi mærkeligt nok, at vi alle har en dødsdom hængende over hovedet - vi ved bare ikke, hvornår den eksekveres! Og skulle vi i et stille øjeblik erkende denne uomtvistelig sandhed, tænker vi, ja ja om mange, mange år.

Vi bombarderes med massiv information fra pensionskasser og banker (husk de driver en forretning), der gør alt for at overbevise os om, at det er NU - som i NU og helst i går, at vi skulle have husket at spare op, lægge til side, indbetale, investere - hellere spænde livremmen ind nu - fordi, når vi engang (says who ?) bliver gamle, SÅ skal vi til at leve livet, høste frugterne af alle de magre år.  Jeg synes desværre, jeg møder flere og flere på min vej, der i min optik bruger deres bedste år på at planlægge de (poetentielt) dårligste. Selvfølgelig er det fornuftigt at have en vis økonomisk sikkerhed i sin alderdom, at kunne opretholde en vis levestandard og ikke være henvist til pastaskruer med ketchup fra man er 80 og fremefter - ingen tvivl om det. Men at skulle leve sparsommeligt og spise pastaskruer med ketchup i de bedste år i ens liv - det fatter jeg simpelthen ikke ! Jeg tror ikke ens behov er de samme som 35-, 45-, 55- årig som de vil være som 85-årig - ligemeget hvor frisk og rørig man end vil være, når man rammer de 85.

Jeg synes NUET glemmes, man ærgrer sig over fortiden og frygter fremtiden - og glemmer fuldstændig at leve her og nu! Spis nu den bøf, tag den ekstra drink, køb for pokker da den rejse - grib nuet, dagen, muligheden og nyd det, mens du gør det.

Jeg vil anbefale denne lille bog om økonomi - jeg klappede i mine hænder af begejstring - her er en professor i økonomi (et segment jeg ellers er stærkt mistænksom overfor :-) som absolut må have levemand i ascendanten. Den er god at blive klog af.

Jeg kender en gut, der købte den cooleste egoist-sportsvogn, da han fyldte 18. Stor var forargelsen og endnu større tsunamien af "gode" råd om at vente, spare op bla bla bla. Hans svar var: "det er NU jeg har "brug" (læs behov) for en sportsvogn, ikke når jeg er 50 ". I dag ser han tilbage med glæde på de vilde år med den skønne sportsvogn ! - glæden og begejstringen sidder stadig i hans celler - og godt for det - for i dag som 50-årig med kone, ex-kone, børn, hus, prioritetslån, omfangsdræn og vand i kælderen, er en cool, egoist-sportsvogn ikke det, der står øverst på listen.

.... så giv den nu bare lidt gas ....

Vi er alle forskellige, og jeg har erkendt, at jeg ALDRIG bliver fætter-fornuftig - nok ikke engang close to - jeg véd dog, jeg kan klare mig på et rimeligt niveau i min alderdom -  men for mig er nuet, livet her og nu det aller aller vigtigste. Og jeg nægter at vælge det næstbedste, hvis jeg har muligheden for at vælge det bedste. Er det muligt at realisere dine drømme (og ingen siger, at bitte små drømme ikke også har sin plads) så gør det, prøv, spring ud i det - lad være med at vente til Døden ånder dig i nakken. Jeg tror på, at det, man fortryder, er det, man IKKE fik gjort.

Kærligst Sussie


.....og ja, det havde nok været "klogere" at lægge pengene i sparegrisen, MEN der var udsalg hos Ganni, og et glimmersæt gjorde mig bare glad i låget på en regnvejrsdag - prøver at lave en cost-benefit analyse på det ifht. de kommende fester i sommeren - og så er det faktisk en rigtig god investering ;-)

Set det hele lidt fra oven ..............may your dreams come true - Guldagers har fødselsdag HURRA

Forleden dag gennemlæste jeg samtlige mine blogindlæg. "Guldagers" havde nemlig 1 års fødselsdag. (Tillykke !) Jeg læste alt igennem fra A-Z, hvad jeg har skrevet det sidste års tid. Den første tanke, der ramte mig var: "hendes liv gad jeg godt at have!" - Nu ER det så tilfældigvis mit eget liv, jeg blogger om, så  "hendes liv har jeg jo". Selvfølgelig er bloggen - som 99,9 % af alt på de sociale medier, en redigeret virkelighed og ind i mellem med det helt rigtige filter på; MEN trods alt en nogenlunde autentisk afspejling af mit liv.

Det slog mig, at jeg faktisk rigtig godt gad have mit eget liv, specielt i betragtning af at jeg få dage inden gennemlæsningen havde siddet småsur, skumlende over mit livs fortrædeligheder, små-utilfreds med mit job, mit hjem, min vægt, min økonomi .... sæt selv ind .... bare sådan ØV. Jeg sad og øffede over alt det, jeg synes manglede, ikke var blevet til noget, min egen fiasko i forhold til mange ting - (og lige den dag RIGTIG mange ting). - og nu sad jeg så her og gad godt have Guldagers liv. Det var sgu da paradoksalt, og fik mig til at se det hele lidt fra oven.

Der er mange ting, som ikke blev til noget.

Der er mange ting, som blev til noget andet - ikke nødvendigvis dårligere eller bedre - bare noget andet.

Der er mange ting, som rent faktisk blev til noget - måske det vigtigste at holde sig for øje.

Jeg fik en familie - mand, børn og nu barnebarn - det havde jeg egentligt aldrig drømt om eller ønsket - men hold da op hvilken lykke ! Mit liv er beriget med den dejligste familie, at blive mor til to vidunderlige børn og nu mormor til den skønneste lille dreng - jeg er dybt taknemmelig.

Jeg blev IKKE en succesfuld forsvarsadvokat, som jeg engang drømte om, ej heller berømt forfatter - jeg fik et helt ordinært, almindeligt, småkedeligt, halvskidt lønnet  job - og det er egentligt ikke så ringe endda. Jeg trives med det, og fordelene opvejer ulemperne (endnu). Til gengæld har jeg startet "Guldagers", hvor jeg kan få styret min skrivelyst.

Jeg har det, jeg skal bruge og lidt til - mildest talt.

Engang i mine teenageår - i en fjern fortid - ca. År 50 før Kristus, havde jeg et brændende ønske om at opleve New York. Dengang kostede alene billetten til The Big Apple mere end end kommunal månedsløn. På forunderlig vis besøger jeg nu NYC 1-2 gange om året.  Det er da næsten magisk.

Engang drømte jeg om at blive selvstændig - det blev jeg !

Engang drømte jeg om at prøve at tjene mange penge - det kom jeg til - røg op i den ene sølle % i Danmark, der tjener over den berømte million om året. Det var sjove år  - men det mest tilfredsstillende var at kunne sætte fluebenet. Been there done that. En tilfredsstillelse at prøve noget, man (jeg) troede, var uopnåeligt.

Jeg endte ikke i en kæmpe strandvejsvilla med egen badebro - men i det lille gule, skramlede hus, hvor jeg finder ro og sjælefred, og hvor skoven er min baghave.

Jeg fik aldrig en vintage Jaguar, der kører 6 km/literen og koster en formue i værkstedsregninger - til gengæld fragtes jeg ubesværet fra A-Z i en driftsikker, billig-i-drift Toyota.

Der er mange ting jeg aldrig nåede, der er mange ting, jeg aldrig fik - til gengæld gør det omvendte sig også gældende. Heldigvis - jeg glemte det bare lige et kort øjeblik.

Der står mange hyggelige ting og sager i Guldagers berømte ønskebog, nogle har flueben andre ikke.

Drømme og ønsker gik i opfyldelse, andre står standby ... og pludselig en dag.........Hurra - så er den der !   Nuvel det meste er materielle ting, og lykken er som bekendt hverken gods eller guld - men derimod dybe personlige relationer, familie og at være sund og rask - helt basalt. Når det er sagt, så glædes jeg over smukke ting. Jeg holder af mine ting, mit hjem, min kunst, mine smykker etc. etc. Jeg er æstetiker og kan ikke gøre for det ! - Jeg glædes over smukke ting - de beriger mit liv. Indtil videre har jeg fået de ting, jeg har ønsket mig - selv den uopnåelige håndtaske, der kostede mere end et parcelhus på Lolland-Falster. Et vildt ønske - men pludselig en dag gik jeg ud af butikken med den orange pose i str. large dinglende over skulderen. Det ER da skønt !

Jeg rejser til de steder, jeg holder allermest af. Nogle gange koster det sure vagter, og jeg er træt med træt på - men et glas bobler i Paris med en skøn veninde opvejer mangt og meget.

Jeg er privilegeret - jeg har mange og tætte venner - tak for jer! I betyder uendeligt meget.

Set sådan lidt ovenfra - har jeg et skønt liv !

Sidder du selv og øffer lidt en dag - prøv at træde et skridt tilbage - se dit eget liv lidt fra oven - måske for du som jeg en positiv AHA-oplevelse. Måske du faktisk godt kunne tænke dig dit eget liv ?

Nu har jeg f.eks.fået kontor med udsigt til Eiffeltårnet :-)

Duftlyset med Hotel Costes signaturduft er tændt, regnen siler ned, flapørerne sover, om lidt tager jeg et bad og gør mig klar til middag i aften hos Sophie sammen med resten af familien. Den langskæggede (on and off) har fødselsdag, og vi glæder os til at fejre ham.

May your dreams come true - både de små og de store. Bare giv den gas - måske det, du ønsker dig, og som nu og her virker fuldstændig urealistisk - ligesom billetten til NYC ! - alligvel en dag bliver virkelighed.

Kærligst Sussie

Der er så meget, man ikke forstår ................what ever makes you happy - go for it !

De seneste uger har jeg lignet et omvandrende trafikuheld, mit ansigt har været fyldt med blå, gule og grønne mærker, og specielt min overlæbe var modtagelig for nålestik - en overgang kunne jeg på afstand forveksles med ham her............

Det skyldes hverken gemytternes rasen i det lille hjem ej heller et trafikuheld, men blot at jeg har fået en såkaldt "skin-booster" behandling med Restylane hos N'age.  Du kan læse om den her nage.dk/behandling/restylane.  Jeg får simpelthen rettet rynkerne ud indefra med hyaluronsyre - det samme aktive stof, der findes i stort set enhver creme, der findes på markedet. Jeg vælger bare den "dovne" model, og får det injiceret i dybden i en mere potent mængde, end daglig indsmøring i månedsvis kan hamle op med. Så lang så godt ! Mine kindrynker a la persienner er pist væk - og jeg er glad - "it makes me happy".

Til gengæld har jeg funderet lidt over mine omgivelsers reaktion - reaktionerne spænder fra forargelse, nysgerrighed, hovedrysten (nok mest over prisen!) og ganske få "go for it". De fleste negative eller i hvert fald skeptiske kommentarer kommer fra kvinder, der åbenlyst omfavner deres egne persiennekinder/ansigter, der har tabt pusten en smule.  Det synes jeg - helt ærligt - er rigtig skønt, at de gør.  Og jeg mener det,! men jeg forstår det ikke. Og det at JEG ikke forstår DEM, fik mig til at reflektere lidt over det med at forstå andres valg/behov, som ikke er på linie med ens egne. For bedst som jeg sad og småskumlede over andres mangel på forståelse for mine MUSTS her i tilværelsen, herunder Restylane, lækre hoteller, designer håndtasker og et par Diortøfler til 5000,-, slog det mig, at jeg faktisk ikke er meget bedre selv !  Jeg er super dårlig til, omend ikke forstå, så anerkende andres behov, hvis de ikke lige er på linie med mine egne. Det synes jeg, er møg ærgerligt. For de valg, vi tager, er vel funderet i "what ever makes you happy" - og hvem fanden er jeg så at stille mig til herre over, om de valg er "rigtige" - i.ø' "rigtige" ifht. hvad og hvem ?!

Personligt går jeg, som det fremgår, ret meget op i "persiennekinder" og "bugtalermund" - jeg vil ikke have det ! og min dobbelthage  i bedste model "pelikan- jeg- har- selv- en- sild- med- til- frokost" blev også suget væk for nogle år siden i.ø samtidig med, at de tunge øjenlåg lige blev løftet.

- til gengæld rager mit arrede maveskind og forholdsvist bulede lår mig en høstblomst og egentligt også mine mormor (-til-Sylvester-) arme. Omvendt har jeg veninder, der bruger ufatteligt megen tid i fitnesscentre, og for hvem et stramt maveskind og tonede overarme tenderer Nirvana - jeg forstår det ikke ! - men jeg øver mig i at anerkende det. What ever makes you happy !

Fra nu af går jeg foran i kampen for at anerkende andres behov - fordi det gør dem glade og er rigtigt for dem.

Jeg har en veninde, der p.t. har pink hår - hvorfor ?  "It makes her happy"

Jeg har veninder, der udsmykker deres kroppe med store, personlige tattoos - hvorfor ? "It makes them happy".

Jeg har veninder, der lever og ånder for træning og som ernæring stort set kun sutter på en isterning - hvorfor ? "It makes them happy".

Jeg har veninder, der bruger formuer på at få sat kunstigt havfruehår på - hvorfor ? "It makes them happy".

Jeg har veninder, der lever af havregrød i 3 mdr. for at kunne købe (endnu) en Chanel-taske - hvorfor ! "It makes them happy".

Det er meget simpelt - vi træffer (forhåbentligt) de valg, der "makes us happy". At andre ikke har samme behov, forstår vores valg - so be it. Jeg vil ønske, at alle følger deres hjerte og mavefornemmelse, personligt vil jeg øve mig i at anerkende andres valg - enig eller uenig i forhold til, hvad jeg SELV synes er essentielt her i tilværelsen.

Gør hvad du har lyst til - "what ever makes you happy" .


Kærligst
Sussie

Jeg har fået fan(flaske)post .... og jeg er rørt og taknemmelig ....................

Midt mellem en stressende dagvagt og sikkert ligeså stressende nattevagt på en altid hektisk og uforudsigelig arbejdsplads og nu med nye - bum bum lad os bare kalde det "udfordringer" - (problemer er jo so last year)   - i form at nyt IT system, havde jeg aftalt et kort møde med en af mine læsere her på bloggen. Læseren havde købt en skøn ring på Guldagers Luksuslopper, og vi havde aftalt et kort møde i Rungsted Havn mhp. "overdragelse" og et hurtigt glas bobler. Vi har skrevet lidt sammen på messenger tidligere i forhold til fif omkring Paris - som vi åbenbart begge er fan af i stor stil. Jeg glædede mig til at møde denne for mig ukendte kvinde - og hold da op ! 1,5 time og 2 glas pink bobler senere kørte jeg fra Rungsted Havn SÅ glad, rørt og taknemmelig. Snakken gik over boblerne (mens jeg i smug savlede over hendes SMUKKE limited edition Chanel taske), og vi fandt hurtigt ud af at vi må ses igen til flere bobler og mere snak om alt det, vi elsker - kogt sammen til Livet.  Netop da jeg skulle til at gå, giver Julie mig den lækreste flaske Cremant Pierre Ponnelle - den er skøn !  Jeg blev helt paf ! - "tak for din blog, jeg har lært så meget, elsker din måde at skrive på, og jeg har også fået mig en ønskebog, som du siger, man skal .... så du skal have en flaske bobler" .......
Jeg blev simpelthen så glad og rørt !

På det seneste har flere skønne - for mig mere eller mindre ukendte - kvinder krydset min vej - og hver på deres måde inviteret mig ind i deres liv/hjulpet mig/gjort lidt ekstra - og jeg bliver så glad i låget over det! - Det er så udansk, og nok også derfor bliver jeg ligeså overrasket som glad. Lad os få meget mere af den slags !
En af mine dejlige veninder kan sagtens finde på at invitere mere eller mindre "fremmede" mennesker til middag, hvis hun synes, det er "her people". Det fungerer fint i USA, Frankring, Italien ..... men i Danmark bliver hun mødt med skepsis,mistro, forundring. Er hun ensom ? psykisk syg ? underlig ? hun må have et skjult motiv (af de mere skumle) .... men nej,  hun er bare nysgerrig på andre mennesker, åbenhjertet og udadvendt .  Jeg mødte hende selv på samme måde - og 13 år efter er hun en ven, jeg kan få koldsved over, jeg måske aldrig havde mødt! men hun turde, og jeg turde -sætte os ud over den danske model, hvor vi helst skal have siddet på samme kontor ca. 30 år , før vi måske "tør" invitere til en kop forsigtig kaffe ..... Så møder du et menneske på din vej, som du føler lyst til at lære bedre at kende (det kan også være på de sociale medier) så invitér ! Tag kontakt! - ja du risikerer et afslag, en forbavset forbehold, men du "risikerer" også at få en ven for livet.

Jeg er så lykkelig for at have veninder nye som gamle omkring mig, der er generøse, overskudsagtige og uselviske. Jeg har veninder, der laver de dejligste middage til mig og mine gæster, veninder, der lige ordner 50 blomsterdekorationer til min fødselsdag, veninder der lige har ting og sager, jeg måske kan bruge, "bare tag det", veninder, der husker jeg elsker bobler og gin&tonic, veninder, der gider bruge en hel dag i det lille gule hus med syltning&bagning og lige topper den med at lave dejlig mad, veninder, der gider passe mine flapører, veninder der tilbyder at hjælpe med at male, veninder der  i det hele tager bare gider ...................Jeg kan få helt åndenød over, om jeg kan leve op til al den kærlighed - jeg håber det! - Jeg øver mig i hvert fald i at være den veninde, jeg selv gerne ville have.

Her kommer lidt minder fra en dejlig venindedag ....................(jeg "hjalp" til - som i "jeg underholdt og drak G&T")

kunne ikke vente med at smage på rabarberkagen ...... Oh my God 1

Syltede citroner - SÅ lækkert, brug dem som tilbør til ALT -

Marrokansk husmandskost

rabarber fra baghaven 

Vi nåede også en lille tur på planteskole ..........pelargonia og krydderurter - mine meget lysegrønne fingre rækker ikke til mere 

Pas på dine venskaber - og grib nye - vær nysgerrig, f*** Janteloven, det kølige,nordiske forhold og lettere mistro - fyld dit liv med "your people" - du genkender dem, når de krydser din vej.

Kærligst

Sussie

PS: I forbindelse med det frygtelige terrorangreb i Manchester blev der sagt i pressen, at "folk åbnede deres hjem for fremmede, bød på middag og en seng at overnatte i" - smukt ! - men hvorfor skal der ske noget virkelig tragisk, gruopvækkende før vi "tør" fremmede mennesker ????